Regeringen har med udspillet ” Danmark kan mere 1″ fremlagt et bud på en styrkelse af kompensationsgraden via. et beskæftigelsestillæg på ca. 5000 kr. for personer, der har været medlem af en a-kasse i fire år og i beskæftigelse i to ud af de forudgående tre år.
Forslaget ligner i høj grad det, vi i FH lagde frem i foråret.
Vi er naturligvis glade for, at forslaget møder politisk opbakning. Og desuden, at prisen på forslaget tilsyneladende er blevet kraftigt nedjusteret som følge af et ” eftersyn af tidligere beregninger”.
Forløbet er et eksempel på, at regnemodellerne tager kontrol over den politiske diskussion af f. eks. vores dagpengesystem.
Regeringens forslag skønnes at koste ca. 700 mio. kr. inklusive adfærd. Til sammenligning regnede vi med 1,5 mia. kr. på baggrund af netop de tidligere beregninger fra Finansministeriet.
Når det ifølge ministeriet er dyrt at hæve dagpengene, især i den første del af perioden, skyldes det en antagelse om, at flere personer vil søge mod dagpengesystemet, hvis ydelsen er højere.
Den effekt er nu nedjusteret, og således har Finansministeriet indtil nu overvurderet de negative virkninger af en dagpengeforbedring som den, vi foreslår.
Det er godt, at Finansministeriet erkender en tidligere fejlvurdering og retter til. Men vi økonomer bliver nødt til at lære af forløbet. Det gælder også journalister og andre, der interesserer sig for politik og økonomi.
For selvfølgelig spiller prisen en stor rolle.
I vores tilfælde lagde vi en dagpengeforbedring frem til 1,5 mia. kr. Og selvom mange politikere havde sympati med forslaget, opstod det naturlige spørgsmål: Hvor skal vi finde pengene? Nu ved vi, at prisskiltet var for højt, og på den måde risikerede et fornuftigt politisk forslag at blive hældt af brættet pga. et skævt økonomisk skøn.
Her i avisen har man også lagt en skeptisk linje til vores forslag.
Kort efter vores lancering bragte Børsen en artikel med tal fra Cepos og DA – baseret på Finansministeriet – om, at vores forslag ville sende 5000 personer fra job til ledighed. Og avisens cheføkonom Steen Bocian skrev, at vores forslag ville være ” både dyrt og væksthæmmende”. Alt sammen baseret på den tidligere – og forkerte – beregning fra Finansministeriet.
Ministeriet skønner nu, at ændringen fører til et fald i beskæftigelsen på 1000 personer. Den lader vi lige stå.
Forløbet er et eksempel på, at regnemodellerne tager kontrol over den politiske diskussion af f. eks. vores dagpengesystem.
I det her tilfælde har fejlbehæftede tal domineret diskussionen og medført bombastiske konklusioner. Det har fyldt langt mindre, at vores forslag vil gøre a-kassemedlemskabet mere attraktivt og sikre et trygt og fleksibelt arbejdsmarked.
Gode regnemodeller er et nyttigt styringsredskab. Men den politiske diskussion bliver fattig, hvis vi tillægger modellerne for meget magt.
Derfor skal ministerierne fortsat forbedre og udbygge modellerne, så de bliver mere retvisende og ikke har et meget snævert fokus på skat og overførsler. Men endnu vigtigere skal der være plads til, at vi kan tage en faglig diskussion, uden at enkeltstående skøn tager magten over den.
Den politiske diskussion bliver fattig, hvis vi tillægger modellerne for meget magt. Derfor skal ministerierne fortsat forbedre og udbygge modellerne, så de bliver mere retvisende.
