Regeringen har netop lanceret et udspil, der skal nytænke indsatsen for de mange tusinde unge under 25 år, der hverken har en uddannelse eller udsigt til et job.
Næsten 50.000 unge uden uddannelse er hverken i gang med en uddannelse eller et job. Det svarer til seks-syv procent af alle unge under 25 år. En samlet ny uddannelse med navnet Forberedende Grunduddannelse skal nu gøre det nemmere for unge at finde vej ind til en ungdomsuddannelse. Undervisningen skal foregå på 75 uddannelsesinstitutioner spredt ud over hele landet.

Kommunekassens størrelse afgør tilbuddet
Regeringen lægger op til, at kommunerne skal have det fulde ansvar for den nye uddannelse, og går hermed stik imod anbefalingerne fra regeringens egen ekspertgruppe.
FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, advarer mod at forankre den nye uddannelse i kommunerne.
"Det er virkeligt bekymrende, at de udsatte unges uddannelse skal afhænge af kommunekassens størrelse. Når kommunerne får ansvaret, er der risiko for, at det bliver meget forskelligt, hvad kommunerne lægger vægt på, og hvordan opgaven bliver løst", siger Bente Sorgenfrey.
Hun pointerer, at meningen med udspillet netop er at skabe et mere sammenhængende og overskueligt system.
"Jeg synes, at regeringen skulle lytte til eksperternes anbefaling og lade de nye institutioner være statslige. Det ville sikre en ensartet høj kvalitet i uddannelserne til glæde for de unge, som virkeligt har brug for at vi støtter dem.", siger hun.

FTF bakker netop op om den grundlæggende tanke i forslaget om at samle en stor del af de forberedende tilbud til én fælles uddannelse.
"Et mere sammenhængende system med mere samarbejde er helt afgørende for at kunne hjælpe flere unge med at finde fodfæste i forhold til ungdomsuddannelse og arbejdsmarked", siger hun.
Vejledningen skal tage de unges parti
Regeringen foreslår også, at alle opgaver i tilknytning til de unge samles i den kommunale ungeindsats.
Det gælder pligten til at følge de unge op til 25 år indtil de har gennemført en ungdomsuddannelse eller har fået job, udarbejdelse af uddannelsesplan, henvisning til de nye forberedende grunduddannelse, jobcenterets funktioner i forhold til unge, forskellige støttefunktioner som fx misbrugsindsats og de opgaver der ligger i ungdommens uddannelsesvejledning. Det gælder bl.a. vejledning af unge i grundskolen og unge, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse.
Bente Sorgenfrey understreger, at det er vigtigt vejledningen fortsat er så uafhængig som muligt, når den flyttes over i den kommunale ungeindsats.
"Vejledningen skal tage de unges parti og må ikke gå hen og handle om, hvad der er bedst for systemet. Det har ungdommens uddannelsesvejledning været garant for og det skal bæres med videre i den nye ordning", siger hun.
Bevar styrkerne i EGU
Den nye uddannelse samler seks forskellige forberedende tilbud i en uddannelse med tre forskellige spor. De eksisterende uddannelser som fx produktionsskoler, almen voksenuddannelse (AVU) og erhvervsgrunduddannelsen (EGU), har i dag forskellige formål og målgrupper: EGU skal lede direkte i job, mens AVU skal forberede til videre uddannelse.
Det er vigtigt at den nye uddannelse får samme bredde og fleksibilitet, som de mange tilbud den erstatter, mener FTF.
"De unge har vidt forskellige udfordringer og behov og det skal vi tage hensyn til bl.a. ved at bevare styrkerne fra EGU’en. Den har fx overenskomstbestemte rettigheder i praktikken og giver dagpengeret til de nyuddannede", siger Bente Sorgenfrey.