Politibetjente bliver hængt ud på nettet med navn, billede og adressen på deres børns skole. Socialrådgivere der kan klikke sig ind på hjemmesider med kampagner mod deres afgørelser. Flere oplever at blive hængt ud, kaldt grove og grimme ting eller indirekte truet for at gøre deres arbejde.
I Dansk Socialrådgiverforening fylder tilsvining og hadesider om medlemmerne mere og mere. Det vurderer arbejdsmiljøkonsulent Elisabeth Huus Pedersen.
"Vi har en fornemmelse af, at det er et stigende problem," siger hun og uddyber:
"Vores medlemmer oplever, at nogle borgere skriver ubehagelige ting om dem på nettet. Der kan være oprettet særlige hjemmesider eller grupper på Facebook om at få tvangsfjernede børn tilbage, eller hvor socialrådgiveren bliver nedgjort og svinet til. Nogle gange ser vi, at socialrådgiveren bliver anklaget for at fabrikere falske dokumenter i sagen".
Sagerne har ført til, at Dansk Socialrådgiverforening har lagt en række gode råd til den enkelte og arbejdsgiveren ud på nettet.
Lovgivning er ikke klar
Alligevel efterlyser både socialrådgivernes forbund og eksperter mere klarhed. Og der er god grund til at få kigget nærmere på problemerne, mener en ekspert på området. På Aarhus Universitet har professor i erhvervsret Ole Hasselbalch længe beskæftiget sig med dilemmaet mellem den enkelte borgers ret til at ytre sig og beskyttelsen af den medarbejder, der passer sit arbejde.
"Det er en problemstilling, der med den nuværende lovgivning er meget vanskelig at have med at gøre. Den eller de ramte kan næsten ikke stille noget op. Jeg kender en række tilfælde, hvor folk føler sig helt magtesløse," siger Ole Hasselbalch.
Han peger på, at den enkelte kan vælge at køre en injuriesag. Det er bare ikke alle, der kan overskue det. Samtidig er der ingen garanti for, at en retssag ændrer noget.
"Den enkeltes retstilling er ikke særlig god. En ordentlig arbejdsgiver går ud og forsvarer medarbejderen, men man kan ikke sige, at det er arbejdsgiverens pligt," siger Ole Hasselbalch.
Arbejdsgivere kan sagtens gøre mere
Derfor kan arbejdsgiverne sagtens gøre meget mere for at tage sig af medarbejdere, der bliver hængt ud, lyder det fra FTF. Som hovedorganisation for 450.000 privat og offentligt ansatte som blandt andre socialrådgivere, politibetjente og lærere er problemet med hadegrupper og grimt sprogbrug blevet mere og mere synligt.
"Vi ved, at det er en balancegang. Folk skal kunne sige deres mening – også på nettet. Men det er altså arbejdsgiverens ansvar at sikre medarbejderne mod trusler og tilsvining. Vi må se en meget mere offensiv tilgang fra arbejdsgiverne," siger Bente Sorgenfrey.
Et af eksemplerne på, at arbejdsgiveren forsøger at passe på medarbejderen er et par igangværende sager mod hjemmesiden Det Sorte Register. Her registrerer bagmanden fx advokater og offentligt ansatte, der efter borgernes opfattelse har overtrådt loven. Hjemmesiden registrerer også sager, hvor borgerne føler sig uretfærdigt behandlet.
Det Sorte Register er ikke en del af det officielle klagesystem. Her står navn og titel samt bagmandens dom over, hvad den enkelte har gjort forkert i sit arbejde. Under navn og stilling står der fx med rødt "chikane", "magtmisbrug", "retsplejeloven" eller "ulovlig tvangsfjernelse".
Venter afgørelse fra myndigheder
Ringkøbing-Skjern Kommune har anmeldt Det Sorte Register til Datatilsynet for at hænge tre medarbejdere ud. Tilsynet har modtaget flere klager, men venter i øjeblikket på udfaldet af en sag rejst af Vesthimmerland Kommune. Den sag giver ifølge Datatilsynet et fingerpeg om, hvordan samme type sager kan tackles.
En afgørelse fra Datatilsynet kan være en af flere veje at gå, vurderer mediejurist og forskningschef Oluf Jørgensen, Danmarks Medie og Journalisthøjskole.
Han opfordrer fagbevægelsen til også at prøve grænserne af ved domstolene. Blandt andet når det gælder injurier. Helt konkret efterlyser mediejuristen nogle domme over, hvor grænserne går.

"Fagbevægelsen og deres juridiske rådgivere skal være meget opmærksomme. Der skal reageres på nogle af sagerne, så vi kan få trukket nogle grænser," siger han og tilføjer:
"Helt entydig bliver grænsen aldrig. Det er blevet et vilkår, at alt muligt bliver skrevet på nettet. Det kan være meget ubehageligt at blive hængt ud, men offentligt ansatte har ikke krav på at være anonyme."
FTF har netop samlet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra blandt andre Politiforbundet, Finansforbundet og Dansk Socialrådgiverforening. Gruppen er nedsat efter erfaringer sager som hjemmesiden Det Sorte Register. FTF-udvalget skal udveksle erfaringer og diskutere eventuelle fælles udfordringer og løsninger.