De finanspolitiske regneregler er igen, igen til debat. Det skyldes, at der i dag bliver indregnet adfærdseffekter af ændringer i skatter, afgifter og offentlige ydelser, mens det ofte ikke sker for offentlige udgifter til service og investeringer.
Det er dagen før dagen. I morgen går danskerne til Folketingsvalg. For den kommende regering ligger der en bunden opgave: At gribe den enestående mulighed, vi nu har for, at flere på kanten af arbejdsmarkedet kan få foden indenfor.
Der er nu, mens beskæftigelsen er høj, at vi bør hive flere fra kanten af jobmarkedet ind i arbejdsfællesskabet.
Væksten ser ud til at fortsætte. Men på et lavere niveau. Det skyldes for det første, at global vækst er toppet. For det andet er det naturligt, at fremgangen herhjemme nu sænker farten.
OECD har i sin nye jobstrategi et klart hovedbudskab: Vestlige lande skal fremme mere inklusiv vækst - dvs. en vækst, der kommer alle til gode. Teknologiske fremskridt og globalisering skaber muligheder, men ikke for alle. Politikerne bør derfor hjælpe dem, der risikerer at blive efterladt på perronen.
Det er helt op til Cepos at vurdere, om de ser den stigende ulighed som en positiv udvikling. Men lad os diskutere på grundlag af tal, der afspejler virkeligheden
Der er stor forskel på at have høj og lav indkomst i Danmark. Den rigeste tiendedel har en disponibel indkomst, der er 6½ gange større end den fattigste tiendedel, og forskellen er blevet markant større gennem de eneste tyve år. Faktisk er de fattigste blevet fattigere, mens de rigestes indkomst er stukket af fra resten af befolkningen.
I FH's store globaliseringsundersøgelse svarer 5.107 danske løn- og dagpengemodtagere på, hvordan globalisering påvirker deres arbejdsliv.