Kæmpe sejr til Wolt-bude: Platformsdirektiv godkendt i EU

Mandag den 11. marts godkendte EU’s beskæftigelsesministre et direktiv om vilkårene for platformsarbejde, det vil sige personer, der arbejder for fx Wolt, Uber, Foodora m.fl. Arbejdet med direktivet begyndte i 2021 med to hovedformål:

For det første at sikre korrekt beskæftigelsesstatus for personer, der arbejder for digitale platforme, som enten lønmodtagere eller selvstændige. Og for det andet at sikre gennemsigtighed af platformenes ledelse af arbejdet gennem algoritmer og overvågning af medarbejderne.

Næstformand i FH, Flemming Grønsund, er glad for, at det endelig er lykkedes at få direktivet godkendt.

”Vi har set virksomheds-platforme misbruge begrebet ”selvstændig” for at undgå omkostninger til fx løn under sygdom og feriepenge samt undgå ansvar for arbejdsulykker. Jeg håber, at vi med direktivet kan få gjort op med den praksis, der ofte rammer unge mennesker.

Beskæftigelsesstatus skal bygge på faktiske forhold

Direktivet forpligter medlemslandene til at indføre en såkaldt ”formodning for lønmodtagerstatus”, når der er indikationer på, at platformsarbejderen arbejder under instruktion og kontrol fra platformsvirksomheden.

platformsvirksomheden mener, at formodningen er forkert – fx at en platformsarbejder formodes af være lønmodtager og ikke selvstændig – så er det platformen, der skal bevise, at platformsarbejderen udfører arbejdet som en reel selvstændig.

Vurderingen af beskæftigelsesstatus skal tage udgangspunkt i de faktiske forhold ved arbejdets udførelse.

”Fagbevægelsen ser frem til arbejdet med at indføre en dansk formodningsregel. Men desværre må vi konstatere, at det ikke blot er på platformsområdet, at arbejdsgiverne løber fra deres ansvar.

Vi ser i mange forskellige brancher, at arbejdstagere fratages deres rettigheder ved at blive pålagt at udføre arbejdet som det, vi kalder ”falske selvstændige”. Det skal vi også have gjort noget ved.

Nye EU-regler om algoritmestyring af platformsarbejdere

Ud over spørgsmålet om beskæftigelsesstatus vil direktivet også beskytte platformsarbejderen, når det kommer til den automatiske overvågning og algoritmestyring, der ligger i de apps, platformsvirksomhederne bruger.

F.eks. skal enhver væsentlig beslutning tages af et menneske og ikke en app eller kunstig intelligens. Ingen kan altså længere bliver fyret af en app.

Platformene skal ligeledes være mere åbne om, hvilke algoritmesystemer de anvender, og hvordan de fungerer og påvirker de ansatte.  Det er første gang nogensinde, at EU lovgiver på dette felt.

”Det er så vigtig og afgørende for platformsarbejdere, at dette direktiv omsider gik igennem. Ingen skal styres eller fyres af en app. Ingen skal behandles som selvstændige, når de reelt er medarbejdere.

Det glæder mig rigtig meget, at EU’s beskæftigelsesministre fandt frem til enighed mandag eftermiddag. Jeg ser meget frem til arbejdet med lovgivningen på området her i Danmark.”

Netop direktivets bestemmelser om algoritmer og overvågning er interessant og kan bruges som afsæt til regler til regulering i forhold til andre virksomheder som også benytter algoritmer og kunstig intelligens til at styre og tilrettelægge arbejdet.

Så den del af direktivet kan få en stor betydning for hele arbejdsmarkedet og ikke kun for platformsansatte.