FH’s nye befolkningsundersøgelse viser, at godt 2 ud af 3 (71,2 pct.) af de adspurgte er bekymrede for, om helbredet kan holde hele arbejdslivet.

Målingen viser også, at bekymringen er særligt udtalt blandt de yngre adspurgte, som skal
være længst på arbejdsmarkedet.

For aldersgrupperne under 50 år er det mellem 77 og 80 pct. af de adspurgte, der svarer, at de er helt eller delvist bekymrede for, om de kan holde til at arbejde, til de når pensionsalderen.

I 2025 skal Folketinget tage stilling til den næste stigning i folkepensionsalderen i kraft af den såkaldte levetidsindeksering, så folkepensionsalderen forventes at blive 70 år i 2040.

Her viser FH’s befolkningsundersøgelse, at 71 pct. mener, at det er forkert at hæve pensionsalderen til 70 år i 2040, mens blot 14 pct. er helt eller delvis enige i, at det er en god ide.

Analysens fakta

Analysens fakta

  • Bekymring for helbredet:
    • 71,2% af de adspurgte er bekymrede for, om deres helbred kan holde hele arbejdslivet.
    • Blandt personer under 50 år er bekymringen endnu højere, hvor mellem 77% og 80% udtrykker bekymring.
  • Folkepensionsalderen i 2040:
    • 71% mener, at det er forkert at hæve pensionsalderen til 70 år.
    • Kun 14% støtter ideen om en pensionsalder på 70 år i 2040.
  • Støtte til lempeligere model:
    • 71% bakker op om Pensionskommissionens anbefaling om en lempeligere model for stigning i pensionsalderen.
    • Kun 13% er imod denne anbefaling.
  • Forbedring af Arne-pensionen:
    • 73% mener, at Arne-pensionen bør forbedres, så flere kan trække sig tilbage før tid.
    • 10% er delvist imod en forbedring af ordningen.

Pensionskommissionen (Kommission om tilbagetrækning og nedslidning) anbefalede i 2022 en lempeligere model for stigninger i pensionsalderen.

Her bakker 71 pct. af de adspurgte i befolkningen op om anbefalingen. Blot 13 pct. er helt eller delvist uenige i anbefalingen.

Derudover er der opbakning til at forbedre ordningen for tidlig pension – den såkaldte Arnepension, hvor 73 pct. af de adspurgte mener, at ordningen bør forbedres, så flere med lange arbejdsliv kan trække sig tilbage før tid. Blot 10 pct. er helt eller delvist uenige i, at Arne-pensionen skal forbedres.