Regeringens forslag om etårige kandidatuddannelser indebærer, at langt færre unge skal tage en toårig kandidatuddannelse. Og så giver forslaget et stort arbejdsudbud og et provenu, hvor den ene halvdel skal bruges til udvikling af nye korte kandidatuddannelser, og den anden halvdel omfordeles til det øvrige uddannelsessystem.
– Det er helt afgørende, at pengene bliver på uddannelsesområdet. Der er et stort behov for at løfte kvaliteten på både erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser. De penge, som regeringen lægger op til at investere bredt i uddannelsessektoren, falder derfor på et tørt sted, siger Nanna Højlund, næstformand i FH.
To fluer med ét smæk
Den helt store udfordring ved de videregående uddannelser er dog den aktuelle ubalance. Det handler dels om vores velfærd, hvor vi kommer til at mangle tusindvis af lærere, pædagoger og sygeplejersker, men også om den grønne omstilling, hvor uddannede fra erhvervsakademierne spiller en central rolle. Problemet er, at en fireårig vej til en kandidatuddannelse ikke hjælper på den ubalance.
Øget dimensionering kan være en alternativ vej, som kan bidrage med det samme provenu og arbejdsudbud som regeringens forslag, og som samtidig kan bidrage til, at flere tager de uddannelser, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er høj.
De seneste søgetal for de videregående uddannelser satte en tyk streg under, hvor alvorlige rekrutteringsudfordringerne er for særligt professionsuddannelserne på velfærdsområdet.
– Som samfund har vi brug for, at flere unge vælger uddannelser målrettet den grønne omstilling og vores velfærd.
Det forudsætter, at flere vælger erhvervsakademi- og professionsuddannelserne. Det bidrager forslaget om de etårige kandidatuddannelser ikke til.
Øget dimensionering med færre studerende på universiteterne og flere på professions- og erhvervsakademiuddannelserne kan give den samme bundlinje som regeringens forslag om etårige kandidatuddannelser og samtidig rette op på uddannelsesbalancen. Og dermed slå to fluer med ét smæk, siger Nanna Højlund.
