Mangel på arbejdskraft fylder endnu en gang i spalterne. Arbejdsudbud er – igen – den vægt alting skal måles og vejes på.
Men hvor arbejdsudbud før har været en vej til at opnå sunde offentlige finanser og finansiering af velfærden, så er finanspolitikken nu overholdbar.
Råderummet i 2030 er opjusteret med 20 mia. kr. det seneste halve år og økonomien er i øvrigt også mere end holdbar så langt øjet rækker.
Hæv lønnen! Ikke alene vil det give lønmodtagerne deres fair andel af overskuddet og give flere – ikke færre – penge i statskassen via indkomstskat.
Flere arbejder og flere har fået mulighed for at blive en del af det arbejdende fællesskab. Det er om noget gode nyheder.
Beskæftigelsen er steget støt med mere end 400.000 privatansatte lønmodtagere de seneste ti år, og næsten lige så længe har arbejdsgiverne sunget klagesange om mangel på arbejdskraft. Ifølge arbejdsgiverne betyder manglen på hænder alligevel, at de må takke nej til ordrer og omsætning. For mia. forstås.
Er det mon “billig” arbejdskraft virksomhederne skriger på?
Men er det et problem?
Når et land som Danmark – en lille åben økonomi – har en konkurrenceevne i verdensklasse, kan det ikke undre, at ordrerne vælter ind. At virksomhederne stadig mener, at de mangler arbejdskraft.
Michael Svarer sagde det så fint i børsen d. 14. september: ”virksomhederne siger, at de mangler arbejdskraft, men det de måske i virkeligheden mener, er, at de mangler billig arbejdskraft”.
I en situation, hvor virksomhederne i Danmark fortsat melder om mangel på arbejdskraft, hvor betalingsbalanceoverskuddet aldrig har været større, konkurrenceevnen er i verdensklasse og de offentlige finanser sunde, er det derfor også tid til at genoverveje strategien.
Reallønnen er faldet. Der blev i foråret forhandlet solide lønstigninger hjem, der sikrer reallønnen over de kommende par år, selvom inflationen har været rekordhøj.
Hæv lønnen!
Et af regeringens svar er at give skattelettelser til de hårdtarbejdende danskere for at skaffe mere arbejdskraft. Lad mig i al beskedenhed foreslå en anden løsning der ligger lige for.
At virksomhederne anerkender at arbejdsmarkedet er et marked og indleder en reel konkurrence om arbejdskraften ved at hæve lønnen.
Ikke alene vil det give lønmodtagerne deres fair andel af overskuddet og give flere – ikke færre – penge i statskassen via indkomstskat. Det vil bidrage til bedre balance på arbejdsmarkedet og vil her og nu øge arbejdsudbuddet, som jo er den nye valuta.
En anden og mindst lige så væsentlig konsekvens vil være, at arbejdskraften vil gå derhen, hvor den skaber mest værdi, fordi lønnen her er højere. Nogen virksomheder vil ikke kunne være med i den konkurrence. Sådan har det altid været.
Det vil overlade værdifuld arbejdskraft til dem, der kan. Det vil understøtte produktiviteten og gøre os rigere som samfund.
Indlægget er bragt i Børsen 6. oktober 2023
