I forbindelse med sommerens aftale om den kommunale økonomi blev det også aftalt at regeringen og KL skulle drøfte hvorledes samarbejdet om effektivisering og regelforenkling, kan understøtte kommunernes styrings- og prioriteringsmuligheder og en bedre ressourceudnyttelse. På den baggrund er KL og regeringen blevet enige om en række tiltag til at fremme denne dagsorden.
Mål- og rammestyring
Med aftalen fastlægger regeringen og KL 7 principper for samarbejdet om mål- og rammestyring.
Tydeligt lokalt ansvar og opbakning til lokale prioriteringer:

  • Tydelig opgave- og budgetansvar 
  • Styring på mål og resultater 
  • Politisk ansvar og decentralt råderum til tværgående prioriteringer
  • Enkeltsager løses konkret

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor:

  • Decentralt ansvar for implementering af reformer 
  • Samarbejde om nytænkning og effektivisering 
  • Viden er grundlaget

FTF vurdering
Det er vigtigt at regering og KL er enige om principperne for mål- og rammestyringen af den kommunale økonomi, men det ændrer jo ikke grundlæggende på, at de økonomiske rammer er meget snævre. Kommunerne må leve med en regnskabssanktion som betyder at de har svært ved at bruge det aftalte budget med det resultat, at de fleste kommuner har et underforbrug. Et underforbrug som på landsplan siden 2011 har været på omkring 5 mia. kr. om året. 
Oven i det må kommunerne nu levere et omprioriteringsbidrag til staten på en procent af driften. Det svarer til 2,4 mia. kr. om året frem til og med 2019. Ganske vist har kommunerne fået lov at beholde 1,9 mia. kr. i 2016, men om noget tilsvarende vil ske i de kommende år er meget uvist. Omprioriteringsbidraget skal forvaltes af regeringen og målrettes de områder, som regeringen og et flertal på Christiansborg ønsker at prioritere. Hvis kommunerne ønsker at omprioritere ud fra lokale vurderinger skal det ske indenfor kommunens egne rammer og dermed finde yderligere ressourcer indenfor budgettet. Det sætter den almindelige kommunale velfærdsproduktion under et særdeles hårdt pres.
Regelforenklinger og afbureaukratisering
Det fremgår af aftalen, at der skal etableres et samarbejde om styring og regelforenkling med deltagelse af KL og regeringen, og over tid skal styrings- og regelforenklingstiltag analysers på alle de store kommune sektorområder.
FTF vurdering
FTF er grundlæggende enig i, at der er et stort – og stigende – behov for at gennemføre en omfattende styrings- og regelforenklingsreform i den offentlige sektor. På stort set alle områder er det evident, at dokumentations- og kontrol omfanget er ude af proportioner og kun i begrænset omfang bidrager til at løfte kvaliteten i opgaveløsningen. Alene på FTF-området har det årlige tidsforbrug nu i en årrække været på over 60 mio. timer. I en lang række sammenhænge er det nærmest kontraproduktivt og omkostningerne alt for store.
FTF har sammen med LO foreslået, at der etableres et omfattende partnerskab på det offentlige område for at sætte turbo på nye måder at styre og udvikle kvaliteten i den offentlige sektor og afskaffe unødigt bureaukrati. Dokumentationsopgaveren skal fokuser på det meningsfulde, og unødig kontrol og dokumentation skal afskaffes.
Det er afgørende at medarbejdere og organisationer spiller en rolle i udviklingen. Center for Offentlig Innovation har opgjort, at 86 pct. af innovationerne i den offentlige sektor har medarbejderen i en nøglerolle.
FTF skal derfor opfordre både regeringen og KL til at inddrage medarbejdere og organisationer i arbejdet.
Regelforenkling på beskæftigelsesområdet
Regeringen og KL har indgået aftale om, at reglerne på beskæftigelsesområdet bør være enklere at administrere for kommunerne og lettere at forstå for borgerne. Det skal ske ved at gennemskrive, sanere og forenkle nuværende regler. Et vigtigt element i dette arbejde er gennemskrivningen af lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Derudover skal der udarbejdes forslag til en konkret model for anvendelse af e-indkomst mv. på kontanthjælpsområdet med henblik på sikre en mere enkel, effektiv og ensartet administration.
FTF vurdering
FTF kan kun være enig i, at reglerne på beskæftigelsesområdet bør være enkle og forståelige for borgerne. FTF har fx flere gange tilkendegivet, at det vil være hensigtsmæssigt at samskrive beskæftigelsesindsatsloven og aktivloven.
Det er dog vigtigt at arbejdet med at sanere og forenkle reglerne på beskæftigelsesområdet ikke sker på bekostning af borgernes retssikkerhed eller influerer løn- og ansættelsesvilkår på arbejdsmarkedet.
Samtidig er FTF uforstående overfor, hvilke regler, der skal saneres og forenkles set i lyset af, at beskæftigelsesreformen er blevet vedtaget med et stort politisk flertal for kun godt et år. Dertil kommer, at der er gennemført reformer på stort set hele området i de senere år. 
Der ligges op til at der skal i gangsættes en analyse af mulighederne for regelforenkling, hvor kommunale skal erfaringer inddrages i arbejdet. FTF finder det naturligt, at også arbejdsmarkedets erfaringer inddrages i dette arbejde.
Ny udbudslov og bedre indkøb
Regeringen vil fremsætte en ny udbudslov, som skal gøre det nemmere og billigere for det offentlige at sende opgaver i udbud og for virksomheder at byde ind, samt understøtte fleksibilitet i udbud. Regeringen og KL er blevet enige om, at skabe en bedre koordinering af indkøbene. Bl.a. skal der igangsættes en fælles analyse af større fællesoffentlige indkøbskategorier. Analysen vil have fokus på, hvilke potentialer der er forbundet med bedre koordinering, optimering af indkøbsprocesser og udnyttelse købekraften på tværs af stat, kommuner og regioner. 
FTF vurdering
FTF indgik i sammen med AC i udvalgsarbejdet om en ny udbudslov. Samlet vurderes det, at den nye udbudslov er mere klar, og skaber bedre betingelser for, at det offentlige kan sikre det bedst mulige indkøb. Samtidig er der med lovforslaget skabt bedre værn mod social dumping i form af understøttelse af tilsynet med, om underleverandører overholder gældende forpligtelser inden for fx det arbejdsretlige område.
LO og FTF har også op til valget foreslået etablering af en national OP-enhed, der bl.a. skal koordinere indkøb på tværs af landet. Det er dog afgørende, at den forslåede fælles koordinering ikke kun har fokus på pris, men også sikre at fx produkter og ydelser af høj kvalitet eller med nytænkende løsninger får bedre betingelser.
Frikommuneforsøg
Regeringen og KL er enige om at igangsætte et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016 – 2019.  Frikommuneforsøget vil blive organiseret under en række temaer, hvor udvalgte kommuner får vidtgående muligheder for at afprøve nye måder at varetage de kommunale opgaver på. Målet er at tilvejebringe ny viden og praktiske erfaringer, der kan bidrage til effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring.
FTF vurdering
Det er positivt, at regeringen og KL vil fortsætte frikommuneforsøgene. I regi af tillidsreformen har FTF foreslået, at der igangsættes et program for styringslaboratorier i den offentlige sektor, der reelt åbner mulighed for at nytænke og udvikle måderne og metoderne i offentlig styring. Programmet skal muliggøre gennemførelsen af mange forskellige laboratorier forstået som konkrete forsøg, hvor nye måder at styre og lede den offentlige sektors institutioner på afprøves, og nye mere meningsfulde måder at dokumentere offentlige velfærds- og serviceydelser udvikles. Frikommunerne er et oplagt sted at gennemføre sådanne forsøg.
Konkurrenceudsættelse
Kommunerne inddrager gennem konkurrenceudsættelse private aktører på forskellige måder, fx via offentlig-private partnerskaber, innovationspartnerskaber mv. Regeringen og KL er enige om at arbejde for at skabe gode rammer for dette samarbejde.
Parterne er endvidere enige om, at der igangsættes et arbejde under Social- og Indenrigsministeriet med deltagelse af KL, hvor indikatorerne for konkurrenceudsættelse (IKU og PLI) gennemgås med henblik på at opdatere indikatorerne på det kommunale område. I arbejdet beskrives de forhold, der har betydning for indikatorernes udvikling. Parterne er samtidig enige om at indlede drøftelser om at styrke det strategiske fokus på konkurrenceudsættelse.
FTF vurdering
Det er FTF’s vurdering, at tvungen konkurrenceudsættelse ikke er noget godt fundament for et samarbejde mellem en kommune og en privat leverandør. Da der er lagt op til et udvalgsarbejde mellem Social- og Indenrigsministeriet og KL er det svært at give en endelig FTF vurdering inden det arbejde er færdigt.
Det er positivt, at innovationspartnerskaber indgår i aftalen. Innovation er ikke nævnt i regeringsgrundlaget, og aftalen med KL er således en fremskridt herfra.
Planlov
Regeringen og KL er enige om, at planloven i dag sætter en række unødige begrænsninger og hæmmer mulighederne for udvikling og vækst. Det gælder blandt andet i det åbne land, i de kystnære områder og i byerne. Forenkling af planloven skal være med til at styrke udviklingen, det lokalpolitiske råderum samt fortsat tage hensyn til natur og miljø.
FTF vurdering
Det er positivt, at regeringen vil se på planloven. En ændret planlov var en del af det fælles valgkampsudspil fra LO og FTF. 
Erhvervsfremme
Regeringen vil gennemføre et eftersyn af erhvervsfremmesystemet for at forenkle og fokusere midlerne samt styrke koordinationen af indsatsen. Inden for disse rammer vil regeringen drøfte de funktionelle regioners rolle i erhvervsfremmeindsatsen med KL.
FTF vurdering
Der er lavet nogen endog positive evalueringer af erhvervsfremmesystemet, der viser, at systemet i høj grad er med til at understøtte vækst og jobskabelse. Der er dog endnu for lidt viden om, hvilke konkrete initiativer, der har den største effekt. Det kan derfor være hensigtsmæssigt med et eftersyn af systemet, så de bedste programmer kan blive udbredt på tværs af landet.
Sundhed
Regeringen og KL vil sammen med Danske Regioner udarbejde en samlet plan for udbygningen af det nære sundhedsvæsen. Arbejdet skal være færdigt i 2016. De vil ligeledes med Danske Regioner indgå en aftale om implementering af initiativer vedr. kroniske sygdomme.
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at der bør arbejdes med yderligere kortlægning af fordele og ulemper ved modeller for differentiering af medfinansieringen på sundhedsområdet.
Der skal opstilles nationale mål for sundhedsvæsenet og der skal tilvejebringes bedre data for den kommunale sundhedsindsats.
På genoptræningsområdet er Regeringen og KL enige om at søge satspuljepartiernes opbakning til, at de midler, der med satspuljen for 2015-2018 blev afsat til kortere ventetider på genoptræning, anvendes til en pulje til afvikling af ventetider på genoptræning på mere end 14 dage. Parterne er endvidere enige om at forbedre ventetidsopgørelserne ved nye registreringer af faglige og frivillige grunde til udsættelse af genoptræningen.
FTF vurdering
Det er tiltrængt, at der laves en model for medfinansieringen på sundhedsområdet der ikke opfordre til kassetænkning, hvor patienternes tarv sættes i spil. Problemerne med indlæggelser og genindlæggelser, der har udspring i økonomisk tænkning, er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Det er positivt, at der afsættes midler til genoptræning, men det er ikke rimeligt at disse midler skal hentes indenfor satspuljemidlerne. Genoptræning bør være en integreret del af sundhedsvæsenet med tilstrækkelige midler til rådighed, også til at undgå lange ventelister. Udviklingen i behovet for genoptræning er steget og derfor også behovet for ressourcer. I 2013 modtog kommunerne i alt 137.000 henvisninger. Det svarer til en stigning på 35 pct. fra 2010 til 2013, hvilket bør afspejles i midlerne til genoptræning.
Integration
En række kommuner har store udfordringer med at modtage og integrere nytilkomne flygtninge og indvandrere i form af specielt boligplacering og at få de nytilkomne hurtigt i uddannelse og beskæftigelse.
Med henblik på at fjerne barrierer i indsatsen er parterne enige om at iværksætte et eftersyn af integrationsprogrammet med henblik på at skabe en styrket ramme for integrationsindsatsen. Parterne er også enige om at afdække mulighederne for regelforenkling på området og at der gennemføres en forenkling af reglerne om integrationskontrakt og integrationsplan i integrationsloven.
Desuden vil parterne gennemføre et eftersyn af den samlede økonomi på integrationsområdet, herunder virkninger i kommunernes økonomi set i lyset af den nye refusionsomlægning. Eftersynet er planlagt gennemført med afslutning senest januar 2016.
Det ekstraordinære integrationstilskud til kommunerne og til understøttelse af en hurtig udvidelse af boligkapacitet, der indgik i aftalen fra juli 2015, videreføres i 2016.
FTF vurdering
Med den aktuelle tilstrømning af flygtninge, har kommunerne store udfordringer med både boligplaceringer og med at planlægge og gennemføre en integrationsindsats, hvor målet er hurtigst muligt i uddannelse og beskæftigelse på ordinære vilkår. FTF er derfor enig i, at mange barrierer kan fjernes i integrationsindsatsen ved at gennemgå regler i integrationslovgivningen med henblik på at sanere i overflødige eller bureaukratiske krav til kommunerne og de nyankomne flygtninge og familiesammenførte.
En ordentlig modtagelse og integration af flygtninge forudsætter, at kommunerne har de nødvendige økonomiske midler, der kan sikre kvalitet i indsatsen. Det er derfor positivt, at der tilsyneladende er en fælles forståelse mellem parterne på det område således, at kommunerne også i 2016 kan modtage ekstraordinære økonomiske midler til integrationsindsatsen.
Overflytning af opgaver til Udbetaling Danmark
For at opnå effektiviseringer vil regeringen overveje, hvilke statslige opgaver, der kan overflyttes til Udbetaling Danmark.
FTF vurdering
Der bør naturligvis hele tiden tilstræbes, at opgaverne effektiviseres mest muligt uden at det betyder tab af kvalitet. Samtidig er det dog vigtigt – især set i lyset af hændelserne i SKAT – at effektiviseringsgevinsterne ikke tages hjem på forhånd, men først når de faktisk er opnået.