Med fremdriftsreformen fra 2013 blev det slut med suppleringskurser som betingelse for at søge optagelse på kandidatuddannelser. Den politiske intention var at skabe bedre sammenhænge i det videregående uddannelsessystem.
Det har jeg hilst velkommen, for suppleringskurserne har været en barriere for mange professionsbachelorer, som ønskede at videreuddanne sig på kandidatniveau.

Politiken beskriver 23. oktober, hvordan universitetsbachelorer kommer i klemme, fordi de trods suppleringskurser ikke kan blive optaget på den kandidatuddannelse, som de havde en berettiget forventning om, at deres supplerende kurser kvalificerede dem til. Og uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen melder naturligt nok ud, at hun vil se på en løsning for de studerende, der akut er kommet i klemme i overgangen mellem tiden før september 2014, hvor bachelorer kunne kvalificere sig med faglig supplering og tiden efter september 2014, hvor det udelukkende er den enkeltes bacheloruddannelse, som kan lægges til grund for optagelse på kandidatuddannelser.
Men det er ikke kun universitetsbachelorer, som oplever negative konsekvenser af fremdriftsreformen.
For professionsbachelorer betyder afskaffelsen af suppleringskurser, at universiteter har besluttet, at nogle kandidatuddannelser fremover er lukket land, hvis man ikke kommer med en universitetsbaggrund. Der kan kun universitetsbachelorer optages.
Heldigvis kan andre universiteter godt se muligheder i at optage både professionsbachelorer og universitetsbachelorer på deres kandidatuddannelser. Og jeg håber, at uddannelsesministeren vil stille klare krav til alle universiteter om at sikre videreuddannelsesmuligheder for professionsbachelorer på relevante kandidatuddannelser, når hun i de kommende måneder indgår nye udviklingskontrakter med dem. Det har jeg i hvert fald opfordret hende til.
Det er ikke enkelt at lave regler, som ikke skaber behov for undtagelser.
Det viser eksemplet fra Politiken med studerende, der ønsker at skifte kurs fra bachelor til kandidatniveau. Og det gælder tilsvarende for professionsbachelorer, som ønsker at videreuddanne sig på et felt, som ikke ligger i snorlige forlængelse af grunduddannelsens faglige profil, men måske i fin forlængelse af kompetencer, som er opnået i efterfølgende job. En alt for restriktiv praksis med hensyn til optagelse på kandidatstudiet på dispensation kan give helt uhensigtsmæssige konsekvenser for den enkelte studerende og i realiteten betyde et ressourcespild for samfundet.
Så når Sofie Carsten Nielsen nu om kort tid mødes med sin forligskreds for at drøfte en løsning for dem, der akut er kommet i klemme, så håber jeg meget, at man samtidig vil overveje, om det er muligt at lave en langtidsholdbar løsning med en vis grad af fleksibilitet.
Ikke for at omgå hovedideen i fremdriftsreformen – men for at give mulighed for at realisere et mere sammenhængende uddannelsessystem for alle. Også dem der ikke går den slagne vej.