"Blåt gymnasieudspil er gift for hf", skriver Politiken tirsdag og præsenterer dele af indholdet i det gymnasieudspil, som regeringen er på vej med. Det indeholder forslag om, at hf ikke længere skal være adgangsgivende til universitetsuddannelser. I dag kommer 10 procent af de universitetsstuderende fra hf. Det svarer til 3.200 personer hvert år. Forslaget vil betyde, at mennesker, som har kvalifikationerne, bliver udelukket fra at tage en universitetsuddannelse.

Udspillet indeholder også et adgangskrav på 4 for at blive optaget på gymnasiet eller hf. 23 procent af dem, der går på hf i dag, vil ikke kunne blive optaget, hvis forslaget bliver vedtaget. Kravet vil også betyde, at hver sjette pædagog- eller socialrådgiverstuderende ikke vil kunne gå på deres uddannelse.
"Udspillet er ikke alene gift for hf. Det er gift for samfundet og mulighederne for at udnytte alle talenter bedst muligt. Vi skal åbne mulighederne for uddannelse – ikke begrænse dem. Hvis dette udspil bliver en realitet, vil det være direkte skadeligt for den sociale mobilitet", siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
I dag er hf en uddannelse, hvor mange er de studerende er faldet fra en anden uddannelse, har været på arbejdsmarkedet som faglært eller ufaglært, eller af andre årsager har startet på en adgangsgivende uddannelse lidt senere i livet. Det er vigtigt, at vi ikke fratager mennesker denne anden chance for at komme på universitetet, mener FTF.
"Mønsterbryderne går ofte på hf. Ønsker regeringen virkelig at lægge stopklodser ud for dem, der trods svære forudsætninger, har viljen, evnen og motivationen til at tage en lang videregående uddannelse?" siger Bente Sorgenfrey.
Forslaget om at begrænse hf har også en meget uheldig signalværdi om, at nogle videregående uddannelser er finere end andre. Ifølge forslaget skal hf fortsat være adgangsgivende til professionshøjskoler, hvor man – lige som på universiteterne – kan tage en uddannelse på bachelorniveau. Fx til lærer, sygeplejerske eller konstruktør.
"Det er helt unødvendigt at skabe a- og b-uddannelser, når vi har brug for, at så mange som muligt uddanner sig til det, de har evner og motivationen til, og som der er brug for på arbejdsmarkedet", siger Bente Sorgenfrey.