Indledning
Kvalitetsudvalget nedsat af regeringen har d. 24.11.2014 afgivet sin anden rapport med otte anbefalinger om kvalitet og relevans i de videregående uddannelser. Hvor udvalgets første rapport havde fokus på de videregående uddannelser som system, har den anden rapport selve uddannelserne og undervisningen som sit hovedfokus. 
Rapporten tager udgangspunkt i en analyse af udfordringerne for at sikre kvalitet og relevans i de videregående uddannelser. Hovedkonklusionen er, at der er et betydeligt potentiale til at forbedre studieintensiteten, det faglige niveau og sikre, at den færdiguddannede matcher den kombination af viden og kompetencer, som er efterspurgte. Udvalget finder, at der er en betydelig variation i studieintensiteten på den enkelte uddannelser og det anslås at intensiteten kan løftets med op til 20 %. I forhold til uddannelsernes relevans skal der øget fokus på at sikre den færdiguddannede generelle kompetencer for at stå bedst muligt på et meget omskifteligt arbejdsmarked.
Generel vurdering
Kvalitetsudvalget centrale mål med de opstillede anbefalinger er at øge de videregående uddannelsers kvalitet og relevans. Det mål er FTF grundlæggende enig i. Vejen hertil skal bygge på motiverede og engagerede studerende, på en involverende undervisning og på uddannelser, der bygger på nyeste viden i kraft af undervisere, der står på egen forsknings- og udviklingsarbejde. Uddannelserne skal være relevante, så den færdiguddannede kan anvende kompetencer og kvalifikationer på arbejdsmarkedet og bredere i samfundet. 
Som det var tilfældet med Kvalitetsudvalgets første rapport og anbefalinger er fokus i den anden rapport også universitetsområdet. Det betyder, at en række af anbefalingerne har mindre relevans for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Det betyder desværre også at udvalget, dels overser væsentlige potentialer i disse uddannelser, men også undlader at forholde sig til de særlige udfordringer de står med. Et eksempel er her konstateringen af, at en relativ stor andel af de studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser ikke mener, at uddannelserne forbereder dem godt nok til deres kommende erhverv. Et sådant resultat af spørgeskemaundersøgelsen hos de studerende burde være fulgt op af en nærmere undersøgelse af årsagerne hertil og tilhørende anbefalinger.
En væsentlig del af kvalitetsudvalgets rapport omhandler målet om at sikre en høj grad af relevans i de videregående uddannelser. Det burde være et afsæt for at overveje hvordan uddannelsernes eksterne interessenter bl.a. arbejdsgivere og faglige organisationer kan inddrages i at sikre et bedre match mellem den færdiguddannedes kvalifikationer og kompetencer og behovene på arbejdsmarkedet. Her kunne erfaringerne fra erhvervsakademier og professionshøjskoler være inddraget. Desværre har Kvalitetsudvalget ikke prioriteret dette i rapporten.
Hele rapporten kan læses her: www.ufm.dk/kvalitetsudvalget
Kvalitetsudvalgets anbefalinger
Udvalgets otte anbefalinger er:

1.     ”Institutionerne skal have klart ansvar for uddannelsernes kvalitet og relevans”

Det ledelsesmæssige ansvar på institutionen ser udvalget som det helt centrale omdrejningspunkt for at sikre udviklingen af kvalitet og relevans. Ansvaret skal være tydeligt placeret på alle niveauer i organisationen og der skal ske en præcisering i lovgivningen af bestyrelsens ansvar. Institutionens bestyrelse skal systematisk og detaljeret og på basis af en detaljeret ledelsesinformation kunne følge arbejdet med sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans. Det foreslås også at der sker en sammenkobling af det faglige ansvar for uddannelsen og dispositionsretten over uddannelsens økonomi, herunder at prioritere og belønne god undervisning.
FTF vurdering
Det er positivt at præcisere det ledelsesmæssige ansvar på institutionen for sikring af kvalitet og relevans – et fokus der allerede indgår med stor vægt i kriterierne for institutionsakkreditering. FTF kan ligeledes støtte, at bestyrelserne får en central rolle og ansvar for institutionens kvalitetsarbejde, herunder et styrket datagrundlag. Anbefalingen om at placere dispositionsrettet over den enkelte uddannelses økonomi hos den faglige leder virker ikke gennemtænkt i forhold til erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, der udbyder uddannelser på basis af nationale bekendtgørelser og som har en regional uddannelsesforpligtelse.

2.     ”Institutionerne skal have større frihed til at tilrettelægge uddannelserne”

Der anbefales en betydelig ændring af styringsprincipperne for de videregående uddannelser med det mål at skabe et langt større decentralt ledelsesrum. Der skal foretages en generel deregulering af reglerne f.eks. om studiefremdrift, afholdelse af eksamen og internationalisering. Institutionerne skal også have en overordnet hjemmel til at fastsætte de detaljerede regler for uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse.
FTF vurdering
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er tilrettelagt som nationale uddannelser baseret på nationale bekendtgørelser og studieordninger. I denne struktur gives der også mulighed for lokal toning af uddannelsen. FTF finder at denne ramme for uddannelsernes tilrettelæggelse og udvikling skal styrkes, således at relevanskravet kan inddrages stærkere f.eks. gennem bedre mulighed for en national dialog, hvor uddannelsernes parter indgår. FTF finder derimod ikke, at der er behov for yderligere decentralisering af styringen af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.

3.     ”Mere åbenhed og gennemsigtighed om kvalitet og relevans i uddannelserne”

Den store mængde af kvalitative og kvantitative data, der allerede oparbejdes på de videregående uddannelsesinstitutioner, skal være offentligt tilgængelig og kunne sammenlignes på tværs af institutionerne. Det anbefales, at data skal omfatte såvel ressourceanvendelse som opnåede resultater for hver udbudt uddannelse, herunder bl.a. studieaktivitet, anvendelse af praksiselementer og gennemførelse. Det anbefales specifikt, at der hvert tredje år gennemføres en national spørgeskemaundersøgelse hos de studerende på alle typer af videregående uddannelser. Et vigtigt formål med det øgede fokus på dataindsamling skal være at skærpe institutionernes ansvar for at gennemføre systematiske undervisningsevalueringer. Samtidig skal ministeriets centrale tilsyn målrettes indsatsen for at styrke kvalitet og relevans på uddannelser, der udviser særlige udfordringer.
FTF vurdering
FTF kan støtte anbefalingen af at sikre bedre offentlig adgang til nationalt sammenlignelige data om uddannelsernes kvalitet og relevans, men det er samtidig helt afgørende at denne viden reelt bliver anvendt til udvikling af uddannelserne. Desværre eksisterer der alt for mange eksempler i den offentlige sektor på, at dokumentation og oparbejdede data ikke omsættes i reelle forandringer. Det skal ligeledes sikres at institutionerne skal understøttes med velfungerende IT systemer, der minimere ressourceanvendelsen.

4.     ”Økonomiske tilskyndelser til at styrke kvalitet og relevans i videregående uddannelser”

I forlængelse af udvalgets første rapport foreslås at grundbevillingen til institutionernes uddannelsesaktivitet øges, således at taxameteret kun afspejler den marginale udgift ved optag af ekstra studerende.
Samtidig skal basisbevillingen til universiteternes løftes, så det sikres at undervisningen på alle uddannelser reelt kan forskningsbaseres gennem anvendelse af aktive forskere i undervisningen.
I forhold til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne finder udvalget det ”hensigtsmæssigt” at disse uddannelser fortsat understøttes af en bevilling til forskning og udvikling, og at der foregår ”et vist omfang” af anvendelsesorienteret forsknings- og udviklingsaktiviteter.
For at styrke det offentlige bevillingssystems evne til at fremme kvalitet og relevans i de videregående uddannelser foreslås etableret et fagligt råd, der skal administrere konkurrenceudsatte bevillinger, formidle viden og resultater om undervisning med høj kvalitet og relevans og rådgive forsknings- og uddannelsesministeren. Midlerne hertil skaffes primært ved en 5 % besparelse på taxametrene til de videregående uddannelser og skal udgøre 1 mia. på årsbasis.
FTF vurdering
Det er positivt at øge grundbevillingen til uddannelsesinstitutionerne, således at institutionens økonomi bliver mindre afhængig af udsving i søgning og aktivitet – forudsat at dette ikke medfører en mindre samlet bevilling til institutionen som helhed.
Det er skuffende at udvalget blot konstatere det ”hensigtsmæssige” i at erhvervsakademier og professionshøjskoler gennemfører ”et vist omfang” af anvendelsesorienteret forsknings- og udvikling. Netop på dette område burde Kvalitetsudvalget i forlængelse af målet om at styrke uddannelsernes kvalitet og relevans have analyseret denne sektors hidtidige erfaringer med at koble forskning, praksis og uddannelser. Der er allerede et stort potentiale i disse erfaringer, som kunne have været til væsentlig inspiration for anbefalinger på området.
Forslaget om et fagligt råd, der skal fremme kvalitet og relevans i undervisningen afspejler en relevant mangel i det nuværende styringssystem, men det konkrete forslag er slet ikke gennemtænkt. Hvis sammenligningen med det strategiske forskningsråd indebærer en lignende sammensætning, vil den ikke omfatte uddannelsernes eksterne interessenter. Det er yderligere uacceptabelt at finansieringen skal skaffes ved en besparelse på taxametrene. Modellen som foreslået kan også medfører en omfordeling af midler fra de erhvervsrettede videregående uddannelser til universitetssektoren.
Ifølge Kvalitetsudvalgets kommissorium er det forudsat, at udvalgets anbefalinger ikke må medføre øgede offentlige udgifter. Det bliver derfor uklart hvordan løftet i basisbevillingen skal finansieres. Dette skal også ses i lyset af at de videregående uddannelser på de kommende års finanslovene er varslet en omstillingsreserve på 8 pct., der skal hentes som en besparelse bl.a. på taxametrene.
5. ”Uddannelserne skal målrettet understøtte fuld studieaktivitet”
Udvalget vurderer, at de studerende anvender betydeligt mindre end de 1.500-1.800 studietimer årligt, der er normen i ECTS-systemet. Der er store forskelle mellem uddannelser, og uddannelsesområder, men udvalget vurderer, at de studerende skal studere 20 pct. mere i gennemsnit, for at leve op til dette. 
Derfor mener udvalget at institutionernes skal sikre et gennemsnitligt studietidsforbrug på 1.650 (svarende til en 37-timers arbejdsuge inkl. ferie mv.) igennem uddannelsernes tilrettelæggelse og indhold. 
Derudover skal institutionerne løbende følge de studerendes tidsforbrug og tage initiativer, hvis det ikke er tilfredsstillende. Dette skal indgå som en del af institutionsakkrediteringen. 
FTF vurdering
FTF er enig i ambitionen om at uddannelserne reelt skal være fuldtidsstudier. Der er alt for mange eksempler på at uddannelserne ikke indeholder aktivitet nok. Det er primært institutionernes ansvar at sikre en høj studieintensitet. Derfor er det positivt at udvalget kobler dokumentation af studieintensitet til institutionsakkrediteringen. FTF understreger, at det er afgørende at institutionerne iværksætter konkrete initiativer til at øge studieintensiteten fx gennem øget undervisning eller vejledning, hvis den findes for lav.
6. Gode og alsidige underviserkompetencer
Udvalget vurderer, at der er behov for centralt at sikre at reglerne for ansættelse af undervisere understøtter kvalitet og relevans i uddannelserne.  Med udgangspunkt i universitetssektoren finder udvalget, at institutionerne fokuserer for meget på forskning i forbindelse med ansættelse, aflønning og, anerkendelse.
Udvalget foreslår en justering af stillingsstrukturen på institutionerne. På universiteterne skal den sikre en reelt ligeværdighed mellem undervisnings- og forskning kompetencer, mens der på professionshøjskoler og erhvervsakademier skal indføres mulighed for at ansætte eksterne lektorer, der kan styrke praksis. På universiteterne skal forskerne have ret og pligt til at forske og der skal laves en politik for undervisningsforpligtelserne.
FTF vurdering
Denne anbefaling tager udgangspunkt i en problemstilling, der vedrører universiteterne alene. Her er det et udtalt problem, at undervisning har lavere status end forskning. På professionshøjskoler og erhvervsakademier er der netop indført en ny stillingstruktur, der også har til formål at sikre balance mellem undervisning og forskning, men fra et helt andet udgangspunkt.
FTF anerkender behovet for øget fokus på uddannelsesopgaven på universiteterne, men ser det som en problemstilling der primært vedrører denne sektor.
I forhold til professionshøjskoler og erhvervsakademier mener FTF at udvalget har ret i at der er behov for bedre muligheder for, at ansatte kan kombinere erfaring fra praksis med undervisning. De foreslåede eksterne lektorater vil være et positivt bidrage til dette.
7. Omlægning af censorinstitutionen
Udvalget vurderer, at der kan stilles spørgsmålstegn ved censorinstitutionens uafhængighed – bl.a. fordi eksaminator selv kan vælge censor og fordi der ofte ”byttes roller” mellem eksaminator og censor. Derudover er der eksempler på censorkorps, der ikke er tværgående. 
Udvalget anbefaler at ekstern censur bliver frivillig for institutionerne, modsat i dag hvor en tredjedel af opgaverne skal censureres eksternt.  Den eksterne censur anslås at koste ½ mia. kr. årligt. 
I stedet forslår udvalget et system, hvor censuren omlægges til at være mere helhedsorienteret og fokusere på hele uddannelsen, frem for den enkelte opgave. Dette sker bl.a. ved stikprøve af opgaverne. Denne censur skal kunne udfylde institutionsakkrediteringens krav om ”regelmæssig evaluering af uddannelserne med inddragelse af eksterne eksperter”. Institutionerne pålægges pligt til at sikre de studerendes retssikkerhed, bl.a. i kraft af klare procedurer og klageadgang.
FTF Vurdering
FTF mener, at den eksterne censur er en central del af kvalitetssikringen på den enkelte uddannelse og et led i uddannelsernes troværdighed i forhold til omverdenen. Derfor er det ikke ønskeligt at gøre den eksterne censur frivillig, hvilket utvivlsomt vil medføre en kraftig reduktion i anvendelse af denne. 
Det er vigtigt at finde den rette balance i ressourceforbruget i mellem drift og kvalitetssikring, samt at optimere kvalitetssikringen, så den er omkostningseffektiv. Men dette bør kunne opnås indenfor rammerne af den nuværende ordning.  Hvis der kan stilles spørgsmålstegn ved censorinstitutionens uafhængighed kan en større systematik i tildelingen af censorer og øget brug af nationale censorkorps bidrage til kvaliteten. 
8. Nyt optagesystem
Udvalget betragter optagesystemet til de videregående uddannelser som uhensigtsmæssigt, fordi det er dårligt egnet til at matche ansøgerne. Det begrundes med et relativt stort og tidligt frafald på uddannelserne. Dertil påpeger udvalget, at ansøgerne med de højeste karaktersnit koncentreres på få, populære uddannelser.  
Udvalget foreslår at der fastsættes faglige begrundede, uddannelsesspecifikke adgangskrav til fag, niveauer og karakter. På sigt afskaffes karaktergennemsnittet som  eneste optagegrundlag. Uddannelsen kan maksimalt stille krav om 7 i et givet fag. Hvis der er flere ansøgere end pladser, skal alle ansøgere, der lever op til kravene, vurderes individuelt – fx ved samtale eller motiveret ansøgning.
FTF vurdering
FTF tilslutter sig udvalgets forslag. Overgangen til de videregående uddannelser er præget af et overdrevent fokus på gennemsnits karakterer og for lidt fokus på motivation, realkompetencer og relevant faglighed. Udvalgets forslag vil, med yderligere udvikling, kunne bidrage til et mere hensigtsmæssigt match.
FTF mener derudover, at en yderligere gevinst ved ordningen er at det vil reducere det uhensigtsmæssige fokus på karakter gennemsnittet i de gymnasiale uddannelser og øge fokus på reel faglig kvalificering.