Det er sagt masser af gange før: Danmark mangler faglærte, og vi kommer til at mangle mange flere allerede i 2025.
Titusinder går på pension i disse år, og vi uddanner ikke tilstrækkeligt nye til at erstatte dem. Det bliver en trussel mod vores velstand og velfærd.
Den udfordring skal være overskriften, når vi i fagbevægelsen snart mødes med regeringen og arbejdsgiverne til trepartsforhandlinger.
Det bekymrer mig selvfølgelig, at så få begynder på en erhvervsuddannelse efter grundskolen.
Jeg er også meget bekymret for den lange praktikpladskø og det store frafald. Men målet er ikke alene at fjerne praktikpladskøen eller få flere til at søge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Målet er at få uddannet det nødvendige antal faglærte, som samfundet har så hårdt brug for.
Nødvendigt at gøre op med gammel praksis
Hvis vi skal nå det mål, er vi nødt til at se anderledes på en række ting. Vi skal turde at gøre op med, hvordan vi har løst opgaverne hidtil.
Det første, vi må sikre, er praktikpladser. Praktikken er det helt afgørende element i uddannelsen for at få udviklet de kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet. Det viser alle erfaringer fra både Danmark og udlandet.
Erhvervsskolerne kan give en god baggrund, men de kan aldrig erstatte oplæringen i en virksomhed, når det gælder om at udvikle faglige kompetencer på et højt niveau.
Virksomhederne er de eneste, der kan tage ansvar for, at der oprettes et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Det ansvar kan ikke placeres andre steder.
Kun virksomhederne kan løfte ansvaret
Virksomhederne er de eneste, der kan tage ansvar for, at der oprettes et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Det ansvar kan ikke placeres andre steder.
Men vi kan hjælpe til ved både at motivere og presse virksomhederne. For det første må vi overveje, om de incitamenter til at tage lærlinge og elever, der ligger i den såkaldte praktikplads-AUB er tilstrækkelige. Måske er det beløb, der skal betales, hvis man ikke har nok lærlinge og elever for lille? Måske skal bonus for at oprette ekstra pladser sættes i vejret?
Allerede i 2019 – før corona – begyndte antallet af nye praktikpladser at falde efter at være steget nogle år. Så noget tyder på, at incitamenterne ikke er stærke nok.
Virksomhederne skal have bedre hjælp
Det er også afgørende, at virksomhederne systematisk bliver opsøgt og hjulpet til at oprette det antal praktikpladser, de har mulighed for.
Ansvaret for dette opsøgende arbejde har de seneste 20 år været erhvervsskolernes. Men tallene viser, at det ikke er lykkedes skolerne at skabe væsentligt flere praktikplader. På trods af utallige initiativer til at forbedre skolernes praktikpladsopsøgende arbejde.
Det skyldes efter vores opfattelse i høj grad, at man har set opgaven som at skaffe praktikpladser til skolens elever – ikke at sikre faglærte nok på samfundsplan.
Ansvaret må tættere på virksomhederne
Skolerne vil i sagens natur kun opsøge praktikpladser inden for de uddannelser, de selv udbyder, og til de lærlinge og elever, de selv har gående og som mangler en praktikplads.
Samtidig har skolerne meget begrænset autoritet hos virksomhederne. Den enkelte arbejdsgiver føler ikke, at det er deres problem, at en erhvervsskole har elever, der mangler en praktikplads.
Derfor må vi overveje at fjerne ansvaret for den opsøgende indsats fra erhvervsskolerne og placere det et sted, der er tættere på virksomhederne.
Nødvendigt at se ud over den enkelte skoles behov
Vi må overveje, om vi ikke skal overlade ansvaret for det opsøgende arbejde til erhvervsuddannelsernes faglige udvalg.
Her sidder folk, der direkte repræsenterer både arbejdsgiveren og medarbejderne på virksomheden. Medlemmerne af de faglige udvalg har et fokus, der rækker ud over den enkelte skoles behov – et fokus som omfatter branchen, faget og de fremtidige udfordringer som helhed.
Endelig repræsenterer de faglige udvalg også de virksomheder det direkte gør ondt på, hvis der ikke uddannes nok faglærte på det enkelte område.
Går vi denne vej – styrker incitamenterne for virksomhederne og reorganiserer det opsøgende arbejde – kan vi vende tingene på hovedet.
På den måde bliver det virksomhederne, der efterspørger lærlinge og elever, og ikke skolerne eller eleverne, der skal tigge virksomhederne om at oprette praktikpladser.
Det vil lette ansvaret for den enkelte elev.
Eleven skal ikke stå alene med ansvaret
Selvfølgelig vil erhvervsskolerne stadig have en stor rolle at spille i forhold til at hjælpe med at skabe det rigtige match mellem elev og praktikplads. Det er jo dem, der kender de enkelte elever bedst.
Men vi må også gøre op med den situation, at den enkelte elev oplever, at hun eller han står alene med ansvaret for at finde en praktikplads. Praktikken skal stadig bygge på et overenskomstmæssigt ansættelsesforhold.
Men det er vores tanke, at den enkelte skole skal sikre, at alle dens elever bliver matchet til en praktikplads. Skolen skal også have ansvar for at hjælpe elev og virksomhed med at få tingene til at falde på plads.
Lykkes det ikke at sikre alle en praktikplads, skal skolen og det faglige udvalg i samarbejde lægge sig i selen for at finde en løsning.
Der er selvfølgelig andre ting, der kan gøres for at skabe flere praktikpladser. Der er mange måder man konkret kan udfolde vores idéer på. Det glæder vi os i fagbevægelsen til at drøfte i den kommende tid, hvor der jo også er prioriteret penge til nye måder at gøre tingene på.
Vi er ikke låst fast på nogen færdige modeller. Men vi vil holde fast i, at opgaven er at skaffe flere faglærte, og at ansvaret for at oprette praktikpladser er virksomhedernes.
Indlægget er bragt i Altinget den 13. september 2020: “Virksomhederne har ansvaret for at sikre flere praktikpladser”.
