Hele 79 procent af de knap 240.000 afgivne stemmer har sagt ja tak til overenskomstresultatet, og dermed har godt 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked fået nye overenskomster.
”Det er en glædens dag for alle parter. Jeg er stolt af alle vores dygtige forhandlere, som under svære forudsætninger har nået resultater, medlemmerne nu har kvitteret for,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
I en tid med enorm usikkerhed på grund af inflation og krig viser den danske aftalemodel sig stærkere end nogensinde!
Da Lizette Risgaard tog i Forligsinstitutionen for at forhandle en mæglingsskitse på plads sammen med Dansk Arbejdsgiverforening, var det for blot to procent af de omfattede lønmodtagere, der ikke havde et forlig på plads på deres område. Det var historisk få.
Her er resultatet
”Det er over al forventning, at forhandlerne sætter forligsrekord i et år, hvor der på forhånd var så store udfordringer, særligt med inflationen. Og det er selvfølgelig også en del af forklaringen på det her overvældende ja fra medlemmerne, at langt de fleste var omfattet af et forlig forhandlet af deres egne repræsentanter,” siger Lizette Risgaard.
Historisk høj stemmeprocent
Det første forlig landede 19. februar på industriens område, hvorefter de store forlig indenfor handel, transport og byggeri faldt på plads. Siden er det strømmet ind med aftaler, og i alt er det mere end 500 overenskomster, der med medlemmernes ja nu er blevet fornyet.
”I en tid med enorm usikkerhed på grund af inflation og krig viser den danske aftalemodel sig stærkere end nogensinde. Den danske aftalemodel er jo ikke bare flyvske idealer og skåltaler. Det er lønmodtagere og arbejdsgivere, der mødes om et bord, taler om forskellighederne og bliver enige om et kompromis, alle kan se sig selv i. Det er ikke så indviklet, men det er svært. Og det er smukt, når det lykkes,” siger Lizette Risgaard.
De første forbund åbnede for stemmeurnerne den 26. marts, så lønmodtagerne har haft op til 18 dage til at afgive deres stemme. Det har de udnyttet i så stor stil, at stemmeprocenten er endt på 59,3 procent – det højeste siden 1973 og det fjerdehøjeste nogensinde. Til sammenligning stemte 37,7 procent i 2014, mens det gjaldt 51,8 procent i 2017.
”Danskerne er for tiden meget bekymrede for deres privatøkonomi. Alting er blevet dyrere, og mange har svært ved at betale regningerne. Derfor er det helt naturligt, at der har været en stor interesse i forhandlingerne, fordi folk virkelig har brug for de gode lønstigninger, der er forhandlet til dem,” siger Lizette Risgaard.
Flere udfordringer forude
Netop store lønstigninger er en central del af overenskomstresultaterne. Derudover sørger aftalerne blandt andet for at styrke tillidsrepræsentanter på virksomhederne, sikre mere betalt barsel samt et opgør med social dumping og 0-timers kontrakter.
Med lønmodtagernes ja er der sikret et godt udgangspunkt for ro om det private arbejdsmarked i de næste to år. Dog venter der på minimallønsområdet vigtige lokale lønforhandlinger forude.
”Det er klart, at aftalen på dét område er indgået med en forventning om, at der iværksættes lokale lønforhandlinger, der lægger ekstra ovenpå de centralt forhandlede stigninger. Det er helt afgørende, hvis minimallønsmodellen skal fungere, og det skal den jo,” understreger Lizette Risgaard.
