Kort før valgets udskrivelse i 2019, blev der indgået en bred politisk aftale om arbejdsmiljø der bl.a. sikrede en genopretning af Arbejdstilsynets økonomi frem til og med 2022.

Nu står vi her igen, med et snarligt folketingsvalg, og en politisk aftale, der skal genforhandles inden udgangen af 2022.

Det er derfor tid til, at der bliver indgået en ny bred politisk arbejdsmiljøaftale, så der kan blive skabt ro om de fremtidige politiske rammer for arbejdsmiljøet i Danmark.

Der er brug for et effektivt Arbejdstilsyn, der fokuserer på de virksomheder, hvor der er noget at komme efter, og hvor tilsyn vil have størst effekt på arbejdsmiljøet.

CHRISTINA SODE HASLUND, DA, ARBEJDSMILJØCHEF, OG MORTEN SKOV CHRISTIANSEN, FH, NÆSTFORMAND

Arbejdsmarkedets parter har i regi af Arbejdsmiljørådet i juni måned fremsendt et fælles indspil til Beskæftigelsesministeren med konkrete anbefalinger til en kommende arbejdsmiljøaftale.

Det er et godt signal, at arbejdsgivere og lønmodtagere i enighed kan fremlægge konkrete forslag om nødvendige arbejdsmiljøinitiativer, og ligger i klar forlængelse af den trepartsaftale om prioriterede mål for arbejdsmiljøindsatsen, som blev indgået i slutningen af december 2020.

Pladsen her tillader ikke en gennemgang af alle forslag, så her er blot nogle af de vigtigste.

Det er afgørende, at den politiske aftale sikrer en stabil bæredygtig bevilling til Arbejdstilsynet frem til og med 2030.

Usikre bevillinger giver ineffektivt tilsyn

Arbejdstilsynet har i for mange år været præget af midlertidige og skiftende bevillinger, der vanskeliggør en langsigtet planlægning og en effektiv tilsynsindsats. Usikre bevillinger kan også give udfordringer med at fastholde de rigtige kompetencer. Det er derfor tid til et opgør med ”stop and go” bevillinger.

DA og FH er enige om, at arbejdsmiljøaftalen skal sikre en stabil og bæredygtig finansiering af Arbejdstilsynet med afsæt i bevillingsrammen for den nuværende forligsperiode.

Der er brug for et effektivt Arbejdstilsyn, der fokuserer på de virksomheder, hvor der er noget at komme efter, og hvor tilsyn vil have størst effekt på arbejdsmiljøet.

Vi er derfor enige om, at Arbejdstilsynet skal fortsætte med at øge brugen af data i tilsynsindsatsen, og at styrke kompetenceudvikling og faglighed.

Brug for klarhed om regler og tilsyn

Vi foreslår også, at Arbejdstilsynets risikomodel bliver suppleret af en systematisk indsats for at få viden om effekten af de virkemidler, som Arbejdstilsynet råder over, f.eks. typen af tilsyn, dialog, vejledning og de forskellige typer af afgørelser.

Der er brug for klarhed om regler og tilsyn. Det skal være klart for virksomheder og ansatte hvilke krav, Arbejdstilsynet stiller i håndhævelsen af arbejdsmiljøreglerne.

Det er nødvendigt, at Arbejdstilsynet, for de væsentligste generelle regler og funktionskrav, tydeliggør sin tilsynspraksis og de kriterier, som ligger til grund for afgørelser og vurderinger, så det står klart på arbejdspladserne, hvad der skal til for, at reglerne er opfyldt.

Arbejdsmiljøarbejdet bør hvile på et solidt vidensgrundlag, men grundbevillingen på NFA – Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – er halveret over de sidste 10 år. Der er derfor brug for at styrke grundbevillingen væsentligt, og herunder sikre at den årlige bevilling til forskning i kemi videreføres.

Anbefaler forsøgsordning for små virksomheder

Der er også brug for at understøtte arbejdspladsernes indsats for et godt psykisk arbejdsmiljø. Vi fik i 2020 en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, og der er nu skabt klarhed om regler og tilsynspraksis, ligesom nye vejledninger er på vej.

Det har skabt et godt fundament for at udvikle samarbejdet om et systematisk forebyggelsesarbejde. Nu skal regler og vejledninger ud at arbejde. Vi foreslår derfor, at der afsættes midler til, at Arbejdstilsynet i samarbejde med Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) kan gennemføre en større formidlingsindsats, så viden om regler og praksis udbredes og omsættes til konkret handling på arbejdspladserne.

Vi har i dag mange små virksomheder, hvor der ikke er krav om etablering af Arbejdsmiljøorganisation (AMO), og hvor det nogen steder kan være svært med en systematisk arbejdsmiljøindsats.

CHRISTINA SODE HASLUND, DA, ARBEJDSMILJØCHEF, OG MORTEN SKOV CHRISTIANSEN, FH, NÆSTFORMAND

Vi har i dag mange små virksomheder, hvor der ikke er krav om etablering af Arbejdsmiljøorganisation (AMO), og hvor det nogen steder kan være svært med en systematisk arbejdsmiljøindsats. Vi blev derfor tidligere på året i AMO-udvalget, enige om at foreslå ministeren at etablere en forsøgsordning med fokus på dialog og vejledning om systematisk arbejdsmiljø i små virksomheder.

Forfattere

Indlægget er skrevet af:

  • CHRISTINA SODE HASLUND, DA, ARBEJDSMILJØCHEF
  • MORTEN SKOV CHRISTIANSEN, FH, NÆSTFORMAND

    Bragt i Altinget 22.08.22

Vi foreslår derfor, at ministeren ifm. med en ny arbejdsmiljøaftale følger op og sikrer finansiering til forsøg med opsøgende indsats, der understøtter et systematisk arbejdsmiljøarbejde i små virksomheder.

Dette er blot et udpluk af vores anbefalinger til forhandlingerne om en ny arbejdsmiljøaftale.

Vi ser frem til de kommende forhandlinger, og håber at der med en ny ambitiøs arbejdsmiljøaftale bliver skabt ro om arbejdsmiljøindsatsen, så vi sikrer de politiske rammer for et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmark i de næste mange år.

Det fortjener lønmodtagerne, og det fortjener virksomhederne.