FØR.
Forberedelserne til forhandlingerne tager mange måneder – op til et helt år.
Her arbejder de lokale afdelinger, kredse, regioner eller tilsvarende på at opsamle medlemmernes krav.
Det kan fx ske på lokale temamøder.
UNDER.
De egentlige forhandlinger mellem parterne begynder lige før jul. Se hvem der forhandler her.
Forinden har forhandlerne aftalt en køreplan for, hvor mange gange de mødes. Traditionelt ser og hører offentligheden ikke meget til forhandlerne. Det er forhandlernes erfaring, at det i sidste ende giver det bedste resultat, når medierne ikke kan bringe brudstykker og halve historier videre fra de lukkede forhandlingslokaler.
Forliget på statens område lægger som regel den økonomiske ramme for forligene i kommuner og regioner – der har dog været undtagelser.
EFTER.
Det er ikke altid, at parterne på alle de mange forskellige områder kan blive enige om et overenskomstforlig. Så overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen
Når forhandlingerne er afsluttet, træder medlemsdemokratiet igen i kraft. Så skal medlemmerne af de organisationer og fagforbund, som står bag overenskomsterne, stemme ved en urafstemning, der foregår i løbet af et par uger.
Medlemmerne får sendt stemmemateriale ud med en orientering om, hvad deres nye overenskomst indeholder. Mange organisationer og forbund tilbyder også orienteringsmøder, ligesom mange tillidsrepræsentanter sætter deres kolleger ind i aftalerne.
Hvis medlemmerne stemmer ja til overenskomsterne, træder de i kraft fra den 1. april 2021.
Stemmer de nej, overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen. Hvis der ikke kan opnås enighed her, bliver der konflikt.
