Det er vigtigt med lokal opbakning, hvis udflytningen af uddannelserne skal blive en succes. Derfor er det klogt af regeringen, at nye uddannelser etableres i samarbejde med lokale virksomheder, kommuner eller andre lokale aktører.
På samme måde glæder jeg mig over, at nye uddannelser placeres, hvor der allerede er stærke uddannelsesinstitutioner. For det er helt afgørende, at de studerende møder et stærkt studiemiljø, hvor de har lyst til at blive, og hvor de hermed bidrager til at tiltrække endnu flere studerende.
På den måde undgår vi den tidligere regerings fejltagelse med en mere eller mindre tilfældig etablering af uddannelsesstationer rundt om i landet, hvoraf flere ikke eksisterer her tre år efter.
Regeringen lægger op til at finansiere sin udflytningsplan ved at fodre hunden med sin egen hale. Eller i dette tilfælde flytte penge rundt mellem uddannelsesinstitutioner.
Der skal følge penge med
Der er dog to afgørende forhold, som også skal være på plads, hvis vi skal sikre de rigtige kompetencer til det private og offentlige arbejdsmarked.
For det første skal der følge penge med, hvis ønsket er varig forandring. Vel at mærke nye penge, for høj faglighed er ikke gratis. Regeringen lægger op til at finansiere sin udflytningsplan ved at fodre hunden med sin egen hale. Eller i dette tilfælde flytte penge rundt mellem uddannelsesinstitutioner.
Men det dur ikke, for det kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten af uddannelserne, som i forvejen er præget af den tidligere regerings ”omprioriteringsbidrag”. Det flugter heller ikke helt med regeringens tidligere udmeldinger om at investere i uddannelse. Med andre ord må politikkerne have pungen frem, hvis de vil i mål med denne ambitiøse plan, der ligger på bordet.
For det andet bliver vi simpelthen nødt til at tilbyde de unge nogle uddannelser, der rent faktisk fører til job bagefter. I 2030 vil der være et overskud på 25.000 personer med en lang videregående uddannelse, med mindre vi ændrer kursen.
Til gengæld kommer vi til at mangle næsten 100.000 faglærte, 24.000 med en kort videregående uddannelse og 13.000 med en mellemlang videregående uddannelse.
Det er synd for de unge, håbløst for virksomhederne, der går glip af ordrer og for vores børn, syge og sårbare der ikke kan få den velfærd de har brug for. Endelig er det en katastrofe for lokalsamfundene, der går glip af arbejdspladser.
Ingen rabat til universiteterne
Det er helt nødvendigt, at universiteterne også bidrager til at nå ambitionen om et bedre match på arbejdsmarkedet ved at begrænse optaget i de store byer med op til 10 procent, så flere unge også kan få øjnene op for de mange uddannelsesveje, der er.
Det gælder fx de tekniske erhvervsakademiuddannelser eller de store velfærdsuddannelser, hvor der allerede i dag er mangel på arbejdskraft. Derfor er det positivt, at universiteterne er omfattet af regeringens udspil på linje med erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.
De store rekrutteringsudfordringer inden for fx velfærdsområdet er selvfølgelig ikke løst med at flytte uddannelser ud i landet. Ikke mindst fordi udfordringerne med at rekruttere dygtige sygeplejersker, pædagoger og lærere også gælder de store byer.
Brug for national rekrutteringsplan
Derfor har vi også brug for en national rekrutteringsplan for professionsbacheloruddannelserne på velfærdsområdet, så vi kan sikre de nødvendige kompetencer til det offentlige arbejdsmarked.
Med sin nye udflytningsplan har regeringen taget et vigtigt skridt i retning af at skabe en bedre sammenhæng i Danmark. Det gælder både balancen mellem land og by og sammenhængen mellem de videregående uddannelser og efterspørgslen efter kompetencer på arbejdsmarkedet. Men planen lykkes kun, hvis alle de videregående uddannelser bidrager.
Og her er det vigtigt, at der ikke gives rabat til universiteterne, når der forhandles på Christiansborg.
