Fagbevægelsen bakker naturligvis op om, at indvandrere bliver mødt med en forventning om at bidrage til fællesskabet. I dag står mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere uden for arbejdsmarkedet, mens vi mangler arbejdskraft på flere områder. Det er ikke holdbart.
Men regeringens plan om at sætte yderligere 14.000 ledige indvandrere ned i ydelse og dermed tvinge i alt 27.000 til fuldtidsaktivering, primært i nyttejob, risikerer at få flere uheldige konsekvenser.
Flere børn vil vokse op i fattigdom
Regeringens plan om, at indvandrere skal omfattes af en 37 timers arbejdspligt, er ikke ny. Det nye er, at de også vil lade gruppen af indvandrere, der er kommet til landet før 2008, blive omfattet af ordningen.
Vi ved, at børn, der vokser op i fattigdom, i højere grad får et dårligt helbred, en kortere uddannelse og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet!
Dermed vil man med et snuptag sænke ydelsen for en meget stor gruppe, der bliver indplaceret på den lave såkaldte selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. En ydelse, der i 2023 før skat er på 6.350 kr. for ikke-forsørgere, 8.716 kr. for samboende forsørgere og 12.456 kr. for en enlig forsørger.
Hvis de mennesker ikke samtidig bliver opkvalificeret, så de kan komme i ordinært arbejde, vil de hænge fast på denne lave ydelse, og det vil utvivlsomt betyde, at flere børn end i dag vil vokse op i fattigdom.
Og vi ved, at børn, der vokser op i fattigdom, i højere grad får et dårligt helbred, en kortere uddannelse og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Dermed risikerer vi, at flere børn havner i gruppen af unge uden uddannelse og arbejde, som regeringen i øvrigt har lanceret, at de for alvor vil gøre noget ved.
Hvis vi virkelig mener, at vi vil forebygge, at flere børn og unge ender uden uddannelse og job, skal vi også sørge for, at deres forældre får en uddannelse og varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
De fleste job kræver dansk og uddannelse
Regeringen nævner, at arbejdspligten overvejende vil bestå af nytteindsats inden for eksempelvis sundheds- og ældreområdet. De fremhæver opgaver, der i dag bliver varetaget af ordinært ansatte, som ekstra rengøring af fællesarealer, sortering af uniformer før vask, smøring af madder, rengøring af strande og oprydning i kommunale biler.
Men nytteindsats fører sjældent til varig beskæftigelse og slet ikke til den uddannede arbejdskraft, som vi har så meget brug for. De fleste ledige job, også inden for sundheds- og ældreområdet, kræver, at man kan dansk og har en faglighed. Og der er masser af erfaringer at bygge på.
I stedet for nyttesløs aktivering skal der sættes ind med forløb, der kombinerer danskuddannelse, faglig opkvalificering og beskæftigelsesrettede indsatser med helt konkrete mål som fx at påbegynde en social- og sundhedsuddannelse.
Urimeligt stor opgave til jobcentrene
Der er ingen tvivl om, at opgaven med at skaffe nyttejob til 27.000 er meget stor og vanskelig, især i lyset af, at der er tale om en udsat gruppe uden stor tilknytning til arbejdsmarkedet.
Når denne opgave falder på jobcentrenes skuldre, samtidig med at de skal spare 3 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen, er der stor risiko for, at det resulterer i meningsløs discount-aktivering i form af nytteindsats og virksomhedspraktik.
Når regeringen nu vil gentænke og samtidig spare på beskæftigelsessystemet, så bliver det endnu mere vigtigt at have for øje, at ressourcerne bliver brugt på det, der faktisk virker og fører til varige job.
