Elever, der koncentrerer sig bedre i skolen, og som får bedre læsekompetencer. Elever, der i højere grad fastholdes i skoleforløb. Små børn i daginstitutioner, der får bedre sproglige og sociale færdigheder. Borgere, der får bedre behandling mod demens, fordi det bliver opsporet tidligere. Borgere, der bliver inddraget mere i sagsbehandlingen hos socialrådgiveren. Alt sammen eksempler på at efteruddannelse har forbedret kvaliteten af ydelser, som medarbejdere leverer hver dag på jobbet til borgerne.

Eksemplerne fremgår af en ny undersøgelse fra hovedorganisationen FTF. Som noget nyt har FTF undersøgt gevinsten ved at sende ansatte på efter- eller videre uddannelse på den faglige bundlinje.

Efteruddannelse måles ellers typisk ved at man enten ser på rent økonomiske effekter: hvordan påvirkes lønnen for den enkelte eller hvordan påvirkes beskæftigelsesgraden og dermed samfundsøkonomien. Eller også ser man på de ansattes egen oplevelse af effekten af efteruddannelse, dvs. måling med en ‘blød’ og subjektiv målestok.
Målbar faglig effekt
Nu viser et litteraturstudie, som Epinion har foretaget for FTF, at efteruddannelse også har en målbar faglig effekt – i form af en forbedret kvalitet i de ydelser, borgerne får.
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, ser undersøgelsen som en klar vejviser for, at der er brug for at komme endnu dybere ned i sammenhængen mellem efteruddannelse og faglig kvalitet. Hun finder det oplagt at gå videre ad den vej, når der i forbindelse med trepartsforhandlingerne skal sættes et større analysearbejde i gang af, hvilke kvalifikationer, der er brug på fremtidens arbejdsmarked.
‘Det er afgørende, at trepartens analysearbejde ikke kun kommer til at handle om kvalifikationer målt med en økonomisk og beskæftigelsesmæssig målestok. Bedre kvalitet i ydelserne til borgerne er en helt central målestok at få med i spil også’, siger Bente Sorgenfrey.
Bedre kvalitet til borgerne
FTF’s undersøgelse, der bygger på 35 studier af hovedsageligt dansk litteratur, har set nærmere på fire udvalgte faggrupper på FTF-området: lærere og vejledere i Folkeskolen, på erhvervsuddannelser og lign, pædagogisk personale, sundhedsprofessionelle (bl.a. sygeplejersker) og endelig socialrådgivere/sagsbehandlere.
For alle faggrupperne viser studierne eksempler på, at efter- og videreuddannelse kan forbedre kvaliteten i de ydelser, borgerne får. For lærere er det fx målt, at eleverne koncentrerer sig bedre, har bedre læsekompetencer og læseudvikling, og at de i højere grad fastholdes i skoleforløb. (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2015). For pædagoger har efteruddannelse fx ført til bedre sproglige kompetencer og udvikling. (Sprogpakken, Servicestyrelsen).
På sundhedsområdet er der flere eksempler på, at efteruddannelse af medarbejderne har effekt for patienterne: bl.a. kan det være med til at sikre tidlig opsporing af demens og sætte den rette behandling i gang (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2008). På socialrådgivernes felt er der eksempler på, at borgerne bliver mere inddraget i sagsbehandlingen.

Brug for mere viden
‘Undersøgelsen viser, at det er helt oplagt, at undersøge nærmere, hvordan man kan bruge efter- og videreuddannelse til at få mere kvalitet for pengene. Hvis man med efteruddannelse eksempelvis kan forbedre børns koncentrationsevne og sproglige kompetencer i skolen, så er det da bare med at komme i gang!’ siger Bente Sorgenfrey.
Ud over at løfte den faglige kvalitet, har efteruddannelse også en samfundsøkonomisk gevinst – ved at den hæver lønnen og mobiliteten på arbejdsmarkedet for den enkelte. Det viser en ny rapport fra KORA. Link til nyhed om KORA.
‘Med FTF’s og KORAs analyser får vi bevist, at efteruddannelse betaler sig. Der er gevinst både for den enkeltes økonomi, for samfundsøkonomien og det giver bedre kvalitet til borgerne’, siger Bente Sorgenfrey.
Med de åbenbare gevinster mener hun, at der er behov for, at både politikere og arbejdsgivere vælger at opprioritere efter- og videreuddannelse for de fagprofessionelle.
‘Men for at kunne sende medarbejderne på den mest effektive efteruddannelse, har vi først og fremmest brug for mere eksakt viden om effekterne af efteruddannelse. Vi har også brug for at overveje, hvilken slags efteruddannelse, der er mest brug for på fremtidens arbejdsmarked’, siger Bente Sorgenfrey.