Sådan sagde journalisten fra ZDF, da vi mødtes til interview til deres daglige nyhedsmagasin ’Heute in Europa’. De undrede sig virkelig over, hvordan fagbevægelsen i Danmark har kunnet leve med Europas højeste pensionsalder.
Det korte svar er: Vi accepterer ansvar. Men vi accepterer ikke utryghed. Den høje pensionsalder kan vi kun acceptere, hvis den bidrager til en stærk velfærd. For uden en stærk velfærd stiger utrygheden
Accepterer ikke utryghed
Og tyskerne er ikke alene om at undres. Vores høje pensionsalder er blevet et internationalt samtaleemne.
Selvfølgelig skal vi have råd til både forsvar og fremtidens velfærd. Og selvfølgelig bidrager vi som lønmodtagere. Men vi er nødt til at tage højde for, at ikke alle har samme arbejdsliv. Mange kolleger starter tidligt og bliver slidt op.
Derfor skal pensionsalderen stige markant langsommere fremover. Og stigningen skal ske med respekt for virkeligheden.
Handler om retfærdighed
For det er virkeligt, når fire ud af fem under 50 år ikke tror, de kan holde til pensionsalderen. Det går ikke. De, med de længst og hårdeste arbejdsliv, skal kunne regne med, at der er ordninger, der gør, at de ikke skal frygte en pensionsalder over 70.
Det her handler om retfærdighed. Om sammenhængskraft. Og om at tage ansvar – uden at lade regningen lande hos dem, der i forvejen betaler mest.
