Ukraines præsident Zelenskyj har underskrevet to love, der bryder med den hidtidige arbejdsmarkedslovgivning. Overenskomster bliver ophævet og nultimerskontrakter kan indføres.
Lovene, som sammen med et tredje lovforslag, udgør et angreb på arbejdstagerrettigheder, mener Ukraines fagbevægelse, heriblandt hovedorganisationen FPU, som Ulandssekretariatet støtter.
Lovene blev vedtaget af Ukraines parlament Verkhovna Rada den 19. juli og ratificeret af Zelenskyj den 6. og 17. august, tillader nul-timerskontrakter til op til 10 procent af en virksomheds arbejdsstyrke.
Det er trist, at en af krigens omkostninger er tab af arbejdstagerrettigheder.
En nul-timers kontrakt er de facto en slags daglejerkontrakt, hvor arbejdsgiveren ikke garanterer arbejde – men hvor den ansatte til gengæld ikke kan tage job andre steder.
Den anden lov er et direkte angreb på arbejderes rettigheder, da den ophæver allerede indgåede overenskomster i små og mellemstore virksomheder. Al forhandling kan nu ske direkte med den enkelt lønmodtager.
I praksis gælder det virksomheder med op til 250 ansatte. Ifølge fagbevægelsens opgørelser drejer det sig om op mod 94 procent af arbejdsstyrken.
Bente Sorgenfrey, næstformand i FH og formand for Ulandssekretariatets bestyrelse siger:
Det er trist, at en af krigens omkostninger er tab af arbejdstagerrettigheder. Krigen er en dybt alvorlig situation for Ukraine, men et godt samarbejde med fagbevægelsen betaler sig på både kort og lang sigt og vil man være en del af EU skal man ikke afskaffe arbejdstagerrettigheder, men udvikle dem.
Et slag mod ordnede forhold
Den samlede fagbevægelse, herunder FPU, har sendt et brev til præsidenten, hvori de protesterer mod lovene, som indeholder ”en række ekstremt farlige bestemmelser, som undergraver beskyttelse af arbejdere, svækker arbejdstagerrettigheder og indskrænker arbejdsmarkedslovgivningen i forhold til den allerede vedtagne nationale lovgivning,” som der står i brevet.
Med andre ord er det alene op til arbejdsgiverne og den enkelte lønmodtager at fastlægge løn, arbejdsvilkår, ferie, hviletid, ligeløn, opsigelse osv.
Lovene åbner også mulighed for at arbejdsgiveren ensidigt fastlægger kontraktlige forhold (og dermed fyringsgrund) for den enkelte arbejdstager.
Fagbevægelsen har lobbyet i parlamentet og advaret mod loven, og FN’s arbejdsorganisation har kritiseret lovforslagene, da de blev fremsat. Og også FH og den internationale faglige sammenslutning ITUC og den europæiske faglige sammenslutning ETUC har protesteret.
Fagbevægelsens infrastruktur og organisering er ekstremt vigtig den dag, Ukraine skal genopbygges. Derfor håber jeg, at regeringen ikke vender sig mod fagbevægelsen, men inddrage den aktivt, ikke bare i kampen mod invasionen, men også i genopbygningen af Ukraine, siger Bente Sorgenfrey
Ejendomme med flygtninge i fare
Det tredje lovforslag, som altså endnu ikke er vedtaget, truer med at konfiskere fagbevægelsens ejendom, nemlig de sanatorier og feriecentre, som lige nu huser tusinder af flygtninge – blandt andet støttet af den danske stat gennem Ulandssekretariatet og 3F.
Bente Sorgenfrey, næstformand i FH og formand for Ulandssekretariatets bestyrelse siger:
Det er trist, at en af krigens omkostninger er tab af arbejdstagerrettigheder.
Krigen er en dybt alvorlig situation for Ukraine, men et godt samarbejde med fagbevægelsen betaler sig på både kort og lang sigt og vil man være en del af EU skal man ikke afskaffe arbejdstagerrettigheder, men udvikle dem.
Ejendomme med flygtninge i fare
Det tredje lovforslag, som altså endnu ikke er vedtaget, truer med at konfiskere fagbevægelsens ejendom, nemlig de sanatorier og feriecentre, som lige nu huser tusinder af flygtninge – blandt andet støttet af den danske stat gennem Ulandssekretariatet og 3F.
