Regeringen har i dag indgået et bredt forlig om en gymnasie- og hf-reform med gymnasieforligskredsen; Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. 
Aftalen indebærer, at der indføres et karakterkrav til de gymnasiale uddannelser, og at hf ikke længere giver direkte adgang til universitetsuddannelser, men målrettes imod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.
FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, kritiserer aftalen for at gøre gymnasiet alt for målrettet mod universitet, mens HF ikke bør målrettes mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.
Den opdeling giver ikke mening, fordi unge i 9. klasse ikke er klar til at vælge videregående uddannelse, når de kun er 15-16 år, mener FTF.
”Det er meget uheldigt, at de unge nu skal vælge deres videregående uddannelsesretning allerede i 9. klasse, hvor de er 15-16 år. Jeg tror ikke, der er nogen, der rigtigt forstår deres evner og muligheder i den alder”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Med aftalen er det muligt at starte på hf allerede efter 9. klasse, og samtidig er hf ikke længere direkte adgangsgivende til universitetsuddannelser. En hf-student, der vil på universitetet, skal supplere med et særligt adgangskursus på andet hf år eller via enkeltfags-hf og GSK. Det betyder, at de unge reelt skal vælge deres videregående uddannelsesretning allerede efter 9. klasse, hvis de vil den direkte vej.
”Når hf målrettes imod professionsbacheloruddannelserne og ikke giver direkte adgang til universitetet, sender det et klart signal om, at universitetsbachelorer er finere end en professionsbachelorer. Det er helt urimeligt og uddannelsessnobberi af værste skuffe”.
Karakterkrav fylder for meget
For at blive erklæret uddannelsesparat skal elever, der søger ind på stx, hhx og htx, opfylde et minimumkarakterkrav på 5,0 i deres uddannelsesparathedsvurdering. Elever, der søger ind på toårigt hf, skal opfylde et minimumskrav på 4,0 i deres uddannelsesparathedsvurdering i 9. klasse. Niveauet i uddannelsesparathedsvurderingen skal bekræftes til afgangseksamen.
Elever der søger optag på hf efter 10. klasse behøver kun 02 i dansk og matematik i Folkeskolens afgangseksamen. Hermed bliver folkeskolens afgangsprøve nu en afgangseksamen.
”Det er ærgerligt, at karakterer skal betyde så meget for de unge menneskers fremtid, men jeg er glad for at karakterkravene ikke blev højere, sådan som der var lagt op til i regeringsudspillet.”

Gymnasiet bliver alt for universitets-rettet
Antallet af studieretninger er blevet beskåret betydeligt fra over 200 til 49. Samtidig bliver matematik B obligatorisk undtagen for de, som har meget krævende sprogretninger.
”Det er fint, at der kommer færre studieretninger, men niveauerne i de fleste af dem sigter udelukkende på universiteterne. Derfor er jeg glad for, at man kan læse en naturvidenskabelig retning uden matematik på højniveau, sådan som FTF har foreslået, men det giver en opdeling hvor gymnasiet indrettes efter universiteternes mønster”, siger Bente Sorgenfrey.
Det er kun ca. halvdelen af studenterne, der starter på universitetet efter gymnasiet. Den anden halvdel starter bl.a. på erhvervsakademier og professionshøjskoler.