Det går godt for dansk økonomi.
De økonomiske nøgletal overrasker fortsat positivt og modsiger gang på gang dystre meldinger fra det seneste års prognoser.
De nyeste prognoser ser da også væsentligt mere positive ud. Og meget tyder på en såkaldt ”blød landing” for økonomien.
Der er stadig tegn på, at vi ser ind i en afmatning. De stigende energipriser og den generelle inflation har presset priserne op og har givet os det største reallønsfald siden 1950.
Derudover forsøger centralbankerne med deres seneste renteforhøjelser at trække tempoet ud af økonomien for at dæmpe inflationen.
Ud over at krigen i Ukraine og inflationen kalder på krisehåndtering i sig selv, er der ikke noget i dansk økonomi, der i den nuværende situation kalder på akutte hårde reformer!
Men ser vi på realiteterne, så står dansk økonomi et rigtig godt sted. Selv hvis det ikke bliver en blød, men en hårdere landing, bliver det en landing fra et rigtig godt udgangspunkt, for dansk økonomi har aldrig været stærkere.
Ude i resten af verden trækker de økonomiske vurderinger også i en mere positiv retning. Både OECD og Verdensbanken har i de seneste prognoser opjusteret deres skøn for væksten i 2023 for såvel Europa som globalt. Det er vigtigt; udviklingen i Danmarks eksportmarkeder har stor betydning for, hvordan det kommer til at gå herhjemme.
Og hvor peger de seneste nøgletal hen?
Arbejdsstyrken i Danmark har aldrig været større. Ved udgangen af 2022 var vi tæt på at runde tre mio. lønmodtagere. Sammenlignet med udgangen af 2019 – altså før Corona-pandemien lagde en midlertidig dæmper på arbejdsmarkedet – er beskæftigelsen steget med ca. 175.000 personer. Over hele linjen er flere kommet i arbejde, så arbejdsudbuddet har reelt vist sig at være langt højere end forventet.
Rekordlav ledighed
Ledigheden er stadig tæt på rekordlav. Selv langtidsledighed er helt i bund. Og der er ikke tegn på, at presset på arbejdsmarkedet har ført til overophedning med indenlandsk løn– og pris-pres til følge.
Andre nye nøgletal fortæller, at den økonomiske vækst fortsatte igennem 2022. I 4. kvartal viste Danmarks Statistiks BNP-indikator en vækst på 1,1 procent og også inflationen er på vej ned.
Ser man i Finansministeriets pengekasse, er der overskud på de offentlige finanser. Det betyder, at den offentlige nettogæld er faldende. I 2012 udgjorde den offentlige nettogæld 6½ procent af BNP. I dag er det vendt til en nettoformue, som nåede i størrelsesordenen 400 mia. kr. sidste år.
Behov for kasseeftersyn
Ud over at krigen i Ukraine og inflationen kalder på krisehåndtering i sig selv, er der ikke noget i dansk økonomi, der i den nuværende situation kalder på akutte hårde reformer.
Der er derimod behov for et kasseeftersyn og for langsigtede investeringer og prioriteringer.
Hvis vi kan lykkes med at fastholde de mange, der er kommet i beskæftigelse i arbejdsstyrken, så vil det vise sig, at arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse er væsentligt højere end det, Finansministeriet for tiden lægger til grund.
