Regeringen og KL indgik fredag den 3.7.2015 en aftale om kommunernes økonomi for 2016. KL’s forhandlinger med den nuværende regering havde et meget kort forløb, da forhandlingerne var tidsmæssigt pressede efter at have været udsat på baggrund af udskrivelsen og afholdelsen af valg til folketinget.
Omprioriteringsbidrag
Regeringen havde i regeringsgrundlaget slået fast, at de ønskede, der skulle være et omprioriteringsbidrag fra kommunerne på 1 pct. de næste fire år. Det kom således også med i forhandlingsresultatet, men dog vil der i det første år, nemlig 2016, være tale om, at af omprioriteringsbidraget, der beløber sig til 2,4 mia. kr. årligt, føres 1,9 mia. kr. tilbage til kommunerne. De kan så selv stå for prioriteringen af midlerne. De resterende 0,5 mia. kr. – der svarer til 0,2 pct. minusvækst i det kommunale forbrug – vil regeringen så bruge til prioriterede indsatser fx sundhed, ældre og tryghed. De efterfølgende tre år skal der også findes et prioriterings-bidrag på ca. 2,4 mia. kr. årligt i kommunerne. En del af fordelingen vil dog blive et forhandlingsspørgsmål til de årlige økonomiforhandlinger med kommunerne og  i finanslovsforhandlingerne. 
Fortsat balancetilskud
De seneste år har kommunerne modtaget et særligt balancetilskud. Det gør de også med aftalen for 2016. Tilskuddet er på 3,5 mia. kr., hvilket er 0,5 mia. kr. større end i 2015. Af de 3,5 mia. kr. går 1,5 mia. kr. som grundtilskud til kommunerne og 2 mia. kr. fordeles på baggrund af grundlæggende økonomiske vilkår. Ligesom sidste år er der derudover en lånepulje på 0,5 mia. kr. til vanskeligt stillede kommuner.
Færre puljer
Det har været et ønske fra KL at få en større del af tilskuddene uden bindinger, dvs. uden at der er tale om særlige puljer. I aftalen er den såkaldte ældremilliard således en del af servicerammen og ikke en særlig pulje.
Der afsættes dog stadig midler til særlige områder via puljer fx til skatteforhøjelse, særtilskudspulje og lånepuljer til strukturelle investeringer, jf. bilag 1 med hovedelementerne i forslaget.
Investeringer
Af aftalen fremgår, at kommunernes investeringer i 2016 udgør 16,6 mia. kr. som kommunerne gensidigt skal sikre, at det ikke overskrides. Der tales ikke i aftalen om anlægsloft, som det var tilfældet i aftalen sidste år. Der var tilsvarende krav om anlægsudgifter på max 17,5 mia. kr. også til gensidig overholdelse kommunerne i mellem.
Indtægter
Under ét skal skatten i 2016 være uændret for kommunerne. Kommunerne har ikke mulighed for at sætte skatten op, medmindre andre kommuner sætter den tilsvarende ned.
Bloktilskuddet fra staten til kommunerne er betinget for tre mia. kroners vedkommende. Overholder budgetterne i kommunerne samlet set ikke aftalen når de vedtages senest den 15.10.2015, kommer en del af bloktilskuddet (tre mia. kr.) ikke til udbetaling.
FTF vurdering
Med aftalen bliver kommunernes økonomi for næste år særdeles stram. Et af den nyligt overståede valgkamps hovedtemaer var størrelsen af det fremtidige offentlige forbrug. Her var regeringspartiet fortaler for nulvækst i det offentlige forbrug, mens regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti; ønskede en offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. pr. år. Med aftalen bliver der reelt tale om minusvækst i stedet for nulvækst, altså væsentlig ringere vilkår for velfærden.
Der vil selvfølgelig være kommuner, som kan foretage den forventede omprioritering, men en række kommuner har i forvejen så presset en økonomi, at omprioriteringen vil føre til nedskæringer i velfærden.
Det er ligeledes en skuffelse, at der med aftalen ikke fokuseres på det kommunale underforbrug. Regnskabssanktionen har betydet, at kommunerne siden 2011 ikke har turdet bruge de budgetterede midler fuldt ud, hvilket i sig selv betyder mindre kommunalt forbrug. Faktisk 18 mia. kr. over 4 år. Kommunernes produktion af velfærd er således nu både presset af en årlig nedskæring på 1 pct. i form af omprioriteringsbidrag og underforbrug på baggrund af regnskabssanktionen. 
Bilag 1
Hovedelementer i kommunernes økonomi for 2016 (2016-pl) 

  • Der indføres et kommunalt omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt fra 2016 til 2019. Regeringen og KL er enige om, at der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole. Kommunernes serviceramme vil dermed udgøre 237,4 mia. kr. i 2016 inklusive en omlægning af ældremilliarden og reguleringer i medfør af DUT mv.
  • Der er i 2016 fastsat et balancetilskud med henblik på at sikre balance mellem de samlede udgifter og indtægter for kommunerne under ét. Der ydes derudover et ekstraordinært tilskud i 2016 på 3½ mia. kr. Heraf fordeles 1½ mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner og 2 mia. kr. på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår.
  • Regeringen og KL er enige om at udmønte 125 mio. kr. i 2016 til investeringer i kommunerne i forbindelse med modtagelsen og integration som følge af et ekstraordinært antal flygtninge og familiesammenførte i kommunerne. Der ydes endvidere et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2016 til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge.
  • Der er i 2016 taget højde for det ekstraordinære løft på 600 mio. kr. med henblik på at imødegå lokale udfordringer, der følger af folkeskolereformen. Dermed udgør kommunernes bloktilskud mv. 74,0 mia. kr. i 2016.
  • Endvidere afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Der fastsættes en særtilskudspulje på 300 mio. kr. i 2016, heraf 50 mio. kr., jf. den politiske aftale om refusion og udligning.
  • I 2016 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes overholdelse af den fastsatte serviceramme i budgetterne for 2016.
  • Kommunernes investeringer i 2016 udgør 16,6 mia. kr. Kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed.
  • Der udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2016 til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Som led i tilpasningen af anlægsniveauet frisættes kommunerne fra bindinger i forbindelse med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne.
  • Der afsættes lånepuljer på i alt 0,8 mia. kr. målrettet små kommuner med behov for større strukturelle investeringer (eksempelvis på borgernære områder) samt til investeringer med et effektiviseringspotentiale. Halvdelen finansieres af staten.
  • Det er forudsat, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 71,6 mia. kr. i 2016, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 11,9 mia. kr. i 2016. Niveauerne er inklusive konsekvenserne af refusionsomlægningen, og de skønnede udgifter er således betinget af Folketingets vedtagelse af lovforslaget, der implementerer refusionsomlægningen.
  • Der er forudsat en uændret skattefastsættelse i 2016 for kommunerne under ét. Hvis der for 2016 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen.
  • Regeringen og KL er enige om, at nogle kommuner skal have mulighed for at hæve skatten i 2016 inden for en ramme på 200 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Med henblik på at understøtte dette etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2016 nedsætter skatten. Tilskudsprocenten kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2016, 50 pct. i 2017 og 2018 og 25 pct. i 2019. Tilskudsordningen finansieres af staten. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr., nedsættes tilskudsprocenten.