Når et hul i en tand går igennem tandbenet og helt ind til nerven, så bakterierne trænger ind og giver betændelse, er en panodil ikke nok. Der skal en rodbehandling til. Og det er lige præcis sådan, det står til med social dumping i luftfarts- og transportbranchen, hvis man spørger næstformand i Flyvebranchens Personale Union Anders Mark Jensen.
»Vi kan ikke nøjes med at udøve smertelindring ved at lave overenskomster og gå i arbejdsretten og organisere os i Danmark, hvis vi vil undgå social dumping. Problemet ligger ikke i Danmark, men et helt andet sted, og hvis vi nogensinde skal komme det til livs, bliver vi nødt til at behandle roden,« siger han og uddyber:
»I Rumænien er det politisk betændt at være en del af fagbevægelsen, og det er også derfra rigtig mange arbejdere bliver rekrutteret til blandt andet Baltikum for at udfordre vores arbejdspladser og løn i Skandinavien. Så vi bliver nødt til at få stoppet den negative udvikling.«
Derfor har FPU netop hyret en lokal rumænsk ildsjæl til at starte en ny fagforening op i Rumænien. Det lyder enkelt, men forud for ansættelsen ligger cirka et års hårdt arbejde.
»Fagbevægelsen er i Rumænien et symbol på et system, man er flygtet fra. Vi bliver nødt til at huske på fagbevægelsens rolle under Ceausescu, for når man siger fagbevægelse i Rumænien, så tænker de på en diktator og det gamle regime, og hvis ikke vi får ændret den opfattelse, så får vi dem aldrig organiseret. Vi kan ikke organisere rumænere i Skandinavien, hvis de ikke allerede i Rumænien har kendskab til fordelene ved og værdierne i en fagforening. Det bliver nødt til at være en kultur, de tager med sig. Vi kan ikke bare pådutte den, når de kommer her,« siger Anders Mark Jensen.
Vi støtter dem. De støtter os
FPU har to mål for øje med den nye fagforening i Rumænien.
»Det ene er, at vi gerne vil være med til at opbygge en fagforening i Rumænien, som ikke er en del af det gamle system. Det skal være en moderne fagforening for moderne unge mennesker, som bare godt vil have anstændige forhold i deres arbejdsliv. Det andet er, at de mennesker, som vi støtter og hjælper i Rumænien også kommer til at støtte os i Skandinavien, så det bliver en win-win for begge parter,« siger han og fortsætter.
»Det kræver, at der er folk i Rumænien, der siger, at social dumping ikke er fair. Det er ikke fair for os og det er heller ikke er fair for dem, som bare gerne vil have et job i luftfarts- og transportbranchen. Altså de har jo lige så store drømme, som vi andre har. De ønsker også at få et godt arbejdsliv. Jeg tror, at vi mange gange tror, at rumænerne og østeuropæerne gør det her med åbne øjne, men det gør de ikke. De føler lige så meget ubehag, skyld og afsky over for social dumping, som vi gør. Det er ikke fedt for dem at komme til Danmark og tjene under halvdelen af, hvad deres kolleger tjener.«
Det med at se social dumping fra et andet perspektiv end den hjemlige, ville Anders Mark Jensen ønske, at fagbevægelsen havde haft blik for langt tidligere.
»Vi har ikke haft nok fokus på den vinkel. Vi startede helt forkert. Og nu må vi så gå tilbage og starte der, hvor problemet startede. Vi er aktive dernede, og 3F er aktive dernede, men vi skulle være begyndt på det for 10 år siden. Det er et langsigtet projekt, men det er også et nødvendigt projekt,« siger han.
Succes er lig med håb og begejstring
Opgaven med at få en ny fagforening op at stå i andet land er ifølge næstformanden også en kærkommen lejlighed til at kigge lidt på sin egen hjemlige fagforening.
»Det handler om at tage en succesfuld fagforeningsmodel og inspirere andre til at drive fagforening på en ny og positiv måde. Fagbevægelsen begyndte som en protestbevægelse, og derfor har vi haft en tendens til at tale meget om problemerne og måske ikke helt så meget om løsningerne og mulighederne i forhold til organisering. Ethvert ungt menneske gider godt at være medlem af noget, der udstråler håb og begejstring og har potentiale. Ingen gider at være med i en gammel klub, der fokuserer på det negative. Og det er heldigvis også ved at ændre sig i Danmark. HK Service Hovedstaden er et godt eksempel på nogen, der faktisk er rigtig gode til at organisere med en begejstring og positivitet, som folk godt gider at være en del af,« siger han og tilføjer:
»Vi er også blevet bedre til at støtte hinandens kampe. Det kunne jeg klart fornemme under sagen med Ryanair. Hvis vi havde tabt den, ville mange andre også være blevet ramt. Og sådan er det også i Europa. Det kunne vi jo se med Ryanair henover sommeren. Det hjælper selvfølgelig også at have en fælles fjende og et fælles mål, men vi ser det også i andre brancher med atypiske ansættelser og falske selvstændige. Vi har ikke andre muligheder end solidaritet og organisering. Vi er godt på vej i Europa, og nu tager vi værdierne bag det at organisere sig for at opnå noget større med til Rumænien. Og hvis Rumænien rykker sig, så rykker hele Europa sig også.«