Danske faglærte er blandt verdens allerbedste. Det blev der sat en stor, fed streg under i går, da Danmark hev en guldmedalje og en bronzemedalje hjem ved VM i Skills i går samt hele ni ’medallions of excellence’ 

Vi skal hylde de danske håndværksstjerner som flisemureren Kristian Bak Hansen, der vandt guld, og landbrugsmekanikeren Birgitte Brunsgaard Jacobsen, der som den første kvinde nogensinde i den kategori kom på medaljepodiet og fik en flot bronzemedalje

Kristian og Birgitte er to rollemodeller i en tid, hvor vi har brug for, at langt flere vælger at blive faglært!

Morten skov

I en tid, hvor vi kæmper med at få de unge til at vælge erhvervsskolerne, kan deres eksempler vise, hvor dygtig man kan blive ved at vælge en erhvervsuddannelse.

Vi skal hylde de danske håndværksstjerner som flisemureren Kristian Bak Hansen, der vandt guld, og landbrugsmekanikeren Birgitte Brunsgaard Jacobsen, der som den første kvinde nogensinde i den kategori kom på medaljepodiet og fik en flot bronzemedalje. (Foto: Lasse Skov)

Vi ved, at det er en stopklods for mange unge, at de skal vælge uddannelsesretning lige efter folkeskolen.

Det er mange simpelthen ikke klar til. Derfor bakker fagbevægelsen også op om en ny ungdomsuddannelse, der kan gøre de unge mere klar til en bl.a erhvervsuddannelse.

Kristian og Birgitte er to rollemodeller i en tid, hvor vi har brug for, at langt flere vælger at blive faglært. Det er afgørende for den grønne omstilling, som ikke bliver til noget uden dygtige faglærte 

Det skal være slut med at tale erhvervsuddannelserne ned. De skaber essentielle specialister i verdensklasse.

Det er den fortælling, vi skal bringe ud til de unge – og det bliver så meget nemmere, når der findes forbilleder som Kristian og Birgitte