Aftalen fra juli om kommunernes økonomi, der mest havde skær af diktat fra regeringens side, følges nu op med principper for mål- og rammestyring. Men det ændrer ikke ved, at kommunernes økonomi presses særdeles hårdt, når de skal levere 1 pct. af driftsudgifterne som bidrag til regeringens prioriteringer. FTF opfordrer også til at medarbejdere og organisationer inddrages mere i regelforenkling og afbureaukratisering.
De seneste tre år er der forsvundet mere end 900 årsværk fra SKAT, imens opgaverne tårner sig op og nye problemer kommer til. Efter SKAT har lukket for EFI, er der akut brug for mindst 1.000 nye ansatte. Det fastslår Dansk Told- og Skatteforbund og FTF, der opfordrer politikerne til at afsætte flere midler til SKAT på finansloven for 2016 og stoppe de planlagte nedskæringer i SKAT.
Når kommuner beslutter at foretage fradrag i borgeres kontanthjælp eller på anden måde sanktionere borgere, overholder kommunerne i halvdelen af tilfældene ikke retsgrundlaget. Det viser en ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen.
Aftalen med regionerne giver et tiltrængt løft på sundhedsområdet, der er presset af voldsomme stigninger i medicinudgifterne. Det problem løser aftalen ikke, men der tages dog fat på at analysere, hvordan den overordnede håndtering af medicinområdet kan ske.
Regeringens økonomiaftale med Danske Regioner giver sygehusene 1 mia. kr. Et tiltrængt økonomisk løft, mener FTF, der peger på, at det samtidig er nødvendigt at tage fat om det grundlæggende problem med, at medicinpriserne fortsat vil presse den almindelige drift.
Kommunerne skal næste år finde 1 pct. på budgettet til omprioriteringer. Det svarer til 2,4 mia. kr. Deraf får de selv 1,9 mia. kr. Det vil betyde besparelser på velfærden, der i forvejen belastes af underforbrug på samlet 18 mia. kr. siden 2011 med baggrund i regnskabssanktionen. Regnskabssanktionen betyder at kommunerne af frygt for straf ikke tør bruge budgettet fuldt ud.
Kommunerne og regeringen har i dag indgået aftale om kommunernes budget for næste år. Aftalen, som indebærer besparelser på en procent om året frem til 2019, vil lægge et massivt pres på kernevelfærden, advarer FTF’s formand. Kommunerne får dog et lille plaster på såret til næste år.
Børnefamilier, ufaglærte og pensionister bliver hårdest ramt, hvis en kommende regering indfører nulvækst, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Flere økonomer er bekymrede over den politiske sparekurs, de mener ikke, effektiviseringer er nok til at sikre velfærden
I år bliver Folkemødet på Bornholm forhåbentlig stadig rigt på politik og debat, selv om det bliver fattigt på folketingspolitikere. FTF arrangerer og deltager i en række relevante debatter. Blandt andet i Folkets Hus, som er LO og FTF’s fælles base på Folkemødet.
Valget er skudt i gang. Debatter om arbejdspladser og nulvækst optager sendefladen, men i kulissen lurer en mindst lige så vigtig dagsorden: det kommunale underforbrug, der truer med at underminere den offentlige velfærd. Tiden er inde til, at politikerne forklarer, hvordan de vil reducere underforbruget, skriver jeg i netavisen PioPio i dag.