Vi har taget en snak med Ole Christensen om det kommende år i EU og hvad der sker på arbejdsmarkedsområdet.

Til maj næste år er der igen valg til Europa-Parlamentet. Det betyder, at jeres periode snart løber ud. Hvilke sager tror du kommer til at fylde på beskæftigelsesdagsordenen i Europa-Parlamentet i det kommende år?  

– Først og fremmest vil jeg pointere, at beskæftigelsesområdet har fyldt utroligt meget i arbejdet i Europa-Parlamentet de seneste år, og vil blive ved med at gøre det frem mod valget i 2019. Lige nu arbejdes der på en række initiativer, som skal skabe et mere fair indre marked og en bedre social balance i Europa.

– Ét eksempel er udstationeringsdirektivet. Her kører forhandlingerne mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet på fuld tryk. Det er helt afgørende, at vi det kommende år når en aftale, så vi kan få en ny lovgivning på plads, som sikrer, at udstationerede arbejdstagere får den samme løn som arbejdstagere i det land, de arbejder i.

– Derudover skal vi i det kommende år forhandle er række andre store lovændringer på plads. Vi skal have nye regler for koordinering af sociale ydelser, hvor der blandt andet lægges op til at indføre en optjeningsperiode, før udenlandske arbejdstagere får ret til dagpenge. Der skal laves nye regler på transportområdet, som sikrer, at udenlandske lastbilchauffører ikke kan leve en kummerlig nomadetilværelse og udspekulerede vognmænd ikke kan dumpe lønningerne. Vi skal også behandle et forslag fra Kommissionen om at indføre nye minimumsrettigheder for nybagte forældre, og så venter vi spændt på, at Kommissionen i foråret har lovet at fremsætte forslag om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed og et europæisk socialsikringsnummer.

– Samlet set må jeg sige, at særligt den sociale dagsorden med kampen mod social dumping som omdrejningspunkt kommer til at fylde rigtig meget det næste år. Som socialdemokrat er jeg selvfølgelig glad for, at netop det sociale Europa nu er på dagsordenen efter mange års ensidigt fokus på de frie markedskræfter.

Kommissionen kommer i begyndelsen af marts med sin ’Social Fairness’-pakke, der blandt andet indeholder forslaget om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed. Hvad er dine tanker om denne idé? 

– Jeg synes der er rigtig gode takter i det Kommissionen indtil videre har meldt ud. Nu skal man selvfølgelig tage forbehold for, at vi endnu ikke kender det endelige forslag, men det ser positivt ud. Forhåbentlig kan en sådan arbejdsmarkedsmyndighed bruges til at holde styr på, at de regler vi har på arbejdsmarkedet i EU rent faktisk overholdes. Ét er at lave nogle EU-regler, som skal sætte en stopper for social dumping, men noget andet er at sørge for, at de rent faktisk bliver håndhævet. Hvis arbejdsmarkedsmyndigheden strikkes sammen på den rigtige måde, kan den blive et godt værktøj i den kamp.

Som tidligere fagbevægelsesmand og nu indvalgt for Socialdemokratiet, hvad tror du så bliver den største arbejdsmarkedsrelevante sag under valget til Europa-Parlamentet i 2019? Og hvorfor?

– På det her område tror jeg, særligt to temaer kommer til at fylde meget i næste års valgkamp.

– Det første er kampen for et fair indre marked. Jeg tror, at langt de fleste danskere føler, at EU for længe har haft fokus på de frie markedskræfter og glemt den sociale dimension. Det har på en række områder ført til social dumping og unfair konkurrence for danske virksomheder. Heldigvis er skuden vendt, og der er nu et stærkt fokus på at modvirke nogle af det frie markeds negative konsekvenser. Men kampen er langt fra vundet endnu. Derfor tror jeg at valgkampen kommer til at blive præget af, hvem der har de bedste løsninger på, hvordan vi skaber ikke bare et frit indre marked men et fair indre marked.

– Det andet jeg vil nævne, er behovet for at få løftet den sociale bund i hele Europa. Hvis vi skal have et Europa, som hænger bedre sammen, kræver det, at vi får løftet niveauet i alle medlemslandene. Her har vi en særlig udfordring i Danmark, hvor vi skal beskytte den danske model, men det må ikke blive en stopklods for sociale forbedringer andre steder i Europa. Fra mine danske kolleger til højre i salen bruges den danske model nogle gange som undskyldning for at sige nej til alle sociale tiltag. Det synes jeg er ærgerligt. Vi bliver nødt til at skabe et mere retfærdigt EU, og vores opgave er så at sikre, at det kan blive en realitet samtidig med, at der tages hensyn til den danske model.

Lad os kigge lidt længere fremad. Hvordan tror du kampen mod social dumping og udfordringerne med arbejdskraftens frie bevægelighed ser ud om ti år? Er det europæiske samarbejde blevet bedre til at håndtere disse udfordringer? 

– Man kan i hvert fald sige, at der i øjeblikket er et historisk momentum for at skabe et mere retfærdigt europæisk arbejdsmarked. I løbet af de næste par år finder vi så ud af, om der også er den nødvendige politisk vilje blandt de europæiske regeringer og i Europa-Parlamentet. Jeg er forsigtig optimist, men det kommer til at kræve hårdt arbejde.