Den nuværende dagpengemodel blev udviklet i forbindelse med dagpengekommissionen i 2015 for at understøtte politikerne i at træffe beslutninger om dagpengesystemet.
Nu har AE gennem et grundigt arbejde fundet frem til, at Finansministeriet regner forkert i forhold til tilgangs- og afgangseffekter af, at man ændrer ved dagpengesatsen.
Tilgangseffekten bruges til at beregne, hvor mange mennesker yderligere, der ifølge Finansministeriet vil blive ledige, hvis man for eksempel hæver dagpengesatsen og dermed gør det mere attraktivt ikke at arbejde.
Afgangseffekten handler om, hvordan de mennesker, der allerede er ledige, ændrer adfærd, hvis man enten ændrer på ydelsen eller dagpengeperiodens længde, og kommer i beskæftigelse.
Dermed overvurderer Finansministeriet både de økonomiske omkostninger ved at hæve dagpengesatsen og den positive effekt på beskæftigelsen ved at sænker den.
Dybt problematisk
AE konkluderer, at Finansministeriet regner med en tilgangseffekt, der er 9-10 gange højere, end der er evidens for.
Det underbygges af Det Økonomiske Råd, som i sin forårsrapport fra 2022 også peger på, at der i dagpengemodellen regnes med for store tilgangseffekter ved at dagpengesatsen hæves.
Derudover konkluderer AE’s undersøgelse også, at regnemodellen kan overvurdere afgangseffekterne, dvs. hvor mange der vil komme i beskæftigelse ved, at man sænker dagpengesatsen, samt skatteindtægterne deraf – også kaldet provenueffekterne – med 20-70 procent.
”I Fagbevægelsens Hovedorganisation mener vi, at det er dybt problematisk, at politikerne bliver præsenteret for forkerte forudsætninger i forhold til de politiske forslag, som de skal drøfte og beslutte. Det har meget store konsekvenser for den almindelige lønmodtager,”siger næstformand for FH, Nanna Højlund.
Manglende gennemsigtighed
Økonomisk vismand Jakob Roland Munch og analysechef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, underbygger i en artikel i Information, at AE’s undersøgelse af Finansministeriets dagpengemodel er forsvarlig og i øvrigt den eneste måde at undersøge modellen på uden indsigt i det egentlige baggrundsdata for modellen, som Finansministeriet ikke vil udlevere.
Det økonomiske Råd skal løbende tjekke, at Finansministeriets regnemodeller baserer sig på nyeste evidens og har derfor også tidligere kritiseret ministeriet for ikke at kunne redegøre tilstrækkeligt for de data, der ligger til grund for regnemodellen.
”Vi mener, at den manglende transparens er et kæmpe problem. For regnemodellen har selvfølgelig meget stor betydning for politikernes beslutninger, men også for debatten om, hvordan vi forbedrer dagpengesystemet. Hvem ved, om der ville have været opbakning til en højere sats, hvis der havde været et andet grundlag?”siger Nanna Højlund.
Ser frem til en ny model
Finansministeriet mener ikke, at resultaterne fra AE kan bruges til at konkludere noget om modellens regnemetoder, men skriver til Information, at Finansministeriet er i gang med en opdatering af dagpengemodellen, hvor også tilgangseffekten vil blive vurderet.
”FH har kritiseret regnemodellen i årevis, og vi mener, at det er meget vigtige resultater, AE har fundet. Derfor ser jeg virkelig frem til opdateringen af modellen og håber på, at vi kan få en mere retvisende model,” siger Nanna Højlund.
