Med Danmarks status som videnssamfund kan det måske komme bag på nogle, at der stadig er 642.000 personer uden nogen uddannelse her i landet.
Men det er realiteten. Og derfor mener fagbevægelsen, at reformer, der skal løfte arbejdsudbuddet, bør rettes mod denne gruppe.
Vi skal sætte ind nu, så vi ikke om nogle år står med en kæmpe gruppe, der ikke har de kvalifikationer, vi har brug for!
”Det er svært at være ufaglært i Danmark i dag, og de manuelle jobs bliver kun færre i fremtiden.
Derfor skal vi sætte ind nu, så vi ikke om nogle år står med en kæmpe gruppe, der ikke har de kvalifikationer, vi har brug for,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Mange tusinde flere hænder
Der ligger et enormt potentiale i de ufaglærte i en tid, hvor der tales meget om mangel på arbejdskraft. Flere politiske partier og arbejdsgiverforeninger ønsker at hæve arbejdsudbuddet med mindst 50.000 personer.
Analyse: 642.000 personer over 30 år har ingen uddannelse
FH mener, at de kommende års reformer skal sigte mod at løfte arbejdsudbuddet gennem investeringer i ufaglærte og give personer på kanten af arbejdsmarkedet en større chance for at blive en del af arbejdsfællesskabet.
LÆS ANALYSE: 642.000 personer over 30 år har ingen uddannelse
Det kan et fokus på de ufaglærte skaffe – og mere til, hvis man spørger fagbevægelsen. Det er nemlig sådan, at ufaglærte har en langt dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre.
Over en tredjedel står slet ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Og af de godt 400.000, der gør, er de 75.000 enten ledige eller i støttet beskæftigelse. En langt højere andel end for andre grupper.
”Rigtig mange af de her mennesker udenfor arbejdsmarkedet kan komme i beskæftigelse med lidt hjælp i form af efteruddannelse og vejledning. Det vinder alle på, ikke mindst den ufaglærte, og den opgave skal vi løfte bedre end i dag,” understreger Lizette Risgaard.
For potentialet er stort. Hvis man blot halverer forskellen mellem, hvor mange ufaglærte, der står til rådighed for arbejdsmarkedet og hvor mange, der gør i andre grupper, kan man skaffe 64.000 flere til arbejdsstyrken.
Over 100.000 for mange ufaglærte i 2030
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) vurderer, at der i 2030 vil være mere end 100.000 ufaglærte til overs, fordi vi mister ufaglærte jobs til den teknologiske udvikling og globaliseringen.
Derfor er det ikke nok at rette indsatsen mod de ufaglærte, vi har nu. Der skal sættes massivt ind for at få de kommende generationer til at tage en uddannelse.
”Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, og hvis vi vil sikre en anstændig velfærd, er vi nødt til at være langt mere ambitiøse. Det kræver, at langt flere vælger den faglærte vej, og at langt flere tager en professionsuddannelse,” siger Lizette Risgaard.
Fagbevægelsen har 10 forslag til investeringer i ufaglærte, der både kan hæve arbejdsudbuddet på kort sigt og sikre, at vi på længere sigt får de rigtige kompetencer i arbejdsstyrken:
10 forslag til investeringer i ufaglærte
1. Et investeringsløft på 500 mio. kr. til yderligere kvalitet af alle vores erhvervsuddannelser, som skal gå til undervisningsmaterialer og udstyr, såvel som flere undervisningstimer på både grund- og hovedforløb.
2. Trepartsforhandlinger med en konkret model for elevløn i stedet for SU på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2.
3. En national handlingsplan for øget rekruttering til professionsuddannelserne på velfærdsområdet, så uddannelserne bliver attraktive for flere unge og voksne, så vi styrker uddannelseskvaliteten ved en stærk sammenhæng mellem teori og praksis og understøtter bedre karriereveje.
4. En ret til rettidigt sporskifte, hvor man omkostningsfrit kan tage en ny uddannelse, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet og med et forsørgelsesgrundlag på 110 pct. af dagpengesatsen.
5. At udfylde finansieringshullet i 2023 af uddannelsesløft af ledige på 110 pct. dagpenge til de erhvervsuddannelser, som vi har behov for kompetencer indenfor.
6. Flere virksomheder skal arbejde systematisk med uddannelsesplanlægning og VEU, fx via kompetenceregnskaber, OK-understøttende VEU-tiltag, flere ressourcer til det opsøgende arbejde over for arbejdsgivere og lønmodtagere.
7. En national målsætning om en halvering af de alt for mange voksne med utilstrækkelige basale færdigheder i dansk, matematik og digitale færdigheder, da tilstrækkelige basale færdigheder og kompetencer er selve forudsætningen for, at folk kan lære nyt. Det er navnlig vilkårene for afvikling af forberedende voksenuddannelse (fvu) og ordblindeundervisning (obu), som skal styrkes, ligesom tilskyndelsen og incitamentet til at forbedre de basale færdigheder skal øges.
8. Samarbejdet mellem udbyderne af almen, erhvervsrettet og videregående VEU styrkes, og at barriererne mellem uddannelsesniveauerne fjernes, så brugeren kan bevæge sig frit og deltage i de elementer, som der er behov for.
9. Fastholde og udvide de gode midlertidige uddannelsesmuligheder for ledige, der er blevet igangsat i de seneste år, men som ikke er aftalt udvidet. Det gælder eksempelvis gode udvidelser af målgruppen for jobrotation, forsøg med udvidet brug af seks ugers jobrettet uddannelse til ledige og en midlertidigt styrket voksenlærlingeordning.
10. Systematiseret og permanent brug af uddannelsesambassadører til ledige. Uddannelsesordninger til arbejdsløse kan være svære at finde rundt i. Derfor er der nu ad tre omgange afsat midlertidige puljer til at ansatte uddannelsesambassadører. Den sidste pulje udløber med udgangen af 2022. Ordningen bør gøres permanent.
