Den Danske Model er efterhånden berømmet verden over.

Det er unikt, at man allerede i 1899 besluttede sig for, at regulering af løn- og ansættelsesvilkår på det private arbejdsmarked skal ske ved aftale mellem lønmodtager- og arbejdsgiverrepræsentanter og ikke gennem lovgivning.

Det skete ved det såkaldte Septemberforlig.

For næsten 125 år siden gennemskuede man altså i Danmark, at stabile og ordnede forhold på arbejdsmarkedet bedst sikres gennem parternes involvering og dermed forpligtelse i forhold til gældende regelsæt.

Aftaler er imidlertid kun noget værd, hvis de håndhæves, og i årene efter Septemberforliget af 1899 drøftedes den bedst mulige sanktionering af tvister om aftalernes efterlevelse.

Der blev derfor i 1908 nedsat et udvalg, som skulle se på, hvordan man kunne strikke et system sammen, som sikrede overenskomsternes håndhævelse, det såkaldte Augustudvalg.

Den struktur, som dette udvalg valgte for tvistløsningen mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, er ikke ændret væsentligt siden. Allerede dengang grundlagde man således det trestrengede system, som vi i dag kender på såvel det offentlige som det private arbejdsmarked.

Man vedtog

  • Normen (Norm for regler forbehandling af faglig strid), der på det offentlige område senere er indeholdt i hovedaftaler og overenskomster som regulerer sagsgangen ved faglig voldgift i de såkaldte fortolkningstvister.
  • Lov om Den Faste Voldgiftsret, i dag Arbejdsretsloven (ARL), som regulerer sagsgangen i spørgsmål om overenskomstbrud og lovligheden af kollektive kampskridt
  • Forligsmandsloven, som behandler de såkaldte interessetvister, typisk tvister i forbindelse med fornyelse af eller indgåelse af overenskomst

I arbejdsretlig teori og praksis opererer man med to former for retstvister

  • Sager vedrørende overenskomstbrud, som behandles ved Arbejdsretten efter bestemmelserne i hovedaftalerne og Arbejdsretsloven
  • Sager som udspringer af en tvistom, hvordan en given overenskomstbestemmelse skal forstås, de såkaldte fortolkningstvister. Fortolkningstvister behandles ved faglig voldgift efter regler, der er fastlagt i hovedaftalerne

Denne håndbog beskriver konflikthåndteringen på det offentlige område, som på nogle punkter er forskellig fra håndteringen på det private område. FH har udgivet en tilsvarende håndbog om konflikthåndteringen på det private område.

Håndbogen vedrører primært sanktioneringen af brud på bestående overenskomster og sagsgangen i arbejdsretssager.

Der er dog også medtaget en helt overordnet gennemgang af sagsgangen i forbindelse med afgørelse af overenskomstfortolkning ved de faglige voldgiftsretter. Der gælder særlige regler vedrørende tjenestemænd. De er ikke behandlet i denne håndbog.

Håndbogen er tænkt som et praktisk redskab til at navigere rundt i praksis, regler og i aftalerne, der supplerer hovedaftalerne om fællesmøder og tvistløsningen i Arbejdsretten mv.