Kampråb, store menneskemængder og midlertidige lammelser af samfundet, er i flere europæiske lande en central del af den faglige kamp for bedre rettigheder og vilkår.
Det er hårde tider for arbejdstagerne i flere lande, og flere steder går man lige nu på gaden for bedre vilkår. I anledning af arbejdstagernes kampdag sætter vi fokus på to steder i Europa, hvor sådanne kampe, lige nu udkæmpes.
Strejker er en fast del af den faglige kamp i Belgien
Belgien har allerede i år været ramt af fire nationale strejker, der har lammet store dele af landet.
I Belgien er der nemlig tradition for at protestere og strejke i forbindelse med forhandlinger med arbejdsmarkedets parter eller som reaktion på politiske tiltag.
Tirsdag gik landet endnu engang i stå, da strejkende arbejdstagere gik på gaden over hele landet. Størstedelen af flytrafikken og den offentlige transport blev indstillet og lammede dermed transporten over hele landet.
Protesterne er en reaktion på den belgiske regerings planlagte nedskæringer i det offentlige budget. Nedskæringerne betyder, at arbejdstagerne skal være længere på arbejdsmarkedet for lavere pensioner, samt en kraftig forringelse af ydelserne til arbejdsløse og langtidssyge.
Selvom Belgien har regler for afholdelse af strejker, er landet fortsat en af de medlemsstater, der har det højeste antal dage, hvor der ikke er blevet arbejdet på grund af faglige aktioner. Det skyldes hovedsageligt strejker i den offentlige sektor.
Den faglige kamp fylder dermed markant mere i belgiernes hverdag, hvor protester er en integreret del af livet end herhjemme.
Grækere kæmper for bedre løn og kollektive forhandlinger
De græske fagforeninger og arbejdstagere gik også på gaden i april for bedre løn i en tid, hvor det er blevet dyrere at være græker.
En landsdækkende generalstrejke forstyrrede den kollektive trafik over hele landet den 9. april. Færgerne lå i havnene, flyene blev på jorden, og den offentlige transport kørte kun delvist.
Samtidig deltog flere tusinde demonstranter i to store demonstrationer gennem centrum af Athen, da de to største græske paraplyfagforeninger havde indkaldt til en 24-timers strejke. Fagforeningerne dækker både den offentlige og den private sektor i Grækenland.
Grækerne kæmper for lønstigninger, der kan følge med deres stigende leveomkostninger. De kæmper samtidig for at få genindført kollektive forhandlingsrettigheder, som blev afskaffet under den græske finanskrise.
Protesterne er et svar på regeringens nylige forhøjelse af minimumslønnen den 1. april, en stigning, som fagbevægelsen anser for utilstrækkelig i forhold til de stigende priser og boligkrisen i landet.
