Kommunerne og regeringen har i går aftes indgået en aftale om kommunernes økonomi til næste år. Aftalen betyder, at kommunerne får 1,4 mia. kr. ekstra til velfærd ift. sidste år.
”Det er fint, at kommunerne igen i år har fået penge til, at velfærden kan følge med det voksende antal børn og ældre, så velfærden ikke udhules,” siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.
Det er desværre ikke blevet en del af aftalen at give kommunerne mulighed for at bruge det store underforbrug fra sidste år. Det kunne der ellers være god brug for med den store pukkel af uløste opgaver og behov efter en lang periode med nedlukninger.
Underforbrug
”Det er desværre ikke blevet en del af aftalen at give kommunerne mulighed for at bruge det store underforbrug fra sidste år. Det kunne der ellers være god brug for med den store pukkel af uløste opgaver og behov efter en lang periode med nedlukninger. Der er bl.a. brug for, at børn og unges trivsel og faglighed kommer i fokus”, siger Lizette Risgaard.
”Efter et år med coronakrise er der hårdt brug for, at de penge, der er afsat til velfærd, rent faktisk også bliver brugt på det. Krisen er gået hårdt ud over mange borgere. Det er uholdbart, at kommunerne ikke har mulighed for at bruge penge, der er afsat – nu hvor der er brug for dem”, siger FH-formanden.
Hun peger på, at de 2,9 mia. kr. her og nu bør bruges til genopretning af trivslen for børn, unge, ældre og udsatte borgere – og til et fagligt løft til børn og unge i grundskolen.
Aftalen giver ikke kommunerne mulighed for at bruge de penge, som er blevet til overs på deres budgetter for 2020. På grund af budgetloven må offentlige myndigheder ikke flytte penge fra ét budgetår til det næste – en regel som FH længe har talt for at få ændret.
I år står kommunerne med et underforbrug på hele 2,9 mia. kr. fra 2020. Det skyldes især, at en række opgaver er blevet aflyst eller udskudt pga. coronakrisen.
Usikker gevinst
Det stigende antal børn og ældre kommer ifølge Finansministeriet næste år til at koste 1,25 mia. kr. mere i 2022 end i år. Det regnestykke forudsætter, at de ældre bliver sundere og dermed knapt så dyre på velfærdsbudgettest – også kaldet sund aldring.
Den gevinst er der imidlertid ingen garanti for, påpeger Lizette Risgaard:
”Jeg havde rigtig gerne set, at reguleringen var sket uden at indregne sund aldring. For det er usikkert, om effekterne af sundere ældre viser sig på den korte bane. Det bør være en grundregel om, at gevinster først regnes med, når de rent faktisk opstår”, siger hun.
