De sidste par år er offentlig ledelse sat højt på dagsordenen både lokalt på arbejdspladserne og i den offentlige debat. Og det er med god grund.
Da fem tidligere kommissionsmedlemmer mødtes med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og en række lederforeninger i Ledelsesugen, var der bred enighed om, at ledelse er en fuldstændig afgørende del af ligningen, når vi i den offentlige sektor skal lykkes med at skabe værdi for borgerne.
Derfor bør det være en gennemgående bærebjælke i regeringens kommende nærhedsreform. For de offentlige ledere er kittet mellem de politiske ønsker og det, som medarbejdere og borgere oplever i hverdagen.
Det er helt afgørende, at vi udvikler den måde, som vi leder og styrer den offentlige sektor på, så offentlige ledere såvel som medarbejdere altid har rammerne til at kunne lykkes med det, som vi er sat i verden for.
Lederaktører
Vi har tre vigtige budskaber, når der med nærhedsreformen skal udvikles nye formler for, hvordan vi fremover skal lede og styre den offentlige sektor
1) Lederne skal omfavne det kæmpestore reservoir af formål og mening i vores offentlige sektor – og det gælder for både dem selv og alle medarbejdergrupper. At skabe mening og bygge på medarbejdernes stolthed, for motivation giver rigtig gode resultater.
2) Lederne skal selv være rollemodeller og vise, hvordan denne mening udleves i hverdagen. Det betyder noget, hvad lederen bruger sin tid på, hvilket sprog og andre artefakter ledere anvender og omgiver sig med.
3) Alle ledere skal sikre, at de forstår arbejdsopgaverne i de team, enheder og institutioner, som de leder. Gør de ikke det, så må de sende sig selv på en mission, som giver dem større berøring med alle led af deres organisation.
Nærhed kræver tillid til ledere
“Vi har brug for en nærhedsreform. Hvor vi skruer ned for detailstyring oppefra. Og skruer op for faglighed og ledelse ude på institutionerne.”
Kronikken er skrevet af:
• Bente Sorgenfrey, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
• Berit Toft Fihl, politisk chef, Ledernes Hovedorganisation
• Birgit Andersen, tidligere medlem af Ledelseskommissionen
• Dorte Crüger, tidligere medlem af Ledelseskommissionen
• Eik Møller, næstformand, Kommunaldirektørforeningen
• Eva Munck, formand, Lederforeningen i BUPL
• Eva Zeuthen, tidligere medlem af Ledelseskommissionen
• Hanne Fugl Eskjær, formand, Offentlige Chefer i Djøf
• Irene Hesselberg, formand, Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd
• Lasse Jacobsen, tidligere medlem af Ledelseskommissionen
• Marianne Thyrring, tidligere medlem af Ledelseskommissionen
• Niels Lauge Johannesen, formand, Foreningen for Lægelige Chefer (FAS)
Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale ved Folketingets åbning 1. oktober i år.
Talen kom kun få uger før den første nationale Ledelsesuge, og den faldt helt i tråd med de mange gode debatter og arrangementer om ledelse, som ugen bød på.
Vi er enige med statsministeren, når hun pointerer, at styring kommer mange steder fra. Derfor er der flere, der skal styre sig selv, hvis vi skal have tilliden tilbage. Tilliden til medarbejdernes faglige skøn og vilje til at udvikle ny faglighed.
Flere skal så at sige slippe tøjlerne lidt: i ministerierne, regionerne, kommunerne, fagforeningerne, patientforeningerne, forældrebestyrelserne og Folketinget. Men der er også nogle, der skal tage fat.
Her kommer medarbejderne selvfølgelig ind i ligningen. Og det gør lederne og ledelse også. Lederne er jo dem, der lokalt skal bidrage til at luge ud i den unødvendige detailstyring og fylde det rum ud med ledelse.
Mindre styring og mere ledelse
Som medlemmer af Ledelseskommissionen og kommissionens følgegruppe brugte vi i 2017 og 2018 en del tid på at drøfte offentlig ledelse. Vi var i kontakt med cirka 10.000 af de cirka 46.000 offentlige ledere.
Vores budskab var – i tråd med statsministerens oplæg til nærhedsreformen – at der er behov for at kigge detailstyringen efter i sømmene. Vores budskab var også, at der skulle skabes plads til ledelse, da mindre styring og mere plads til faglighed i sig selv ikke er hele løsningen.
Der er brug for ledere, der sætter retning og tager på sig at udvikle medarbejdere, team, læringsmiljøer, faglighed og kvalitet i vores offentlige virksomheder. Det kræver modige ledere, der griber ind, når tingene er på vej i en forkert retning. Og ledere, der bakker op, når medarbejdere ikke kom helt i mål i første forsøg, men dog er på vej i rette retning.
Ledere, der på én gang er nærværende og krævende. Ledere, der insisterer på at udvikle mere end den ene faggruppes faglighed eller for den sags skyld den enkelte institution. Ledere, der sikrer, at alle arbejder sammen om de fælles ambitioner, som institutionen, kommunen, regionen og samfundet har på borgernes vegne.
Politikere skal undgå for mange opskrifter
Her er vi ved noget meget centralt – nemlig ansvaret for kvaliteten i det arbejde, der udføres i den offentlige sektor.
Statsministeren siger det sådan set meget tydeligt: “Lovgivning bør handle om retning. Det er måden at lede et land på. Dét er det politiske ansvar. Hvis der er et konkret problem på et plejehjem, så skal lederen løse problemet. Og medarbejderen stå til ansvar.”
Vi synes, at det er et godt råd til politikerne: Sæt retningen, og lad lederne og medarbejderne løse opgaverne. Det betyder også, at politikerne skal undgå at komme med for mange opskrifter på, hvordan opgaverne skal løses. Opskrifter flytter fokus fra at skabe værdi for borgerne over på procedurer, standarder og afkrydsningsskemaer.
Tillid til ledelse er afgørende, for vi synes ikke, at alle dilemmaer skal lande hos medarbejderen i yderste led. Det er vigtigt, at ledelsen både som enkeltpersoner – og ikke mindst som ledelsesteams og ledelseskæder – tager ansvar. Og får de rette rammer hertil.
Her tænker vi både på et reelt ledelsesrum, det rette ledelsesspænd og gode muligheder for at udvikle sig ledelsesmæssigt.
Ledelseskæden skal hænge sammen
Diagnosen om ledelseskæden, der hopper af, var centralt for Ledelseskommissionens arbejde. Vi skal have stoppet knækket i ledelseskæden, hvor nogle ledere tilsyneladende lever på én planet og andre ledere på en anden.
Lad os tage et eksempel: En chef for ældre og omsorg i en mellemstor kommune har ti plejehjemsledere under sig. Når chefens direktør kalder til møde på rådhuset med kort varsel, hopper chefen straks på cyklen. Det handler om en vigtig sag til næste udvalgsmøde.
Når en af plejehjemslederne har en udfordring med en pårørende, som har ført til flere sygemeldinger blandt medarbejderne, aftales et møde om en uge eller to.
Men chefen skal også huske at vende cyklen. Melde sig ind i driften og de udfordringer, der findes her. Være tæt på de ledere, der har brug for problemløsning her og nu.
Ansæt ledere med sans for ansvar
Vi skal rekruttere og ansætte offentlige ledere, der kan og vil tage ansvaret på sig. “The ride ain’t free,” som skatteminister Morten Bødskov (S) sagde i en tale på Djøfs chefkonference i Ledelsesugen.
For ledelse gør en forskel. Det gør ingen eller dårlig ledelse desværre også. Vi vil gå så langt som til at sige, at god ledelse er helt afgørende, når vi skal lykkes med verdens bedste offentlige sektor.
Vi skal derfor fortsætte de vigtige samtaler og dele erfaringer fra de mange spændende initiativer om offentlig ledelse. Ikke kun i Ledelsesugen. Men hver dag. Hele året.
Vi vil gerne bidrage til arbejdet med en kommende nærhedsreform. Vi oplever også, at de mange offentlige ledere, repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, lederforeninger, forskere og andre, der bidrog til Ledelseskommissionens arbejde og tog aktivt del i ledelsesugen, er klar.
For det er helt afgørende, at vi udvikler den måde, som vi leder og styrer den offentlige sektor på, så offentlige ledere såvel som medarbejdere altid har rammerne til at kunne lykkes med det, som vi er sat i verden for: at skabe værdi for borgerne.
