Arbejdsmiljø

Udvalg vil fjerne regler om sundhed og sikkerhed på jobbet

Et magtfuldt udvalg under EU-kommissionen – det såkaldte Stoiber-udvalg, foreslår i en ny rapport, at 90 procent af alle virksomheder i EU kan undtages fra en række byrder, fx regler om arbejdsmiljø, sundhed og forbrugersikkerhed. Målet er at skabe bedre vilkår for virksomhederne, men det risikerer at ramme forbrugere og ansatte på jobbet, advarer FTF.

FTF: Social og balanceret åbningstale

Statsministerens åbningstale var social og balanceret, mener FTF, der blandt andet roser, at regeringen fortsat vil udvikle velfærden og vil gøre meget mere for danskernes arbejdsmiljø.

Boom i vold og trusler mod offentligt ansatte

I årets første seks måneder var der mere end 1.500 sager om vold og trusler mod offentligt ansatte, viser nye tal. Det er uacceptabelt, at vold og trusler mod offentligt ansatte er eksploderet, mener FTF, der vil styrke forebyggelsen af vold på jobbet.

OK15: Bedre psykisk arbejdsmiljø betaler sig

Lavere sygefravær og ordentlig kvalitet i arbejdet. Det er nogle af fordelene ved at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø, viser en ny stor undersøgelse blandt 2.700 offentligt ansatte. Forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø er et centralt tema i overenskomstforhandlingerne i kommuner og regioner.

Ledere kæmper med dårligt psykisk arbejdsmiljø

Tvivl om lederrollen, bunker af administration og en konstant strøm af nye opgaver fra forvaltningen og politikerne. Sådan lyder nogle af de største udfordringer for ledere i børnehaver, SFO’er og klubber. Det viser ny kortlægning fra BUPL af ledernes psykiske arbejdsmiljø.

Helt godnat at penge til arbejdsmiljø forsvinder

Arbejdstilsynet står til at miste 80 mio. kr. og 120 ansatte fra 2016. Det er et helt godnat, mener FTF, der samtidig kritiserer, at en række vigtige arbejdsmiljøbevillinger til bl.a. voldsforebyggelse på jobbet bortfalder. Den voldsomme stigning i psykiske arbejdsskader og afgørelser om dårligt arbejdsmiljø burde få politikerne til at investere mere i forebyggelse og kontrol, så der opstår færre problemer med arbejdsmiljø og arbejdsskader.

FTF vil sikre en stærk fagbevægelse for medlemmerne

Fagbevægelsen står over for store, fælles udfordringer og mange fælles muligheder. I et nyt fælles debatoplæg fra LO og FTF samler og beskriver de to hovedorganisationer mulige løsninger, som kan sikre fagbevægelsens indflydelse frem mod 2020.

OK15: Psykisk arbejdsmiljø skal forbedres og reallønnen sikres

Vi skal forpligte arbejdsgiverne på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø via konkrete måltal i kommunerne, lyder forslag til OK15-krav. Og vi skal stå sammen, når arbejdsgiverne vil forringe arbejdstidsaftalerne. Det var et par af budskaberne fra deltagere ved Forhandlingskartellets overenskomstkonference, der også ønsker at fastholde reallønnen og sikre tillidsrepræsentanternes vilkår samt medindflydelsen.

Skandaløs forskel på erstatning for psykiske og fysiske mén

Den ringe erstatning til krigsveteraner med psykiske mén er kommet i mediernes søgelys. Debatten bør få politikerne til at ligestille psykiske skader med fysiske – ikke bare for soldater men også for de tusinder af ansatte, der hvert år får psykiske skader på jobbet, mener FTF’s formand.