Ungdomsuddannelser

Ulige muligheder i ny uddannelse til unge

Kommunerne får hele ansvaret for en ny samlet uddannelse for unge uden job og uddannelse. På den måde bliver risikoen for ulige muligheder for de udsatte unge meget stor, advarer hovedorganisationen FTF, der anbefaler, at staten får ansvaret for at sikre et ensartet tilbud.

Postnummer skal ikke afgøre udsatte unges uddannelse

10.000 unge ud af en årgang har stadig ingen uddannelse syv år efter Folkeskolen. Nu skal de udsatte unge hjælpes bedre på vej med en ny samlet uddannelse med tre forskellige linjer, anbefaler en ekspertgruppe. FTF ser muligheder i forslaget: En fælles ramme om tilbuddene kan lette samarbejde og overgange så færre tabes, men vigtigt at staten tager det samlede ansvar, så muligheder bliver ens for alle.

Kassetænkning skal ikke afgøre unges uddannelse

16 procent af de 23-årige har hverken ungdomsuddannelse eller er i gang med en, viser ny analyse. Gør finansieringen af de forberedende tilbud mere ens ved at forankre dem i staten og styrk kvaliteten ved at sikre mere efter- og videreuddannelse af lærere og undervisere, mener FTF.

Unge i debat: Hvad er et godt arbejdsliv?

Hvad er vigtigt for dig i dit fremtidige arbejdsliv? Det er et af de spørgsmål, unge vil blive mødt med, når de besøger LO og FTF’s stadeplads og workshop på Ungdommens Folkemøde. Fagligt aktive fra hele fagbevægelsen er klar til at sætte gang i debatten med de unge.

Gymnasiereform er for universitets-rettet

Forlig om en reform af gymnasiet og hf har for meget fokus på karakterer og rammer skævt med et ensidigt fokus på universitet, mener FTF. Hf bør ikke målrettes mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Gymnasieudspil hæmmer uddannelse

Regeringen lægger op til at, at hf ikke længere skal give adgang til universitetet. Det vil begrænse mulighederne for uddannelse i stedet for at åbne. Det er den helt gale vej at gå, når uddannelse er vejen til at skabe job og vækst, mener FTF.