Udenlandske lønmodtagere kan efter en måneds arbejde tage danske dagpenge med sig hjem i seks måneder. Dén beslutning er netop truffet efter såkaldte trilog forhandlinger mellem repræsentanter fra ”de store tre”: Europaparlamentet, Kommissionen og Ministerrådet.

Den endelige godkendelse af aftalen mangler stadig, og det kan ikke udelukkes, at der forekommer ændringer, men det er overvejende sandsynligt, at de nævnte punkter i aftalen går igennem.

Det er ingen hemmelighed, at vi er bekymret over resultatet. Vi har kæmpet med næb og klør for at bevare status quo.

Bente Sorgenfrey, Næstformand i FH

Til sammenligning er reglerne i dag, at udenlandske lønmodtagere skal arbejde i tre måneder og derefter har ret til at tage dagpenge med sig hjem i tre måneder. Optjeningsperioden bliver dermed kortere, mens dagpengeperioden bliver længere.

”Det er ingen hemmelighed, at vi er bekymret over resultatet. Vi har kæmpet med næb og klør for at bevare status quo, men vi må erkende, at det umiddelbart ikke er lykkedes.

Det er ærgerligt, at man har truffet en beslutning med så vidtrækkende konsekvenser under tidspres.

Vi havde gerne set, at der havde været tid til at få et fuldstændigt overblik over konsekvenserne”, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Bente Sorgenfrey.

FTF og LO, i dag Fagbevægelsens Hovedorganisation, har under hele forløbet udtrykt bekymring over forslagets konsekvenser.

Blandt andet af frygt for, at aftalen fører til ringere forhold for alle samt af frygt for, at visse arbejdsgivere kan udnytte de nye regler til social dumping, ved fx at rekruttere arbejdere til meget lav løn med udsigt om adgang til danske dagpenge.

Spørgsmål, der også melder sig, er, hvem der skal kontrollere, om den rumænske maler, der rejser tilbage til Rumænien, men på danske dagpenge, står til rådighed for arbejdsmarkedet, som kravet lyder til danske dagpengemodtagere i dag.

Fælles front

Trods det negative udfald af forhandlingerne og de mange ubesvarede spørgsmål er Bente Sorgenfrey fortrøstningsfuld over den fælles front i sagen; nemlig at dansk fagbevægelse og et flertal af Folketingets partier, herunder regeringen.

”Det er positivt, at der stort set har været enighed over hele linjen i Danmark. I Folketinget og mellem arbejdsmarkedets parter.

Den enighed skal vi nu udnytte og anvende til i fællesskab at se på, hvordan vi afbøder og begrænser de negative følgevirkninger af beslutningen. Det har vi tidligere haft gode erfaringer med, og det er jeg overbevist om også kan lykkes i denne sag”, uddyber næstformanden.

Politisk varm kartoffel i flere år

Det danske dagpengesystem fungerer ved delvis skattefinansiering og delvist som en frivillig og af lønmodtageren selvbetalt forsikring gennem A-kassekontingentet.

Ser man på lande syd for grænsen, er der til sammenligning eksempler på, at arbejdsløshedsunderstøttelsen fungerer ved, at arbejdsgiveren betaler ind til en obligatorisk ordning, og at understøttelsen dermed er gratis for lønmodtageren.

Til gengæld er satsen væsentligt lavere, og lønmodtageren er dermed dårligere dækket under ledighed.

Derfor mødte det fra start af modstand fra dansk fagbevægelses side, da Kommissionens i 2016 som et led i sin såkaldte ”Mobilitetspakke” stillede som forslag, at alle EU/EØS-landes (EØS: Norge, Island og Lichtenstein red.) borgere fremover skal have ret til dagpenge i det land, de arbejder i, efter tre måneders arbejde.

Dagpengene skal lønmodtageren derefter kunne tage med sig til sit hjemland i op til seks måneder, lød det. Til sammenligning giver de danske regler i dag ret til at tage dagpenge med til udlandet i tre måneder.

Ministerrådet toppede dog senere Kommissionens udmelding og udtrykte ønske om, at ikke tre, men kun én måneds arbejde skulle udløse retten til dagpenge og til at tage dem med til sit hjemland, hvis borgeren ønskede det. Dog skulle retten til dagpenge udelukkende tælle tre måneder.

I november 2018 foreslog Europaparlamentet så, at kun én dags arbejde skal udløse retten til at tage dagpenge med ud af landet; i op til seks måneder.

Rumænien har siden 1. januar i år haft EU-formandsskabet og har presset på for at få sat et endeligt lakstempel på den færdige aftale.