Så er OK21 skudt i gang

I går lød startskuddet til overenskomstforhandlinger for omkring 845.000 offentligt ansatte. Parterne udvekslede og offentliggjorde deres krav med hinanden – på den måde ved alle parter, hvor de står, inden de sætter sig til forhandlingsbordet den næste tid. (se tidslinje nederst).

Forhandlingerne kommer til at handle om mere end 100 overenskomster i staten, kommunerne og regionerne, og skal munde ud i nye aftaler om løn og arbejdsvilkår i starten af 2021.

Det helt store tema ved overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte bliver den offentlige økonomi i lyset af coronakrisen. Alle parter er enige om, at Covid19-situationen ikke kan undgå at spille en rolle i forhandlingerne. Men spørgsmålet er: Hvor store lønstigninger kan parterne blive enige om?

Reallønnen skal sikres – som minimum

Er økonomien på trods af tilbageslag robust nok til at sikre, at alle offentligt ansatte som minimum får en lønstigning, der som sikrer deres realløn? Dvs. at lønnen som minimum følger med prisudviklingen, så de ansattes løn bliver ved med at række til det samme.

Ja, mener lønmodtagersiden: Deres hovedkrav er generelle procentvise lønstigninger, der som minimum sikrer reallønnen. Det gælder både Forhandlingsfællesskabet (FF), der repræsenterer de ansatte i kommuner og regioner, og CFU, der repræsenterer de statsansatte.

Kravene fra FF blev godkendt på et repræsentantskabsmøde i tirsdags. På mødet, som blev afholdt online, understregede formand for FF, Mona Striib, at lønmodtagersiden ikke har ladet sig begrænse af coronakrisen:

Brug for attraktive arbejdspladser

”Selv om OK21 ligger lidt i coronaens skygge, har det ikke skortet på vores ønsker og kreativitet i en treårig overenskomstaftale. Der er i den grad brug for, at OK21 er med til at udvikle attraktive arbejdspladser i kommuner og regioner. Der var i forvejen et højt arbejdspres – så kom coronaen og strammede grebet endnu mere. Alle faggrupper har udvist stor fleksibilitet under Covid-19 og sikret, at den offentlige sektor har fungeret til gavn for borgerne og velfærden”, sagde Mona Striib, der også er formand for FOA.

De statsansattes topforhandler for CFU, Rita Bundgaard, siger det sådan her:

”For CFU er det afgørende, at vi indgår et forlig med et indhold og en økonomi, der reelt forbedrer vilkårene for de ansatte i staten, og giver plads til udvikling og nytænkning. CFU har udtaget krav og forberedt sig på en sådan forhandling”.

Uenighed om den økonomiske ramme

Arbejdsgiversiden – dvs. de tre parter: staten (Medarbejder- og kompetencestyrelsen), KL og Danske Regioner – gør i år meget ud af, at der pga. coronakrisen er større usikkerhed om den danske økonomi, end der plejer at være. Derfor skal overenskomsterne holdes inden for en ramme, der gør økonomien ”robust ift. at kunne håndtere eventuelle tilbageslag”.

Til det sagde Mona Striib: ”Vi er med på, at der er større usikkerhed om økonomien end normalt. Men vi anderkender ikke, at der kun skulle være råd til et magert resultat”.

Med andre ord: I år kan det blive en udfordring for parterne på hver side af bordet helt grundlæggende at blive enige om en økonomisk ramme for forhandlingerne.

Fritvalg og løft til de lavtlønnede

De offentligt ansatte har ligesom i 2018 et krav med til forhandlingerne om, at en del af de penge, der er til rådighed, går til at sikre et løft til de lavest lønnede og til at bidrage til mindre ulige løn mellem kvinder og mænd. FF stiller krav om, at der afsættes penge både til et lavtlønsprojekt og til et ligelønsprojekt til særlige kvindedominerede grupper.

På kravslisten hos lønmodtagersiden står også en fritvalgsordning med valg mellem løn, pension og frihed. En sådan ordning skal IKKE som i det private omfatte seniordage, barns sygedag og omsorgsdage, da det i det offentlige allerede er kollektive rettigheder.

Et sundt og holdbart arbejdsliv

Andre temaer på lønmodtagersiden er et sundt og holdbart arbejdsliv – ved at styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø. Fx stiller både CFU og FF krav om, at ledelsen skal kunne redegøre for sammenhængen mellem opgaver og ressourcer.

Hele lønmodtagersiden stiller desuden krav, der handler om lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø.

Udsigt til mangel på hænder

Begge parter i alle tre sektorer har krav om vilkår for seniorer. For alle parter på begge sider af bordet er det vigtigt at få skabt rammer på de offentlige arbejdspladser, der kan motivere de erfarne og ældre medarbejdere til at blive længere.

Fx kommer de kommunale arbejdsgivere ligesom i 2018 med et krav om, at en del af de lønmidlerne målrettes til områder med særlige udfordringer ift. at rekruttere arbejdskraft.

I kommunerne er omkring hver fjerde medarbejder 55 år eller derover. Og bare inden for de næste fem år vil 46.000 kommunale medarbejdere gå på efterløn eller pension. Dertil kommer en aldrende befolkning med stigende plejebehov plus ifølge Danmarks Statistik 53.000 flere børn i 0-6 års alderen frem mod 2030.