Har medlemmerne overhovedet indflydelse på overenskomsterne?
Ja! Organisationerne holder medlemsmøder, hvor alle medlemmer kan stille forslag til de nye overenskomster. Og man kan fortælle sin tillidsrepræsentant, hvilke ønsker man har.
Det enkelte medlem kan selvfølgelig godt føle, at hans eller hendes forslag ikke bliver hørt, men er der et generelt ønske, vil det komme med i den bunke, der ender på forhandlingsbordet.
Har overenskomsterne mistet noget af deres betydning?
Nej! Selv om antallet af fagforeningsmedlemmer er faldet siden midten af 90’erne, er der kun sket et lille fald i antallet af danskere, der er dækket af en overenskomst.
Dækningen er fortsat høj. Cirka fire ud af fem lønmodtagere har en eller anden form for overenskomst. På de offentlige arbejdspladser dækningsgraden højere end i den private sektor, da stort set alle offentligt ansatte er dækket af en overenskomst. Nogle få – særligt i staten – er ansat på kontrakt.
Er det i virkeligheden ikke Folketinget, der bestemmer det hele?
Nej! I Folketinget vedtages love, der regulerer hvordan forholdene på en arbejdsplads skal være. Fx. kravene til arbejdsmiljøet.
Men i Danmark er der ingen lovgivning om bl.a. løn – den forhandler arbejdsmarkedets parter sig selv frem til.
Og modsat andre lande har vi fx heller intet lovkrav om, at arbejdsgiveren skal indbetale penge til pension – bortset fra en mindre indbetaling til ATP.
På nær undtagelser begrundet i sikkerhed er det også arbejdsmarkedets parter, der fastlægger arbejdstiden – i overenskomster og lokale aftaler – uden indblanding fra Folketinget.
I nogle tilfælde er der tale om en kombination. Fx står der i loven, at nybagte forældre har ret til et års barselsorlov. Men det er via overenskomsterne, at lønmodtagerne har fået ret til løn, mens de er på barselsorlov.
