Det går godt i Danmark.
Arbejdsmarkedet er stærkt, beskæftigelsen er steget mere end forventet, og de offentlige finanser er kernesunde.
Finansministeriet opjusterede senest det finanspolitiske råderum med 11 mia. kr. i maj, men desværre bliver hver opjustering fulgt af et nærmest rituelt krav om, at råderummet skal prioriteres til skattelettelser.
Det vil i givet fald risikere at være skattelettelser for lånte penge.
Vi har aldrig haft bedre råd, hvis vi vel at mærke undlader at ødsle pengene bort på at forgylde aktionærer og arvinger, der i høj grad er koncentreret blandt de allerrigeste!
For en stor del af det råderum, vi har i dag, er en direkte konsekvens af, at vi for 1½ år siden stod i – hvad vi troede var – en presset økonomisk situation. Samtidigt ville et bredt politisk flertal i det nationale kompromis øge forsvarsudgifterne.
Uansvarligt at låne penge til skattelettelser
Derfor sænkede regeringen pejlemærket for den offentlige saldo i 2030 til -½ pct. af BNP, hvilket betyder, at regeringen sigter efter et underskud på de offentlige finanser på omtrent 14 mia. kr. De 14 mia. kr. af råderummet er penge, vi skal låne.
Det kan give god mening at låne penge til at foretage investeringer, der giver et afkast, eller til at styrke forsvaret. Men det vil være uansvarligt at låne penge for at finansiere skattelettelser.
Vi ser ind i en årrække med systematiske underskud på de offentlige finanser, bl.a. fordi der bliver flere ældre.
Samtidig er forudsætningen for holdbare offentlige finanser, at vi løbende hæver pensionsalderen til et niveau, der vil være en ny europarekord.
Hold det finanspolitiske krudt tørt
For slet ikke at tale om truslen fra Rusland, der meget vel kan give øget appetit på at investere i vores forsvar. Norge har allerede besluttet at øge forsvarsinvesteringerne til 3 pct. af BNP i 2036.
Det vil være mere ansvarligt at anlægge en økonomisk linje, der holder lidt af det finanspolitiske krudt tørt.
Til at sikre fremtidige generationer en fair tilbagetrækning og til, at vi også i fremtiden har penge nok til det universelle velfærdssystem vi har i dag.
Til at investere i uddannelse og en retfærdig grøn omstilling. Særligt i en sikkerhedspolitisk situation, der med kort aftræk kan kræve øgede forsvarsudgifter.
Har aldrig haft bedre råd
Har vi råd til det?
Vi har aldrig haft bedre råd, hvis vi vel at mærke undlader at ødsle pengene bort på at forgylde aktionærer og arvinger, der i høj grad er koncentreret blandt de allerrigeste.
Det er både unødvendigt og uansvarligt og der er langt bedre veje at gå, hvis vi også i fremtiden vil have et af verdens bedste velfærdssamfund.
Indlægget er bragt i Børsen 03.07.24
