I løbet af bare seks år, fra 2010 til 2016, faldt antallet af kursister på erhvervsrettede voksen-, efter- og videreuddannelser (VEU) fra over en million til under det halve. Særligt på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) har aktivitetsfaldet været markant. Det er en helt uholdbar situation på et arbejdsmarked, hvor læring gennem hele arbejdslivet er fundamentet for den fleksibilitet, der kan gribe fremtidens muligheder og leve op til kravene på et mere digitaliseret arbejdsmarked og i en stadig mere globaliseret verden.
Faldet i lønmodtagere, der efteruddanner sig, skyldes hverken manglende motivation eller erkendelse af behovet for løbende opkvalificering. I en tidligere undersøgelse om hvad der skal til for at øge motivationen til VEU svarer lønmodtagerne, at
- de ikke synes, det er rimeligt at skulle efteruddanne sig uden for arbejdstiden
- virksomhederne i højere grad bør udtrykke deres forventninger til medarbejdernes løbende uddannelse
- mange oplever, at der ikke er tid til efteruddannelse på grund af travlhed på arbejdspladsen
- det virker demotiverende, hvis man ikke får lov at bruge det, man lærer, i jobbet bagefter
- relevansen og overskueligheden over kursusudbuddet og de økonomiske rammer og vilkår for VEU kan blive bedre.
– Men øget motivation for efteruddannelse er både en fælles opgave og et fælles ansvar. Virksomhederne har brug for arbejdskraft, der er uddannet til fremtidens job. De faglige medlemsorganisationer har brug for, at medlemmerne har de kompetencer, der skal til for også at få arbejde i fremtiden. Og beslutningstagerne har interesse i uddannelse, fordi det skaber vækst og øget beskæftigelse og dermed er forudsætningen for vores fælles velfærd, siger næstformand i FH, Nanna Højlund.
Bedre overblik og flere midler
Med VEU-trepartsaftalen i efteråret 2017 blev det gjort både mere enkelt og attraktivt at sende lønmodtagere på skolebænken. I den aftalte FH sammen med arbejdsgiversiden i DA og regeringen at skabe et mere sammenhængende og fleksibelt efteruddannelsessystem og at sikre bedre økonomiske vilkår for virksomheder, der sender medarbejdere på efter- og videreuddannelse. En fireårig aftale (2018-2021) med en samlet økonomi på 2,5 mia. kr.
Der er fx afsat 95 mio. kroner årligt frem til 2021 til lønmodtagere, der vil videreuddanne sig eller måske helt skifte spor, fordi deres nuværende job er for belastende til at de kan fortsætte i det til pensionsalderen.
– Man kan nu få hjælp til at uddanne sig til et andet job – enten hos eller uden om sin arbejdsgiver og uden selv at skulle have penge op af lommen. Det er en væsentlig forbedring i forhold til tidligere.
Nanna Højlund, FH-næstformand
Samtidig får virksomhederne flere penge i løntabsgodtgørelse, når de sender medarbejdere på efteruddannelse – nu 100 procent af højeste dagpengesats mod tidligere 80 procent. Og også uddannelsesinstitutionerne får flere midler og større frihed til at udbyde og gennemføre mere relevant efteruddannelse.
Overblikket over samtlige tilbud om voksen-, efter- og videreuddannelse herhjemme er skabt med web-portalen voksenuddannelse.dk, hvor samtlige offentlige uddannelsestilbud for voksne vil fremgå – fra almen voksen- og efteruddannelse over AMU til videregående akademi-, diplom- og masterniveau.
Og der vil blive holdt øje med, om de ekstra midler og det større overblik får den ønskede effekt i form af flere lønmodtagere under uddannelse.
– Derfor undrer vi os også over, at regeringen i sin finanslov for 2019 fastholder omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet frem til 2022. Selv om EUD er og AMU de facto via VEU-trepartsaftalen som de eneste uddannelsesområder er undtaget fra de årlige to procents besparelser, er det stærkt kritisabelt, at regeringen vælger at svække det, vi alle skal leve af i fremtiden, nemlig viden og tilstrækkelige kvalifikationer, tilføjer FH-næstformand Nanna Højlund.