Kvalitetsudvalget sætter et vigtigt fokus på at fremme kvalitet og relevans i undervisningen på de videregående uddannelser, men vælger igen at gå uden om de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser. Netop erfaringerne herfra med at udvikle et godt samspil mellem uddannelse og arbejdsmarked kunne være brugt til at opstille mere præcise anbefalinger om uddannelsernes kvalitet og relevans.
Viden skal bruges i praksis – mere anvendelsesorienteret forskning og udvikling, tak! Der mangler især ny forskning og viden på lærer- og pædagoguddannelserne samt skoler og institutioner.
I tre kommuner samarbejder socialrådgivere og forskere om at evaluere, undersøge og udvikle nye metoder og redskaber, der kan styrke indsatsen for udsatte børn og unge. Det er den slags praksisrettet forskning, som både samfund, ansatte og borgere kan få glæde af, og som vi skal have mere af, mener FTF og Dansk Socialrådgiverforening.
Kvalitetsudvalget vil have bedre kvalitet og mere job-relevans i de videregående uddannelser. FTF er enig, men det kræver mere forskning på professionshøjskoler og erhvervsakademier og tæt dialog med arbejdsgivere og faglige organisationer.
Datamatikere, finansøkonom eller andre med en kort videregående uddannelse (KVU) har ikke nødvendigvis de samme rettigheder som deres fagfæller, hvis de er så uheldige at blive arbejdsløse. Beskæftigelsesreformen giver arbejdsløse KVU’ere ret til jobrettet uddannelse – men ikke hvis de har en gymnasial baggrund. Den forskelsbehandling giver ingen mening, skriver jeg i et indlæg på Altinget Arbejdsmarked i dag.
Lærere, socialrådgivere, ergoterapeuter og andre med en professionsuddannelse primært rettet mod den offentlige sektor starter langt oftere egen virksomhed end andre beskæftigede i den private sektor. Det viser ny undersøgelse fra FTF. Regeringen bør få øjnene op for, at de professionsuddannede med viden og erfaring fra den offentlige sektor har gode muligheder for at skabe nye job i den private sektor.
To nye rapporter kårer Danmark til at være blandt Europas bedste lande at drive virksomhed i. Årsagen er bl.a., den offentlige sektor skaber de nødvendige rammer for virksomhederne og arbejdsstyrken i form af dagtilbud til børnene, skoler, uddannelsesinstitutioner og sundhedsvæsen. Det skriver jeg i Jyllands-Posten i dag.
Universiteter har besluttet, at nogle kandidatuddannelse er lukket land for professionsbachelorer. Det sker, efter fremdriftsreformen har afskaffet suppleringskurser. Jeg har opfordret uddannelsesministeren til at stille krav til universiteterne om også at optage professionsbachelorer.
Uddannelsesministeren justerer nu den kritiserede dimensioneringsplan for de videregående uddannelser med bl.a. en længere indfasning. Det glæder FTF, at der nu bliver bedre tid til at tilpasse optaget og til at udvikle større udbud af kandidatuddannelser, der rammer behovene på arbejdsmarkedet.
Der mangler hvert år cirka 5.400 uddannede praktikvejledere på professionsbacheloruddannelserne, og det rammer fx pædagog-, lærer- og socialrådgiverstuderende, der mangler kompetent, faglig sparring under deres praktikforløb. Det svækker uddannelsen og kan øge frafaldet, mener ekspert og studerende. Sørg for at sikre flere penge til at uddanne praktikvejledere, lyder opfordringen fra FTF og de studerende. Frafald koster årligt mere end 500 mio. kr. på professionsbacheloruddannelserne, viser nye tal.