Hvert år forlader ca. 62.000 elever folkeskolen. Syv år efter har ca. 10.000 af dem stadig ikke bestået en ungdomsuddannelse. Det er alt for mange, mener regeringen.
Derfor foreslår en ekspertgruppe under regeringen, at de mange forskellige tilbud til de udsatte unge forenkles og samles til ét uddannelsestilbud, med tre forskellige linjer. De nuværende tilbud, der skal samordnes, er produktionsskoler, EGU (erhvervsfaglig grunduddannelse), eller AVU (Almen Voksen Undervisning), kombineret ungdomsuddannelse og ordblindeundervisningen. De øvrige tilbud bevares som selvstændige. Der foreslås statslige institutioner med en betydelig kommunal medfinansiering. Det skal sikre bedre sammenhæng mellem tilbuddene.
Risikabelt med stor kommunal medfinansiering 
FTF ‘s formand, Bente Sorgenfrey, glæder sig over anbefalingen, 
"Det er et stort fremskridt, hvis finansieringen og forsørgelsesgrundlaget kan blive mere ens. Så bliver det afgørende ikke, hvad det koster kommunen, der skal afgøre valget af uddannelse, men hensynet til den unge. Det vil hjælpe mange", siger hun.
Samtidig er hun bekymret over den store kommunale finansiering, som ekspertgruppen lægger op til. 
"Kommunerne er under et stort økonomisk pres i de her år, derfor vil det være meget forskelligt, hvordan området vil blive prioriteret i den enkelte kommune. Og det kan ikke være rigtigt, at de unges uddannelsesmuligheder skal bestemmes af hvilket postnummer de bor i", siger hun.
Ekspertgruppens forslag om at samle en stor del af de forberedende tilbud til én fælles uddannelse får en positiv modtagelse fra FTF-formanden:
"Et mere sammenhængende system med mere samarbejde er hamrende nødvendigt, hvis vi skal hjælpe flere unge med at finde fodfæste ift. en kommende ungdomsuddannelse og arbejdsmarkedet. Og det skal vi! Alt for mange unge bliver tabt på gulvet i dag. Det handler om at den enkelte unge i langt højere grad skal have det rigtige tilbud fra starten", siger hun.

Ny og mere ambitiøs målsætning
Ekspertgruppen foreslår også en ny målsætning i stedet for den gamle 95 procents-målsætning, som siger at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse senest 25 år efter afslutningen af grundskolen. I stedet skal målsætningen gælde 100 procent, så 90 procent skal have en ungdomsuddannelse og 10 procent skal have opnår erhvervskompetence i kraft af beskæftigelse. Og der skal måles allerede otte år efter grundskolen.
"FTF har længe efterlyst en mere ambitiøs målsætning. De unge skal have den støtte, der gør at de kan få en ungdomsuddannelse, mens de stadig er unge. Derfor et det fint at måle efter otte år og ikke 25", siger Bente Sorgenfrey.
Hun tilslutter sig også, at den rigtige vej til erhvervskompetence kan være beskæftigelse for de sidste 10 procent.
"Men det er samtidig vigtigt at understrege, at det ikke må betyde, at vi bare stiller os tilfredse med at de tilfældigvis har et job på deres 23 års fødselsdag. Det skal være en ægte tilknytning til arbejdsmarkedet", siger hun.
Pas på med at ensretning
Kritikken af den nuværende model fra bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen har lydt, at de unge i dag står overfor en uoverskuelig og rodet jungle af tilbud, som bør gøres mere overskuelig.
FTF’s formand er enig i, at der er brug for at mere koordinering, orden og samarbejde. Men advarer samtidig mod at mod at tænke i ensretning af tilbuddene.
"Viften af tilbud skal ikke ensrettes, når det gælder indholdet. Der er netop behov for de samme vidt forskeskellige tilbud, som vi har i dag – fordi der er vidt forskellige grunde til, at de unge ikke er klar til at begynde på en ungdomsuddannelse. Derfor er der god grund til at holde fast i de ting som virker", siger Bente Sorgenfrey.