Gode og sunde samfundsøkonomiske forslag bliver reelt modarbejdet af regnemodellerne i Finansministeriet.
Sådan lyder meldingen fra Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Anledningen er, at FH lancerer anbefalinger til de økonomiske ministerier om at indføre en række nye principper, som skal bidrage til at rette op på de skævheder, der er indbygget i Finansministeriets regneregler i dag.
”Der har længe været ubalance i regnemodellerne i Finansministeriet. De kan udregne samfundsgevinsterne ved at sænke skatten eller sociale ydelser. Men forbedringer af velfærd som fx mere personale i daginstitutioner og grundskoler eller flere hænder i sundhedsvæsenet – dét kan modellerne i dag kun beregne som en ren udgift, selvom det er med til at sikre bedre og mere arbejdskraft,” siger Lizette Risgaard.
Velfærd af høj kvalitet danner grobund for en sund og fleksibel arbejdsstyrke. Det regnestykke får politikerne ikke stukket i hånden
Lizette Risgaard
Hun finder ubalancen i Finansministeriets regneregler bekymrende. Politikerne bruger modellerne til at træffe vigtige beslutninger om, hvordan pengene skal prioriteres– derfor bør borgerne kunne stole på, at regnemodellerne afspejler virkeligheden, mener hun. Og der er ikke tale om et politisk indgreb – tværtimod:
”Det handler om at få begge sider af ligningen med. I øjeblikket vil Finansministeriet ikke indregne effekter af velfærd på grund af for stor usikkerhed. Men omvendt går man meget langt med indregningen af effekter af skattelettelser på trods af meget store usikkerheder. Den skævhed har skabt en samlet model, der er langt fra virkelighedens verden,” siger Lizette Risgaard.
Bedre regneregler
Læs FH-rapporten “Bedre regneregler – bedre balance og mere åbenhed”
Velfærden er fundamentet for arbejdsstyrken
I en ny rapport peger FH på de iøjnefaldende mangler og usikkerheder, der i dag er indbygget i Finansministeriets modeller.
Ikke mindst opererer modellerne slet ikke med de positive effekter for samfundsøkonomien af at have velfærd af høj kvalitet – de såkaldte dynamiske effekter af offentligt forbrug. Som fx at et godt sundhedsvæsen er med til at holde arbejdsstyrken sund og arbejdsduelig. Eller omvendt de negative effekter af at skære ned i kvaliteten.
På den måde får vi i dag ikke sat ord og tal på konsekvenserne, når det offentlige forbrug ikke udvikler sig i takt med demografien, pointerer Lizette Risgaard.
”Velfærd af høj kvalitet – det gælder fx uddannelserne, sundhedsvæsenet, daginstitutionerne, ældreplejen osv. – danner alt sammen grobund for en stærk, fleksibel og stabil arbejdsstyrke. Det regnestykke får politikerne ikke stukket i hånden. Derfor kommer vi nu fra fagbevægelsen med en række konkrete bud på nye retningslinjer for regnemodellerne,” siger FH-formanden.