Ny Eurofound-rapport viser, at flertallet af EU-medlemsstater ikke tog konkrete skridt sidste år for at øge antallet af lønmodtagere, der nyder godt af kollektive forhandlede lønninger og arbejdsforhold.
Det skal der ifølge ETUC rettes op på, inden gennemførelsesperioden for direktivet om minimumsløn udløber 15. november 2024.
Download rapport
Mellem 2000 og 2018 blev mindst tre millioner mennesker frataget fordelene ved kollektive forhandlinger, hovedsageligt på grund af EU-pålagte sparepolitikker.
Erkender fejl
EU-lederne har siden erkendt, at dette var en fejl, og direktivet om mindsteløn kræver, at alle medlemsstater fremmer kollektive forhandlinger således at 80% af arbejdstagerne er dækket af kollektive forhandlingsaftaler.
EU-agenturet for arbejdsmæssige og levevilkår, Eurofound, konkluderer i analysen for 2023 at:
“Konkrete handlinger – inklusive lovgivningsmæssige foranstaltninger på forslagsstadiet – til at fremme kollektive forhandlingsdækning blev kun registreret i et lille antal lande.
Efterlyser handling
I flertallet af medlemsstater, hvor dækningen af kollektive forhandlinger er lavere, er kravene i direktivet på radaren hos de berørte aktører. Men der er ikke meget konkret handling eller planlagte handlinger i den offentlige debat, der går ud over meningsudtalelser eller løse ideer.
ETUC’s generalsekretær Esther Lynch udtaler i pressemeddelelse:
“At give arbejdstagerne mulighed for at samles og forhandle om retfærdig løn og arbejdsforhold gennem deres fagforeninger er godt for økonomien, godt for samfundet og godt for demokratiet.
Denne rapport anerkender den meget positive ‘u-vending’, som politiske beslutningstagere har foretaget i tilgangen til kollektive forhandlinger i de seneste år, men påpeger med rette, at genopbygningen af kollektive forhandlingsdækning vil kræve mere end en ændring i fortællingen.
For at genoprette købekraften, som arbejdstagerne har mistet under leveomkostningskrisen, skal medlemsstaterne tage konkrete skridt til at genopbygge kollektive forhandlinger, før gennemførelsesperioden for direktivet om mindsteløn udløber!”
Om Eurofound-rapporten
I 22 af de 27 EU-lande findes en national minimumsløn, mens de resterende fem lande og Norge regulerer løn gennem sektorbaserede kollektive overenskomster. Minimumslønsdirektivet fra 2022 sigter mod at forbedre levevilkår, reducere fattigdom, lønforskelle og kønsbestemte løngab.
Direktivet skal være implementeret i national lovgivning senest november 2024.
Rapportens resultater:
- Stigning i national minimumsløn i 2024:
- Markante stigninger i realløn i de fleste lande.
- Tidligere tab i købekraft fra 2021 til 2023 blev vendt.
- Lande uden national minimumsløn:
- Færre reallønsstigninger og ikke alle tab i købekraft siden COVID-19 er blevet genvundet.
- Økonomiske udfordringer:
- 23% af minimumslønmodtagere i EU havde svært ved at få enderne til at mødes i 2022.
- 10% havde svært ved at holde deres hjem varmt, med store forskelle mellem landene.
- Indkomstfordeling:
- Minimumslønmodtagere er fordelt over hele indkomstskalaen, men underrepræsenteret blandt de fattigste husstande.
- Økonomiske vanskeligheder for enlige minimumslønmodtagere:
- 28% har svært ved at få enderne til at mødes sammenlignet med 14% af alle arbejdere.
- Link til gennemsnits- eller medianløn:
- Flere lande adopterer praksissen med at linke minimumsløn til en procentdel af gennemsnits- eller medianløn, hvilket har bidraget til de store lønstigninger i 2024.
- Kriterier for fastsættelse:
- Inflationsrater var det mest brugte kriterium i 14 lande, efterfulgt af landespecifikke forhold og mål i forhold til lønninger.
Politikanbefalinger:
- Øge fokus på at sikre, at minimumslønninger ikke kun er retfærdige, men også tilstrækkelige til at sikre en anstændig levestandard.
- National wage setters bør tage hensyn til leveomkostninger for at sikre tilstrækkelige minimumslønninger.
Kilde: ETUC
