De økonomiske vismænd konkluderer i deres forårsrapport, at økonomien buldrer derudaf, og at der derfor er brug for en opstramning.
FH er uenig og mener, at en strammere finanspolitik vil stå i vejen for vigtige investeringer i uddannelse, grøn omstilling og velfærd
Det Økonomiske Råd lancerer i dag sin forårsrapport. Her har rådets vismænd opjusteret deres forventninger til væksten i de kommende år og forudser nu, at BNP vil vokse med 2,6 procent i år. Det er dobbelt så meget som de tidligere forventede.
Samtidig har beskæftigelsen endnu en gang overrasket positivt. Fremgangen i de seneste år skyldes blandt andet, at ikke-vestlige indvandrere i højere grad har fået foden ind på arbejdsmarkedet. Det er nogle af konklusionerne i Det Økonomiske Råds forårsrapport.
”Det er godt nyt for samfundet, at opsvinget har den effekt, at mennesker, der før har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, nu er i beskæftigelse. Det gavner både den enkelte og samfundet som helhed,” siger Morten Skov Christiansen, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Den rigeste ene procent ejer en fjerdedel af al formuen i Danmark, og uligheden vokser. Derfor opfordrer jeg til, at politikerne på Christiansborg fremover bliver bedre til tage hensyn til social retfærdighed i deres beslutninger!
Vismændene anbefaler på baggrund af den høje beskæftigelse, at finanspolitikken bør strammes op. Den vurdering er FH uenig i.
Vismændene risikerer fx at overvurdere finanseffekten af forsvarsinvesteringerne i 2024, selv om de understreger, at det er usikkert, hvordan disse udgifter vil påvirke økonomien.
Flere indikatorer viser, at presset på arbejdsmarkedet er faldet, og samtidig er inflationen normaliseret. Det tyder på, at de nuværende tiltag med forhøjede renter med videre har haft den tilsigtede effekt på økonomien.
”Vi har set, hvordan økonomer igen og igen har undervurderet den strukturelle beskæftigelse og samtidig overvurderet presset i dansk økonomi.
På den baggrund mener vi, at der ikke er brug for opstramninger. De kan i værste fald stå i vejen for vigtige og sunde investeringer i uddannelse, grøn omstilling og velfærd,” siger Morten Skov Christiansen.
Arveafgift skal ikke sænkes
Vismændene forårsrapport slår også fast, at arv, også kendt som boafgift, øger indkomst-uligheden i Danmark, og at arv har en negativ effekt på arbejdsudbuddet, som bliver værre, jo større arven er.
”Vismændene påviser, at arv får folk til at arbejde mindre. På den måde er den gældende boafgift faktisk med til at understøtte arbejdsudbuddet, hvilket regering og arbejdsgivere er meget optagede af,” siger Morten Skov Christiansen.
Med personskattereformen i efteråret 2023 sænkede regeringen boafgiften og har flere gange foreslået at reducere den ved generationsskifte i virksomheder.
Vismændene anbefaler, at der tages højde for virkningen på arbejdsudbuddet, når ministerierne regner på konsekvenserne af ændringer i boafgiften.
”Jeg kan kun opfordre regeringen og ministerierne til at efterleve vismændenes anbefaling – også når det indebærer negative effekter af at sænke en skat. Det vil gøre beslutningsgrundlaget bedre og vise, hvad det i realiteten koster og har kostet at sænke boafgiften,” siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Nye opgørelser fra både Økonomiministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at formue-uligheden er endnu større end tidligere antaget, når man medtager værdien af unoterede aktier.
”Den rigeste ene procent ejer en fjerdedel af al formuen i Danmark, og uligheden vokser. Derfor opfordrer jeg til, at politikerne på Christiansborg fremover bliver bedre til tage hensyn til social retfærdighed i deres beslutninger,” siger Morten Skov Christiansen.
AE: Skæv fordeling af formuer er en ulighedsmotor
De økonomiske forskelle mellem top og bund har ikke været større i al den tid, vi har haft det moderne velfærdssamfund. I løbet af de seneste ti år er de rigeste blevet rigere i et tempo, der har sat resten af befolkningen af.