De studerende skal lære mere, og de videregående uddannelser skal være mere anvendelige. Sådan lyder de to udfordringer, som Kvalitetsudvalget ridser op i den rapport, udvalget har offentliggjort i dag.
”Institutionerne bør fremover satse meget mere på motiverende og engagerende undervisning. Og så skal undervisning simpelthen opprioriteres”, siger udvalgets formand Jørgen Søndergaard.

FTF, der er hovedorganisation for en lang række faggrupper med videregående uddannelser, er meget enig i den konklusion. Motiverende og engagerende undervisning er en vigtig nøgle til at skabe kvalitet i de videregående uddannelser.
”Det store frafald fra de videregående uddannelser vidner om, at undervisningen kan være mere engagerende og motiverende. Vi kan forbedre undervisningen ved at sikre en tydeligere kobling mellem uddannelse og det arbejdsmarked, de studerende skal ud på bagefter. Undervisningen skal også bygge på den nyeste viden på området – viden fra både praksis og forskning”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Skal forskningsstøtten fordeles endnu skævere?
Undervisningen på alle videregående uddannelser skal bygge på forskning og udvikling, siger loven. Derfor undrer det til stadighed FTF, at professionshøjskoler og erhvervsakademier, som uddanner 60 procent af alle, der får en videregående uddannelse, må deles om 4 procent af forskningsstøtten, mens universiteterne får 96 procent.
I den nye rapport anbefaler Kvalitetsudvalget at det sikres, at ”det enkelte universitet tildeles et minimum af basisforskningsmidler til at sikre forskningsbasering af institutionens samlede uddannelsesaktivitet.” Samtidig mener udvalget, at det kun er ”hensigtsmæssigt”, at professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser fortsat får en bevilling, der gør det muligt at inddrage den aktuelle forskningsviden inden for fagene.
”Det lyder som om, Kvalitetsudvalget blåstempler den skæve fordeling af forskningsmidlerne. Når der nu er så stor efterspørgsel på forskning, der kan bruges i praksis og være med til at øge relevansen af uddannelserne, så skal det sikres, at de institutioner, som leverer den type forskning, også får midlerne til det”, siger Bente Sorgenfrey.    
Forskningen på professionshøjskoler og erhvervsakademier fokuserer i høj grad på anvendt praksis, de studerende inddrages i forskningen og især på sundhedsområdet er der mange dobbeltstillinger, hvor medarbejdere både forsker og underviser i deres forskningsområde.
”Hvis målet er mere kvalitet og relevans, så skal vi have mere af den forskning, der laves på professionshøjskoler og erhvervsakademier.  Derfor skal forskningsmidlerne fordeles anderledes, så vi skaber viden og færdigheder, de studerende efterfølgende kan bruge på arbejdsmarkedet”, siger Bente Sorgenfrey.
Kvalitet og relevans er et fælles ansvar
Udvalget anbefaler, at alle uddannelsesinstitutioner skal have klart ansvar for kvalitet og relevans, og at institutionerne skal have større frihed til at tilrettelægge uddannelserne.
”Det er udvalgets klare overbevisning, at udviklingen af videregående uddannelser ikke kan opnås gennem påbud eller andre forsøg på detailstyring af uddannelsernes indhold”, står der i rapporten.  
På det punkt skelner udvalget ikke mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Det er helt afgørende, at undervisningen er af høj kvalitet, mener FTF. Men på professionshøjskoler og erhvervsakademier sikres det ikke ved at placere hele ansvaret for udviklingen af uddannelserne til de enkelte uddannelsesinstitutioner. Professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne er nationale uddannelser og placeret på mange adresser over hele landet.
”Det er vigtigt, at uddannelsen til fx sygeplejerske, lærer eller pædagog er den samme over hele landet, og det kan vi ikke sikre, hvis uddannelsesinstitutionerne får helt frie tøjler til at udvikle uddannelserne. Ansvaret for udviklingen af uddannelserne skal følges af et krav om tæt og forpligtende dialog med såvel arbejdsgivere og de faglige organisationer, som har kendskab til arbejdsmarkedet”, siger Bente Sorgenfrey.