Efter corona-nedlukning: Ugandisk fagbevægelse på fode med dansk støtte

Fra den ene dag til den anden besluttede Ugandas præsident Yoweri Museveni den 21. marts 2020 ved dekret at lukke landet ned på grund af Covid-19.

Nedlukningen ramte uganderne hårdt på pengepungen. I den private sektor forsvandt mange job, især inden for hotel- og turistbranchen, og mange blev afskediget uden varsel.

Mange arbejdsgivere overtrådte reglerne om opsigelsesvarsler og forsøgte sig med argumenter om, at der ikke længere var nogen aktivitet i virksomheden, så de derfor ikke længere kunne betale løn.

Krisen forplantede sig til fagbevægelsen, hvor medlemstallet dalede, fortæller Edgar Pajob, der er programkoordinator i Ugandas hovedorganisation NOTU (National Organization of Trade Unions).

”Da vi stod midt i krisen, dukkede der en mulighed op for at søge støtte fra CISU (Civilsamfund i Udvikling) i Danmark til kurser for medlemmer, der var engagerede i fagligt arbejde.

Formålet var dels at ruste arbejdere til at modstå de krænkelser af rettigheder, som de blev udsat for under nedlukningen, dels at få flere til at organisere sig igen,” siger han.

Forsamlingsforbud bremsede fagligt arbejde

NOTU samarbejder med Ulandssekretariatet og begyndte med at lave en undersøgelse af, hvordan nedlukningen havde påvirket det faglige arbejde.

Svarene viste blandt andet, at forsamlingsfriheden var blevet indskrænket, fordi fagforeningsmedlemmer ikke kunne mødes, og at der dermed ikke kunne indgås kollektive overenskomster mange steder.

Oftest var det ikke engang muligt for tillidsfolk at møde op og gå i dialog med arbejdsgiveren, hvis medlemmers rettigheder var blevet krænket.

På den baggrund sammensatte NOTU et kursusprogram, som indeholdt emner som for eksempel organisering, arbejdstagerrettigheder og overenskomstforhandling.

I dag er projektet afsluttet, og de positive resultater kan gøres op. I alt deltog 375 fagligt aktive i kurserne. Hver især gav de deres viden og læring videre til cirka 20 personer, så i alt 7.500 arbejdere fik gavn af indholdet i kurserne. Hovedpunkter fra undervisningen blev udgivet som et hæfte, der blev uddelt til endnu flere arbejdstagere.

Bedre vilkår for afskedigede forhandlet hjem

En af deltagerne på kurset var Jane Katusabe, der er research- og datamanager i fagforeningen HTS (Hotels, Food, Tourism, Supermarkets and Allied Workers Union).

HTS organiserer blandt andet medarbejdere fra hotel- og turistbranchen, som blev hårdt ramt af nedlukningen.

Jane Katusabe har selv en fortid i branchen og da nedlukningen ramte, oplevede hun i HTS, hvordan medlemmer blev sendt hjem fra den ene dag til den anden. Nogle mistede hele deres indtægt og dermed livsgrundlag, mens andre kun blev tilbudt løn, hvis de blev kaldt på arbejde, fortæller hun.

36-årige Jane Katusabe siger, at noget af det, hun fik allermest gavn af på kurset, var undervisning i forhandlingsteknik.

”Vi havde brug for at gå ind i mange forhandlinger med arbejdsgivere på vegne af de medlemmer, som blev opsagt. Der er forskellige vilkår omkring afskedigelser fra overenskomst til overenskomst.

I de fleste tilfælde lykkedes det os at få arbejdsgiverne til at følge reglerne i den overenskomst, de havde indgået. For de medlemmer, der ikke var dækket af overenskomst, fik vi forhandlet en aftale med arbejdsgiverne, som vi kunne forhandle ud fra.

Også her lykkedes det i langt de fleste tilfælde at få forhandlet bedre vilkår hjem for de medarbejdere, som ellers bare var blevet fyret uden varsel,” siger hun.

Edgar Pajob har evalueret det CISU-støttede projekt, og han peger på en række resultater af projektet. Blandt de vigtigste er øget faglig organisering, flere indgåede kollektive overenskomster og flere klager, som er blevet håndteret gennem det faglige system.

Desuden har forhandlingerne under nedlukningen givet resultater, der også peger frem i tiden.

I dag er det skrevet ind i de fleste overenskomster i Uganda, at medarbejdere i fremtiden skal kompenseres, hvis det bliver nødvendigt at sende dem hjem på grund af epidemier eller pandemier, fortæller han.