I går lød startskuddet til overenskomstforhandlinger for omkring 845.000 offentligt ansatte. Parterne udvekslede og offentliggjorde deres krav med hinanden – på den måde ved alle parter, hvor de står, inden de sætter sig til forhandlingsbordet den næste tid. (se tidslinje nederst).

Forhandlingerne kommer til at handle om mere end 100 overenskomster i staten, kommunerne og regionerne, og skal munde ud i nye aftaler om løn og arbejdsvilkår i starten af 2021.

Det helt store tema ved overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte bliver den offentlige økonomi i lyset af coronakrisen. Alle parter er enige om, at Covid19-situationen ikke kan undgå at spille en rolle i forhandlingerne. Men spørgsmålet er: Hvor store lønstigninger kan parterne blive enige om?

Reallønnen skal sikres – som minimum

Er økonomien på trods af tilbageslag robust nok til at sikre, at alle offentligt ansatte som minimum får en lønstigning, der som sikrer deres realløn? Dvs. at lønnen som minimum følger med prisudviklingen, så de ansattes løn bliver ved med at række til det samme.

Ja, mener lønmodtagersiden: Deres hovedkrav er generelle procentvise lønstigninger, der som minimum sikrer reallønnen. Det gælder både Forhandlingsfællesskabet (FF), der repræsenterer de ansatte i kommuner og regioner, og CFU, der repræsenterer de statsansatte.

Offentlige overenskomster

Det offentlige arbejdsmarked har tre forhandlingsområder: staten, regionerne og kommunerne

På alle tre områder forhandler parterne dels om generelle krav (fælles for alle lønmodtagere inden for området) – dels om specielle krav mellem de enkelte organisationer og den enkelte arbejdsgiverpart.

Kravene fra FF blev godkendt på et repræsentantskabsmøde i tirsdags. På mødet, som blev afholdt online, understregede formand for FF, Mona Striib, at lønmodtagersiden ikke har ladet sig begrænse af coronakrisen:

Brug for attraktive arbejdspladser

”Selv om OK21 ligger lidt i coronaens skygge, har det ikke skortet på vores ønsker og kreativitet i en treårig overenskomstaftale. Der er i den grad brug for, at OK21 er med til at udvikle attraktive arbejdspladser i kommuner og regioner. Der var i forvejen et højt arbejdspres – så kom coronaen og strammede grebet endnu mere. Alle faggrupper har udvist stor fleksibilitet under Covid-19 og sikret, at den offentlige sektor har fungeret til gavn for borgerne og velfærden”, sagde Mona Striib, der også er formand for FOA.

De statsansattes topforhandler for CFU, Rita Bundgaard, siger det sådan her:

”For CFU er det afgørende, at vi indgår et forlig med et indhold og en økonomi, der reelt forbedrer vilkårene for de ansatte i staten, og giver plads til udvikling og nytænkning. CFU har udtaget krav og forberedt sig på en sådan forhandling”.

Uenighed om den økonomiske ramme

Arbejdsgiversiden – dvs. de tre parter: staten (Medarbejder- og kompetencestyrelsen), KL og Danske Regioner – gør i år meget ud af, at der pga. coronakrisen er større usikkerhed om den danske økonomi, end der plejer at være. Derfor skal overenskomsterne holdes inden for en ramme, der gør økonomien ”robust ift. at kunne håndtere eventuelle tilbageslag”.

Til det sagde Mona Striib: ”Vi er med på, at der er større usikkerhed om økonomien end normalt. Men vi anderkender ikke, at der kun skulle være råd til et magert resultat”.

Spillerne på banen

Lønmodtagerne:

  • Kommuner (ca. 500.000 ansatte) – Forhandlingsfællesskabet (FF) v. topforhandler og FF-formand, Mona Striib, FOA.
  • Regionerne (ca. 145.000 ansatte) – FF v. topforhandler Grete Christensen, DSR (formand for Sundhedskartellet).
  • Staten (ca. 200.000 ansatte) – Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) v. topforhandler, Rita Claumarch Bundgaard, HK/Stat, formand for CFU (og formand for OAOs statslige medl. org.)

Arbejdsgiverne:

  • Kommuner: KL (Kommunernes Landsforening) v. topforhandler Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg (og borgmester i Høje-Taastrup Kommune).
  • Regioner: RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn), v. topforhandler Anders Kühnau, formand for RLTN (og regionsrådsformand i Region Midtjylland).
  • Staten: Medarbejder- og Kompetencestyrelsen v. skatteminister Morten Bødskov.

Med andre ord: I år kan det blive en udfordring for parterne på hver side af bordet helt grundlæggende at blive enige om en økonomisk ramme for forhandlingerne.

Fritvalg og løft til de lavtlønnede

De offentligt ansatte har ligesom i 2018 et krav med til forhandlingerne om, at en del af de penge, der er til rådighed, går til at sikre et løft til de lavest lønnede og til at bidrage til mindre ulige løn mellem kvinder og mænd. FF stiller krav om, at der afsættes penge både til et lavtlønsprojekt og til et ligelønsprojekt til særlige kvindedominerede grupper.

På kravslisten hos lønmodtagersiden står også en fritvalgsordning med valg mellem løn, pension og frihed. En sådan ordning skal IKKE som i det private omfatte seniordage, barns sygedag og omsorgsdage, da det i det offentlige allerede er kollektive rettigheder.

Et sundt og holdbart arbejdsliv

Andre temaer på lønmodtagersiden er et sundt og holdbart arbejdsliv – ved at styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø. Fx stiller både CFU og FF krav om, at ledelsen skal kunne redegøre for sammenhængen mellem opgaver og ressourcer.

Hele lønmodtagersiden stiller desuden krav, der handler om lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø.

Udsigt til mangel på hænder

Begge parter i alle tre sektorer har krav om vilkår for seniorer. For alle parter på begge sider af bordet er det vigtigt at få skabt rammer på de offentlige arbejdspladser, der kan motivere de erfarne og ældre medarbejdere til at blive længere.

Fx kommer de kommunale arbejdsgivere ligesom i 2018 med et krav om, at en del af de lønmidlerne målrettes til områder med særlige udfordringer ift. at rekruttere arbejdskraft.

I kommunerne er omkring hver fjerde medarbejder 55 år eller derover. Og bare inden for de næste fem år vil 46.000 kommunale medarbejdere gå på efterløn eller pension. Dertil kommer en aldrende befolkning med stigende plejebehov plus ifølge Danmarks Statistik 53.000 flere børn i 0-6 års alderen frem mod 2030.

2020

15. dec: Parterne på alle tre områder – stat, regioner og kommuner – udveksler krav med hinanden. 

17. dec: Forhandlingerne på statens område starter. Her forhandler CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om de generelle krav.

18. dec: Forhandlingerne for kommuner og regioner starter hver for sig. Her forhandler FF med hhv. KL og regionerne om de generelle krav.

2021

22. jan: Forhandling mellem FF og KL.

26. jan: Forhandling mellem FF og regionerne 

28. januar: Alle organisationer på det kommunale område har senest denne dato haft det første forhandlingsmøde med KL om de enkelte overenskomster.

31. januar: Alle organisationer på regionale område har senest denne dato haft det første forhandlingsmøde med RTLN om de enkelte overenskomster.

4. feb: Forhandlingerne afsluttes for staten mellem CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

9. feb: (altid fem dage efter staten har afsluttet). I staten åbner det såkaldte fire-ugers vindue, hvor organisationerne kan forhandle deres egne krav. Det gælder fx HK/Stat og 3F.

12. feb: Afsluttende forhandlinger på det generelle område mellem FF og KL. 

19. feb: Afsluttende forhandlinger på det generelle område mellem FF og regionerne.

28. feb: Forhandlingerne mellem de enkelte organisationer og hhv. KL og regionerne forventes afsluttet. 9. marts: Statens forhandlinger med organisationerne afsluttes.