Tretten mennesker blev dræbt, da bevæbnede mænd åbnede ild i en billardhal, herunder de fire repræsentanter fra STRAGSAM.
Der var tale om præsidenten Xiomar Cocas, tidligere præsident Delmer Garcia og delegaterne Lesther Almendarez og José Rufino Ortíz.
Eduardo Alexander Meléndez Cocas, søn af Xiomar Cocas, menes også at være blandt ofrene.
Mordene kan være forbundet med falske rygter om, at fagforeningen var ansvarlig for meddelelsen sidste uge om, at tekstilfabrikken Gildan i byen San Miguel ville blive lukket. Byen er også et omdrejningspunkt for voldelige reaktioner fra kriminelle bander mod regeringens forsøg på at bekæmpe organiseret kriminalitet.
Regeringen i Honduras har tilbudt en dusør for oplysninger om, hvem der stod bag drabene.
ITUC’s fungerende generalsekretær, Luc Triangle, udtalte: “Der skal gennemføres en fuld og troværdig undersøgelse for at bringe gerningsmændene bag denne grusomhed for retten uden forsinkelse. Honduras har en forfærdelig rekord med mord, trusler og vold mod arbejdere og deres fagforeninger, hvor der er hundreder af uopklarede mord gennem adskillige år.
“Myndighederne skal sætte en stopper for straffriheden og sikre, at fagforeningsfolk beskyttes, og arbejdstagernes rettigheder respekteres. Virksomheder, der driver forretning i eller med Honduras, skal også påtage sig deres ansvar.”
I ITUC Global Rights Index for 2022 rangeres Honduras som 5 – uden garanti for rettigheder.
Kilde: ITUC
Om ITUC
Den Internationale Faglige Sammenslutning (ITUC) repræsenterer 200 millioner medlemmer fra 338 tilknyttede organisationer i 168 lande og territorier.