17-årige Annica Hansen-Schwartz kunne mærke, at der var noget, der ramte hende i panden. Hun sagde "av for satan" og kiggede spørgende over på sin arbejdsgiver: Var der noget galt?
Selv om Danmark indtil videre har klaret sig bedre, end man havde frygtet, må vi ikke hvile på laurbærerne. Der er stadig risiko for økonomiske efterveer. Derfor bør vi investere os ud af krisen. Her viser FH’s helhedsplan netop vejen til, hvordan vi både kan sætte ind mod klimaudfordringerne, skabe flere gode job og sikre social retfærdighed.
Konkurrence mellem virksomheder spiller en afgørende rolle, når vi skal have en højere produktivitet. Desværre tyder Produktivitetsrådet seneste rapport på, at der er en svækket konkurrencesituation på produktmarkederne. Derfor er det glædeligt, at regeringens nye kommission for andengenerationsreformer skal sikre en mere sund og effektiv regulering af konkurrencen.
Klimaudfordringerne kan ikke løses uden afgifter på CO2-udledningen. Men dansk enegang med høje klimaafgifter fra den ene dag til den anden er ikke vejen frem. Derfor bør Danmark gå forrest i arbejdet for at udvikle et solidt fundament for CO2-afgifter i EU.
De økonomiske vismænd har i denne uge vurderet, at de offentlige finanser stadig er kernesunde på trods af coronakrisen. Det betyder, at der er plads til at lempe saldokravet ved den kommende revision af budgetloven, så vi er klar til at møde de udfordringer, vi ved, der er på vej.
De seneste ti år har vi haft et stort overskud på betalingsbalancen. Det er både godt og skidt. Godt fordi det bl.a. har medført, at udlandsgæld er vendt til nettoformue. Det har gjort os mere økonomisk robuste. Men også skidt, fordi vi risikerer at gå glip af øget velstand ved at vælge opsparing frem for forbrug og investering.
Det skyldes ekstraordinære forhold, at budgetloven ikke har været en hindring for de finanspolitiske tiltag, der er sat i værk under coronakrisen for holde hånden under virksomheder og lønmodtagere. Hvis en ny krise rammer Danmark, risikerer vi dog, at udfaldet er anderledes. Derfor bør en revision af budgetloven stå højt på finansministerens opgaveliste.
Med finanslovsforslaget for 2021 blev den såkaldte ”krigskasse” introduceret. Den består af ca. 9 mia. kr. som regeringen og de øvrige partier skal bruge på at rette op på økonomien og arbejdsmarkedet i kølvandet på coronavirussen. Her kan de passende finde inspiration i FH’s Genopretningsplan og Helhedsplan for en retfærdig grøn omstilling.
Ser man på de nordiske samfund gennem de klassiske økonomiske teorier, er det et paradoks at vi er blandt de mest rige og lige samfund i verden. At det alligevel er tilfældet skyldes organiseringen af de nordiske velfærdssamfund. Et velorganiseret arbejdsmarked. En stærk offentlig sektor med en høj kvalitet. Og en makroøkonomisk politik orienteret i retning af at sikre fuld beskæftigelse.
Balancekravet blev med fornuft indført i en tid, hvor de offentlige finanser ikke var holdbare. I dag er selvsamme finanser kernesunde. Både på kort og langt sigt. Derfor bør man lempe for balancekravet for 2025, så vi kan sikre midler til genopretningen og investeringer i velfærd og klima.